Bertel Thorvaldsen
Napoli
Det røde laksegl, der oprindeligt har lukket papiret om sig selv som en kuvert, er klippet af og har desuden efterladt hul i papiret antagelig ved åbningen af brevet.
Fonden ad usus publicos
København
Udskrift (med anden hånd):
Til / Den høikongelige Direction for Fonden ad usus publicos / i / Kjøbenhavn.
Tilskrift:
Til / Den kongelige DirectjonI / for Fonden ad usus publicos
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen takker varmt for legatet og beder fondens direktion om at overbringe kronprinsen og kongen hans dybeste tak. Han lover engang ad åre at hellige sine evner til sit fædreland i forsøget på at betale den gæld tilbage, som deres tillid og stipendier har bragt ham i. Thorvaldsen vil straks hæve de anviste penge.
Underdanig P.M.II
Med en følelse af Glæde og Erkjendtlighed som det vil være mig umueligt at fortolke ved Pennen, har jeg modtaget Den Høje DirectjonsIII Naadige Skrivelse af 6te Mart: sidstl:IV som underetter mig om at det har behaget hs Kongel: MajesttV, allenaadigst at tilstaae mig en Gratifikatjon af 300 rdVI.
Det være mig tilladt herved at bønfalde Den høje Directjon om at vilde nedlægge for hans Majestæt og hs Kongelige høihed KronprindsenVII min allerunderdanigste Tak for en Gave som er mig saameget mere smigrende, da jeg i samme vover at see Vor Danmarks tilbedet Regjerings Biefald med den fremgang jeg hidindtil har kundet gjøre paa den Kunsts Bane, til hvilken jeg har opoffret mig; og som tillige giver mig et betydeligt Middel til at foresætte samme, og gjøre mig værdig til en Konglig naade og tillige opliver hos mig det stedse oprigtige, Ønsker: engang at kunde hellige mine svage Evner til mit elskede Fædrelands ZierVIII, og til nogenledes at afbetale den GjeldIX som Regjeringen have paalagt mig.
Ifølge den mig naadigst gjvne TilladelseX agter jeg at udstedet VexelXI stor 240rd hanborg: BancoXII paa Bankonptoiret i Altona i faveur Dhr Cuttler & HeigelinXIII her i NeapelXIV, som jeg da tør haabe vil blive accepteret.
Neapel den 24 April 1804
underdanigst
B. Thorvaldsen
Humble P.M.
With a feeling of joy and gratitude, which it will be impossible for me to interpret in writing, I have received the high directors’ graceful letter of March 6th, which informs me that His Majesty the King has been graciously pleased to grant me a gratuity of 300 rix-dollars.
Permit me hereby to beg the high directors to bring to His Majesty and His Royal Highness the Crown Prince my most humble thanks for a present which is so much more complimentary as I in the same venture to see our Denmark’s beloved government’s approval of the progress I hitherto have been able to make on the course of art to which I have dedicated myself; and which also gives me considerable means to continue this course and makes me deserve a Royal favour and which also encourages in me the ever sincere wish: some time to be able to devote my weak skills to the ornament of my beloved native land and fairly to pay off the debt which the government has put on me.
According to the to me most favourably given permission I intend to issue a bill for 240 rix-dollars Hamburg: bank at the bank office in Altona in favour of Messrs Cuttler & Heigelin here in Naples, which I then hope will be accepted.
Naples, April 24th 1804
Most humbly,
B. Thorvaldsen
[Translated by Karen Husum]
Se også to koncepter hertil af medio april 1804 og 24.4.1804 (det sidste dog stort set identisk med dette afsendte brev).
