Heinrich Keller
Rom
Karl Pfyffer von Altishofen
Luzern
Dateringen fremgår af dokumentet.
Keller beklager, at det er så vanskeligt, at få Thorvaldsen til at afslutte sit arbejde på modellen af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, og at det ikke er lykkedes at få en ønsket tegning fra Thorvaldsens hånd af monumentet i sin helhed. Keller har haft et alvorligt skænderi med Thorvaldsen om sagen. Thorvaldsen vil udføre en lille model af løvemonumentet i sin helhed, som kan sendes hurtigere af sted end den store, jf. A119, og han lover, at begge dele vil være færdige ved udgangen af måneden.
Rom d. 19 Juniis 1819.
Wertester Herr und Freund
Wahrhaftig ich weiß nicht mehr, was ich sagen und schreibenI soll. Ich weiß daß Sie mich zu gut kennen nur Übles von mir zu denken und doch scheint mir es, es komme heraus, als ob ich die Leute foppte. Ich ließ die ZeichnungII sehr fleißig machen, brachte sie Thorwaldsen mit Bitte die GrotteIII, Wappen, Waffen und NamenIV darauf zu zeichnen, um eine Idee von der Sache zu geben und schreibe indeß meinen BriefV, er war eben bei MetternichVI und ich ließ die Zeichnung in s[einem]. HauseVII, als ich darnach schickte, hatte er nichts gemacht. Gestern schrieb ich ihm beigelegtes BilletVIII und bin diesen Morgen bei ihm gewesen, er that böse, allein ich hatte einen innern Grimm über die Sache, und fühle mich wirklich deßwegen übel, so daß ich fest blieb und sehr ernstlich sprach, er behauptete ein paar Wochen früher oder später mache nichts; ich behauptete aber das Gegentheil, er sagte ein Kunstwerk sey keine Glasflasche, die man aus einer Röhre blieseIX, ich sagte ihm man könne in zehn Monaten ein Modell vollenden, noch leichter, als eine Flasche in einer Minute blasen, er nennte mein BilletX ein entsetzliches Billet, ich behauptete, die Leute aufziehen sey noch abscheulicher. Die ZeichnungXI sagte er, könne er nicht so aus dem StegreifXII machen, die müße nach dem ModellXIII gemacht werden, er wolle aber ein kleines vollendetes ModellXIV machen, welches man als dann dem großen vorausschicken könne, und dieses verhieß er mir, so wie die Vollendung des Löwens in diesem MonatXV. Er behielt am Ende recht, welches in unsere Fall, eben so wenig geschadet hätte, als es genützt haben würde, wenn ichs befohlen hätte, und wo Gründe nichts fruchten, hat selbst der Kaiser sein Recht verloren. Um nicht zweimal das Gleiche zu schreiben schließe ich Ihnen den BriefXVI bei, der vorige Woche, wegen Ausbleiben der Zeichnung nicht abging. Ich bitte Sie übrigens diese Conferenz mit Th.XVII Niemand weiter mitzutheilen, ich werde treiben so viel ich kann, mein Ernst hat ihn doch ein wenig aufgeweckt und ich hoffe er wird Wort halten, was dann von mir abhängt soll mit Pünktlichkeit und Schnelligkeit besorgt werden, fürs zerbrechenXVIII haben Sie keine Sorge. Ich werde die gewöhnliche Route über den GotthardXIX wählen, da die KistenXX so groß nicht werden. Wenn Sie mir selbst Adreßen nach Bologna Piazenza und Mayland schicken und an diese LeuteXXI wegen schneller Weiterbeförderung schreiben wollen, so ist das ganz gut in 6 Wochen vom Tag des Abreißen gerechnet sollte der Löwe in Luzern seyn. Th[.’s] ZögernXXII setzt mich in einer fieberhaften Zustand, und sein Phlegma und meine Hitze kommen immer hart zusammen, ich fühle mich wirklich seit gestern nicht wohl, ich glaube [wenn] ich ihn nicht beständig belagerte, der Löwe wäre noch nicht einmal angefangen. Alle Menschen haben ihre Fehler, wo viel Licht ist viel Schatten. ThXXIII wäre eine Ausnahme von der Regel, wenn neben s. Künstlergröße noch die übrigen Vortrefflichkeiten eines grosses Mannes besäße, allein seine Phlegma und s[ein] Schläfrigkeit geben einem Künstler über ihn den Vortheil, der bei weniger Verdienst, eine ungeheure Thätigkeit und Intrigue verbindet, er kennt s[ein]. wahren Vortheil nicht und so oft ich ihm vorgepredigt ha[be] waren es Worte in die Winde gesprochen. s[ein]. Charakter kann kein Mensch ändern noch seine Organisation verbeßern. Mir ist leid, nichts Tröstlicheres melden zu können, die BeschreibungXXIV für das Morgenblatt werde ich besorgen. Der Löwe ist wirkl.[ich] wunderschön, steckte er nur schon in der Kiste. Mit aufrichtigen Achtung
Ihr
Keller.
Brevet indgår i en lang korrespondance mellem bestilleren af monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, Karl Pfyffer von Altishofen og mellemmanden Heinrich Keller, der som bosiddende i Rom kunne virke som indpisker for Thorvaldsen. Se referenceartiklen om monumentet for mere herom. Eller se hele korrespondancen mellem Keller og Pfyffer von Altishofen her.
Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119 |
Sidst opdateret 18.10.2014
Som det fremgår af brevets indhold, havde færdiggørelsen af modellen til Døende løve (Schweizerløven), jf. afstøbning på Thorvaldsens Museum A119, trukket ud. Keller havde løbende orienteret brevets modtager og monumentets bestiller om arbejdets status. Se hele korrespondancen mellem Keller og bestilleren her.
Thorvaldsen var omkring den 22.4.1818 (jf. brev af denne dato) gået ind på at modellere en døende løve og levere en gipsafstøbning i naturlig størrelse af denne til et mindesmærke, der skulle opstilles i Luzern. Monumentet skulle hædre mindet om de schweizergardister, der kæmpede for Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.
Keller virkede som mellemmand mellem bestilleren Pfyffer von Altishofen i Luzern og Thorvaldsen i Rom.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Pfyffer von Altishofen havde brug for en tegning af monumentet for at give de mulige bidragydere til monumentets finansiering en ide om, hvordan det ville komme til at se ud i sin helhed. Tegningen skulle danne baggrund for et kobberstik, jf. Kellers brev af 31.7.1819. Thorvaldsen udførte imidlertid aldrig tegningen,
og Keller endte derfor med selv at tegne den lille model, der nævnes neden for, af. Se tegningen gengivet i referenceartiklen om bestillingen.
Monumentet skulle udhugges direkte i en klippevæg i en til formålet udhugget grotte, der samtidig ville virke som skærm overfor klimapåvirkninger. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. den betydningsbærende og formidlende staffage omkring løven, der gjorde monumentet til en allegorisk fremstilling af soldaternes tapperhed, styrke og heltemod.
Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Det vides ikke med sikkerhed hvilket brev, der hentydes til her. Formentlig blot en besked til Thorvaldsen om, hvad han ønskede gjort ved den leverede tegning.
Dvs. den tyske-østrigske diplomat og prins Clemens Metternich, hvis buste blev modelleret netop dette år, jf. portrætbusten Clemens Metternich, A235 og Thorvaldsen-kronologien.
Dvs. Casa Buti, hvor Thorvaldsen boede det meste af sin tid i Rom. Se evt. hertil referenceartiklen om Thorvaldsens bopæle.
Det her omtalte brev har, som det fremgår af det følgende, været vedlagt Kellers brev til Pfyffer von Altishofen. Denne afskrift af brevet må være identisk med Kellers alvorlige rykkerbrev af 17.6.1819. Eftersom det originale brev til Thorvaldsen ikke findes blandt Thorvaldsens efterladte papirer, er det nærliggende at tro, at Thorvaldsen i vrede har smidt det ud.
Se hertil også Thorvaldsens svar på et andet rykkerbrev vedr. gennembrudsværket Jason med det gyldne skind, A822, af 21.8.1821, hvor billedhuggeren bruger et lignende argument for elastiske tidsfrister: nelle Arti di Genio il tempo non puolsi esattamente circoscrivere. Se evt. også andre dokumenter tilknyttet emneordet Thorvaldsens værker, svar på rykkere.
Dvs. ovennævnte brev, der er bevaret i Kellers afskrift af 17.6.1819.
Dvs. færdiggørelsen af den af Keller bragte tegning nævnt ovenfor.
Dvs. improviseret, uden forudgående overvejelser og forberedelse.
Dvs. efter den færdige lermodel eller efter afstøbningen af denne i gips, jf. A119.
Denne lille model, der har reliefform, befinder sig i dag i Historisches Museum Luzern. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Kellers påtale lader til at have haft effekt. I hvert fald kunne han 3.7.1819 melde, at modellen var færdig og afstøbt.
Dvs. Kellers brev af 12.6.1819.
Dvs. Thorvaldsen.
Der var dog alligevel grund til bekymring for, om modellen ville blive ødelagt under transporten. Da kasserne med den afstøbte gipsmodel af Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, nåede frem til Luzern, var især hovedet beskadiget og gået i over 50 stykker. Det lykkedes dog at sammenføje det hele igen, så modellen fortsat kunne anvendes til at udhugge monumentet efter, jf. Liebenau, op. cit., p. 37-38.
Se hertil evt. Kellers foregående brev af 12.6.1819, hvor den påtænkte rejserute over St. Gotthard-passet i Alperne beskrives.
Dvs. transportkasserne, i hvilke de to modeller til løvemonumentet skulle transportere, jf. omtalen af begge modeller ovenfor. Se referenceartiklen om bestillingen for mere herom.
Dvs. de speditører eller andre mellemmænd, der skulle sørge for at viderebefordre kasserne fra by til by. Keller anbefalede den romerske speditør og/eller købmand Francesco de Sanctis som varetager af afsendelsen fra Rom i sit brev af 20.2.1819.
Se evt. i forlængelse af den følgende beskrivelse af Thorvaldsens personlighed også referenceartiklen, der samler karakteristikker af billedhuggerens person.
Dvs. Thorvaldsen.
Formentlig omtalen der blev trykt omkring omkring 3.7.1819 i Kunst-Blatt, et tillæg til Morgenblatt für gebildete Stände, No. 17, 1819, p. 67-68.