7.8.1819

Afsender

Heinrich Keller

Afsendersted

Rom

Modtager

Karl Pfyffer von Altishofen

Modtagersted

Luzern

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Keller meddeler, at begge modeller til monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, er afsendt. Den lille model er en gave til Pfyffer og er udført helt af Thorvaldsen. Pfyffer har regnet forkert ift. Thorvaldsens honorar. Keller ønsker oplyst, hvem der skal udføre monumentet i Luzern og forsøger at skaffe flere bidrag til monumentets finansiering.

Dokument

Rom d. 7. August 1819.

Wertester Herr!

Die Kisten der ModellenI sind, das kleine ModellII vorigen MontagIII, die großenIV Heute abgegangen. Da man wegen den kleinen LövenV en ronde bosseVI die große Kiste um viele hätte größer machen müßen, so ließ ich ihm besonders packen, auch weil es weniger gefährlich ist, diesen schenke ich Ihnen, denn Thorwaldson hatte ihn mir schon früher accordirt und seine größer Werth besteht darin, daß derselbe ganz von seiner HandVII ist. Hier folgt die EmpfangscheinVIII von seinem StellvertreterIX und beiliegend die AnzeigeX wofür der Spediteur Francesco De SantisXI die Kißten adreßiert hat, deren Ein[teksten mangler] also wir erhaten 2 große und zwei kleine. Sie hatten in ihren letzten Briefe die Summe der 300 ScXII unrecht berechnet[?] 300 Sc machen gerade 68 Louisd’orXIII 1.R49XrXIV der Louisd’or hat 44 PaulXV der Scudo 10 PaulXVI. Ich habe Ihnen nun 4 Couriere nacheinander geschrieben. Ich hoffe daß Sie die ZeichnungXVII werden erhalten haben? Die mir restierenden 9 Scudi habe Hr DesantisXVIII gegeben und der Übrige in Rechnung bringen laßen. So wäre nun endlichXIX dieß Geschäft berichtigt, und ich bitte Sie wegen der vielen Unannehmlichkeiten damit zu trösten, das es Ihnen beßer gegangen ist, als vielen AndernXX die noch auf ihre Bestellungen seit Jahren werden. Ich hätte Ihnen gerne die Hälfte erspart und Ihnen gewiß viel deran erspart indem in einz[teksten mangler] Theil über mich machen. Der Sohn des neapolitanischen Consuls ReymondXXI hat mir einen BeitragXXII versprochen, ich werde sehen, ob ich durch ihn noch einige engagieren kann, ich sehe ihn morgen. Haben Sie sich noch nicht wegen der AusführungXXIII entschlosen? Im Falle Sie sich nach meinen RatheXXIV entschlößen so müßten Sie mir Ihren Entschluß bald zu wißen thun, damit der Mann den Löwen in Mailand einholen und über die Berge eskortieren könnte. Leben Sie Wohl, ich hoffe, daß der Löwe durch seine Erscheinung IhnenXXV den schönsten Triumpf verschaffen wird. Mit Achtung und Freundschaft der Ihrige

I[hr] Keller.

Generel kommentar

Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.


Brevet er venligt stillet til rådighed af og befinder sig i Staatsarchiv Luzern. Afskriften er foretaget efter en fotokopi af brevet, og da håndskriften tilmed sine steder er svært læsbar, er der desværre enkelte uklare tekststeder.

Arkivplacering

Staatsarchiv Luzern PA 18/4 nr. p. 61-62.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119

Kommentarer

  1. Dvs. transportkasserne, i hvilke de to modeller til løvemonumentet i Luzern blev transporteret. Begge disse originalmodeller befinder sig i dag på Historisches Museum Luzern. Thorvaldsens Museum ejer en afstøbning af den store model Døende løve (Schweizerløven), A119. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  2. Denne lille model, der har reliefform, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  3. Dvs. mandag d. 2.8.1819.

  4. Dvs. modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Den originalmodel, der blev sendt til Luzern, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  5. Egentlig er skulpturtermen ronde-bosse møntet på friskulptur og ikke et tilnærmelsesvist relief, som der er tale om her. Denne lille model af den døende løve liggende i grotten befinder sig i dag på Historisches Museum Luzern.

  6. Egentlig er skulpturtermen ronde-bosse møntet på friskulptur og ikke et tilnærmelsesvist relief, som der er tale om her. Denne lille model af den døende løve liggende i grotten befinder sig i dag på Historisches Museum Luzern.