Sidst opdateret 12.05.2015
Om denne antagelig udtalebaserede og andre former for stavefejl i Thorvaldsens breve se evt. referenceartikel om Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Dvs. det latinske pro memoria: “for at bringe sig i erindring”. Udtrykket var oprindelig en høflig indledningsformular, der blev brugt på skrivelser til personer af højere rang, ofte offentligt ansatte embedsmænd. Efterhånden betød det også mere generelt en skrivelse til, fra eller mellem embedsmænd, da oftest i dets sammenskrevne form – promemoria – se Ordbog over det danske Sprog.
Udtrykket optræder hyppigt i de mere formelle breve i Arkivet.
Direktionen udgjordes af de to direktører Christian Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann, mens Jonas Collin fungerede som fondens sekretær.
Dvs. brev fra Fonden ad usus publicos af 6.3.1804, hvori det meddeltes Thorvaldsen, at han havde modtaget en “Gratification” på 300 rigsdaler.
Dvs. Christian 7.
Dvs. rigsdaler. Se evt. referenceartiklerne om møntenheder og priseksempler.
Dvs. kronprins Frederik (6.).
Dvs. sir: udsmykning, pryd, jf. Ordbog over det danske Sprog, pkt. 1. Thorvaldsen kom til at bidrage til Danmarks udsmykning med bl.a. værker til Christiansborg Slot og Vor Frue Kirke, der begge var under genopførelse i disse år under arkitekten C.F. Hansens ledelse.
Thorvaldsen hentydede her antagelig dels til kunstakademiets fundatser, der foreskrev, at stipendiaterne skulle vende hjem i kongens tjeneste efter endt studieophold; dels til den netop modtagne “gratification” på 300 rigsdaler fra Fonden ad usus publicos, jf. fondens brev af 6.3.1804, der ligeledes var i statsligt regi, og på samme måde altså satte ham i gæld til den danske stat.
Det er tydeligt, også i dette koncept, at Thorvaldsen ønskede at udskyde hjemrejsen længst muligt, og for ikke at love noget konkret omtalte han blot tidspunktet for gældens tilbagebetaling som “engang”. For mere om dette emne, se referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Se fondens brev af 6.3.1804, hvori det meddeles Thorvaldsen, at en bankkonto var åbnet ham i Altona med et beløb svarende til 300 danske rigsdaler.
Beløbet blev overført via en vekseltransaktion, se mere om veksler i Møntenheder.
Thorvaldsen hævede imidlertid ikke pengene via en veksel til fordel for handelshuset Cutler & Heigelin i Napoli, som han ellers her skriver, at han vil. Han må i stedet have aftalt med Herman Schubart – der også var i Napoli på dette tidspunkt – at udstede en veksel i hans favør for at lade ham indløse vekslen senere til en mere favorabel pris i Toscana. Se mere om denne sag i ...den eeneste Pris jeg setter derpaa.
For at undgå kurstab blev de 300 rigsdaler indbetalt i Altona og omregnet til valutaen hamburger banco, som skulle sikre Thorvaldsen mod kurstab, jf. Ernst Schimmelmanns indstilling til kongen, gengivet i Rigsarkivet (ed.): Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning af dens virksomhed, 2. bind, 1801-26, København 1902, p. 75: “[...] Directionen udbeder sig tilladelse til: at anvise ham denne Sum paa Bankcomptoiret i Altona i Hamburger Banco for at skaane ham for Tab ved Coursen.” Anmodningen blev approberet den 14.3.1804, ibid. Af samme koncept i fondens arkiv fremgår det, at man antagelig først havde regnet med at lade pengene udbetale gennem den danske konsul i Livorno J.C. Ulrich.
Dvs. det tysk-engelske handelshus og bank Cutler & Heigelin i Napoli. Heigelin er identisk med tyskeren Christian Heigelin, jf. Arnold, op. cit.
Heigelin var tillige var generalkonsul for Danmark indtil 1804.
Thorvaldsen var rejst til Napoli i selskab med grev Adam Gottlob Detlef Moltke i midten af april 1804, jf. Thorvaldsen-kronologien, og befandt sig derfor i byen på dette tidspunkt.