Peder Brønnum Scavenius
Rom
Peder Brønnum Scavenius
Dateringen fremgår af dokumentet. Det skal dog bemærkes, at Scavenius i sin dagbogsoptegnelse af 28.5.1819, den sidste mens han stadig er i Rom, skriver: “Fuldendt min Dagbog til i Dag.”, hvilket afslører, at han ikke ajourførte dagbogen hver dag, men nogle gange skrev fra erindringen. Indførslerne er i Arkivet dateret efter Scavenius’ egen angivelse af, hvilken dag, de vedrører, men man skal altså regne med, at de nogle gange er skrevet efterfølgende.
Scavenius har set en udstilling med nordiske kunstneres værker i Palazzo Caffarelli i Rom, hvor også Thorvaldsens Gratierne og Amor, jf. A29, var med i kataloget, men ikke udstillet. Scavenius var derefter til fest hos hertugen af Augustenborg.
[…]
Tilbageveien lagde vi over Aventiner Bjerget, forbi Palatini, til Capitoliet, hvor i Palazzo CaffarelliI Udstilling af TramontanskeII Kunstneres Arbeider. I fast alle Malerierne mærker man en Stræben efter at efterligne den gammeltydskeIII, eller dog den for-raphaelske Skoles Stiil; Meget smuk men nesten redsom i UdtrykketIV var en Carton af OverbeckV, forestillende de syv magre Aar, el rettere deres Virkning, HungerenVI. – Blandt Sculptur Arbeider, en Bacchantinde, liggende i en høist liderlig Stilling af ByeströmVII, Spinderinden af SchadowVIII, og Psycke, af Thorvaldsens Discipel, Pa[xxxxeseren] TeneraniIX, Thor. GratierneX stode i CatalogenXI, men ei færdige. – Om Aftenen til langt ud paa Natten til Gilde hos HertugenXII, hvor deet gik meget muntert til, og naturligviis blev drukket tæt. – SchubartXIII. – BernstorfXIV.
Den omtalte udstilling med nordiske kunstneres værker åbnede i Palazzo Caffarelli i april 1819 i anledning af den østrigske kejser Frans 1.s besøg i Rom. Udstillingskataloget er gengivet i Passavant, op. cit., og anmeldt af Schlegel 23.4.1819.
Teksten stammer fra Scavenius’ rejsedagbøger fra 1818-19, andet hæfte ud af tre, p. 83-4. Dagbøgerne er også delvist gengivet i Hjelholt.
|
|
Gratierne og Amor, april 1819, inv.nr. A29 |
Sidst opdateret 29.09.2023
Palazzo Caffarelli er et palæ fra 1584 på Piazza del Campidoglio, dvs. på Kapitolhøjen. I dag er paladset en del af Musei Capitolini, men det havde på Thorvaldsens tid tæt forbindelse til det tyske miljø i Rom igennem de prøjsiske gesandter Wilhelm von Humboldt i perioden 1802-1808, Barthold Georg Niebuhr 1816-1823 og Christian Karl Josias von Bunsen 1823-1837, jf. Maurer, op. cit.
Dvs. en udstilling med nordiske kunstnere, eller helt bogstaveligt, kunstnere fra den anden side af alperne. Se den generelle kommentar.
Der er her tale om tidens gængse kritik af Lukasbund, kaldet Nazarenerne, en sammenslutning af tyske malere, herunder Johann Friedrich Overbeck, som Thorvaldsen var tæt forbundet til i Rom, jf. emneordet Nazarenerne. De blev nedladende kaldt for Nazarenerne fordi de ofte beskæftigede sig med bibelske motiver, hvilket blev anset som tilbageskuende. Den tyske portrætmaler Louise Seidler hørte også til kredsen, og hendes maleri af Thorvaldsens veninde Franziska Caspers, jf. B440, var også med på udstillingen i Palazzo Caffarelli, i kataloget angivet som “Ein Portrait in Öl nach der Natur.”, jf. Passavant, op. cit., p. 211. Se også Geller, op. cit.
Denne værdidom er indskudt som en ekstra linie over den resterende tekst, jf. originalen.
Den tyske maler Johann Friedrich Overbeck, som var en af de ledende skikkelser blandt Nazarenerne.
Overbecks De syv magre år fra 1815-17 blev malet til Casa Bartholdy i Palazzo Zuccari, Rom.
Den svenske billedhugger Johan Niklas Byströms Liggende bacchantinde, jf.
Neues allgemeines Künstler-Lexicon, bd. München 1835, p. 262.
Den tyske billedhugger Rudolf Schadows Die Spinnerin, 1816, som findes i marmor på Wallraf-Richartz-Museum, Köln.
Den italienske billedhugger Pietro Teneranis Psiche Abbandonata 1817, Galleria di Arte Moderna, Palazzo Pitti, Firenze.
Dvs. Thorvaldsens Gratierne og Amor, jf. A29, som Scavenius 31.3.1819 skriver, at Thorvaldsen er i færd med at modellere. Han nåede tilsyneladende ikke at have den færdig til udstillingen, jf. også Schlegels anmeldelse af 23.4.1819. Originalmodellen stod færdig i april 1819, tilsyneladende først efter åbningen af udstillingen i Palazzo Caffarelli.
Udstillingskataloget er gengivet i Passavant, op. cit.
Hertugen af Augustenborg Christian Carl Friedrich August.
Den danske baron og diplomat Herman Schubart.
Den danske greve og embedsmand Joachim Bernstorff.