  7. Denne fremhævelse, af at Thorvaldsen havde udført hele modellen egenhændigt, vidner om billedhuggerens støt voksende ry og deraf følgende forherligelse af ham. Den vidner imidlertid også om hans værkstedspraksis, hvor proceduren i hovedreglen var, at Thorvaldsen udviklede ideen og konceptet bag værket og udførte de første skitser, hvorefter andre i hovedsagen overtog det mere mekaniske arbejde med modellens udførelse i stor størrelse og overførslen til hhv. gips og marmor. Den sidste finjustering af værkerne foretoges normalt af Thorvaldsen eller efter hans vejledning. Se referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.
    Den store model af Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, var således ifølge Liebenau, op.cit., p. 33, i hovedsagen udført af Luigi Bienaimé, mens dens poter og manke var udført af mesteren på dette område Pietro Tenerani. Liebenau, op. cit., p. 33, Felder, op.cit. p. 17, og Friis, op. cit., p. 38-39, angiver fejlagtigt eleven til at være Giovanni og ikke Luigi Bienaimé. Tesan, op. cit., p. 168, fastslår, at der er tale om Luigi. Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om en Giovanni Bienaimé.

  8. Denne kvittering for værkets overdragelse kendes ikke p.t. Thorvaldsen havde den 14.7.1819 forladt Rom for at besøge Danmark for første gang siden sin afrejse 29.8.1796. Hans stedfortrædere var Hermann Ernst Freund og Pietro Tenerani, jf. Thorvaldsen-kronologien. Det vides ikke, hvem af disse to der udstedte kvitteringen.

  9. Denne kvittering for værkets overdragelse kendes ikke p.t. Thorvaldsen havde den 14.7.1819 forladt Rom for at besøge Danmark for første gang siden sin afrejse 29.8.1796. Hans stedfortrædere var Hermann Ernst Freund og Pietro Tenerani, jf. Thorvaldsen-kronologien. Det vides ikke, hvem af disse to der udstedte kvitteringen.

  10. Heller ikke dette dokument kendes p.t.

  11. Dvs. den i Rom bosiddende speditør Francesco de Sanctis.

  12. Aftalen var, at Thorvaldsen skulle have 300 romerske scudi for at udføre modellen, jf. Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119. Se hertil Vincenz Rüttimanns brev af 7.9.1818 til Thorvaldsen, hvor aftalen bekræftes. Udregningen mellem de forskellige valutaer var tydeligvis gået galt for Pfyffer von Altishofen. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

  13. Dvs. den franske, men internationalt gangbare guldmønt, Louis d’or. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

  14. Det vides p.t. ikke, hvad denne forkortelse står for, men formentlig er der tale om en schweizisk møntenhed.

  15. Dvs. den italienske møntenhed paolo, der altså på dette tidspunkt svarede til 1/44 af den franske, men internationalt gangbare guldmønt, Louis d’or. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

  16. Dvs. den italienske møntenhed paolo, der ganske rigtigt var 1/10 af en scudo. Se evt. hertil referenceartiklen om datidens møntenheder.

  17. Thorvaldsen havde undladt at udføre en ønsket tegning af løvemonumentet i sin helhed, og Keller havde derfor selv tegnet den lille model af. Det er denne tegning, der omtales her. Se tegningen gengivet i referenceartiklen om bestillingen. Tegningen skulle bruges som grundlag for en reproduktion (kobberstik), der skulle give de forhåbentligt mange bidragydere til monumentets finansiering et indtryk af dets kommende udseende.

  18. Dvs. den ovennævnte speditør Francesco de Sanctis.

  19. Om sagens forløb, der gik både bestilleren og Keller på nerverne, se den generelle kommentar og referenceartiklen om bestillingen.

  20. Se evt. referenceartiklen om den engelske kunstsamler Thomas Hopes bestilling af Thorvaldsens gennembrudsværk, Jason med det gyldne skind, A822, der tog billedhuggeren 25 år at færdiggøre. Se evt. også andre dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsens værker, rykkere for.

  21. Denne konsul er desværre ikke identificeret p.t.

  22. Dvs. et pengebidrag til monumentets finansiering. Bestilleren Pfyffer von Altishofen havde 1818 igangsat en indsamling, som desværre gik ganske trægt. Se referenceartiklen for mere om bestillingen.

  23. Keller havde foreslået Thorvaldsens assistent, billedhuggeren Cocchi til opgaven med monumentets udhugning i kolossalstørrelse i klippevæggen ved Luzern, jf. hans brev af 12.6.1819. Bestilleren foretrak imidlertid en lokal schweizisk billedhugger til at udføre det nationale monument – formentlig også pga. prisen, da de italienske billedhuggere var dyrere. Af Kellers følgende brev af 14.8.1819 fremgår det, at den udvalgte billedhugger blev Pankraz Eggenschwyler. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.

  24. Keller havde foreslået Thorvaldsens assistent, billedhuggeren Cocchi til opgaven med monumentets udhugning i kolossalstørrelse i klippevæggen ved Luzern, jf. hans brev af 12.6.1819. Cocchi skulle, som det fremgår af det følgende, i givet fald indhente transportkasserne med modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning A119, i Milano.

  25. Løvemonumentet er i dag en af Luzerns hovedattraktioner, og Pfyffers navn er på linje med Thorvaldsens og fuldføreren af udhugningen Lucas Ahorns navne indgraveret på klippevæggen under monumentet. Se evt. fotografiet af monumentet og dets indskrifter i referenceartiklen om monumentet.

Sidst opdateret 20.08.2014