Bertel Thorvaldsen
Rom
Nicolai Abildgaard
København
Tilskrift: Til / Høistærende Hr Justidsraad / Abildgaard
Udskrift: A Monsieur / Monsieur N. Abildgaard / Professeur et Conseiller de / l’Academie des beaux arts / a / Copenhague. / Franco TrentoI.
Brevet er dateret med årstallet 1789, men dette er en fejlskrivning af Thorvaldsen. Af sammenhængen fremgår det utvetydigt, at året er 1799. Thiele, 1831, note 70. p. 155, angiver dog året som 1798, men dette beror ligeledes på en fejllæsning af sammenhængen.
Thorvaldsen takker Abildgaard for hans godgørenhed. Han fortæller, hvordan flere af Roms kunstsamlinger er blevet drænet for mesterstykker, der især er gået til franskmændene. Rom er igen blevet indtaget af neapolitanske tropper. Thorvaldsen ønsker at blive i byen, men hvis krigen fortsætter, vil han kunne påbegynde sin hjemrejse i foråret 1800. Han vil sende en kasse med værker til Kunstakademiet, så snart mulighed byder sig. Han spørger til den kasse, han sendte i 1798 og tilbyder afslutningsvis at gøre ærinder for Abildgaard i Rom.
Rom d. 12de October 1789II
Høistærende Hr Justidsraad
Den 5d: October bekom ieg Brev fra min Fader af 20 MajIII, hvoraf ieg med stor Glæde seer at De befinder Dem frisk og velIV. Derres sædvanlige Godhed for mig og mit Vel, har paa nye Rørt mig, og de som min Velgiøre bliver altid en hellig errindring for mig saa lenge ieg lever. Jeg har ikke meget behageligt at ommælde, thi i al den tiid ieg her har tilbragt har ieg oplevet en Nyhed efter den anden, men ingen af dem til Konstens Fordel. Roms Tab har væet udhyre fra alle Sider, Museerne og Kirkerne er de beste Konst Verkker borte og Privat Gallerrierne som Corsini[,] Colonna[,] BorgheseV og andre har solt de beste af deres Malerrier. vem som har haft Penge nok i denne Tid har kundet kiøbt mange smukke Ting for got KiøbVI. men som di franske Comiserer var di eneste der havde Penge saa har de og været de eneste her har kiøbt. Vi har nu igen neapolitaniske TrupperVII som har taget Rom i Besiddelse og har i Gaar faaet Forsterning af RuserVIII. HvorIX Lykke har været at den franske GenneralX overgav sig paa CapitolasionXI saa det hidentil er gaaet Rolig og Stille af, Di franske har efterladt alt Hvad de havde indpakket af Villa AlbaniXII hvis Bestemmelse man endnu ikke ved. Jeg har saa ofte bedraget mig i mit Haab om beder Tiider, at ieg ogsaa nu da Tingene synes at tage en fordelagtigere Venning frygter for nye Forandringer, og ikke vover at giøre Reigning paa fortvarende Roligheder; Derfor saa meget ieg end ønskede at kunde blive her og nyde i Fred Hvad endnu er bleven tilbage, saa agter ieg dog at indrette mig saaledes at ieg ifald omstendighederne skulde medføre det i Foraaret at kunde tiltrede Hiemreisen, hvis angaaende ieg ogsaa har melt i mit BrevXIII som ieg i Dag sender til Academiet. Jeg tør vente af JustidsRaadens Venskab at De vil meddele mig Deres mening og RaadXIV herover, og i alle Fælde befordre mit Beste ved Academiet. Jeg har indpakke det af mit Abeide som ieg agter at skikke til AcademietXV med første Leilighed, ieg troer at det nu skulde være lettere at skikke noget herfra end som før, da vi nu er i Fred med Engelænder[ne]XVI. Den CasseXVII som ieg sende forrige sommer Me[n?] har ieg ingen efterretning haft om siden den gik fra LevorneXVIII. Dersom at Justidsraaden har noget som De vil have besørget her saa beder ieg at De vil være saa god at lade mig vide det, saa skal ieg med stor Fornøelse besørge det –
Deres underdanigst Tiener
B. Thorvaldsen
[påskrevetXIX for oven med Abildgaards hånd:]
3, 5 og 6 Deel af Museum ClementinumXX.
nogle MedaillerXXI for 10r
eller hvad andet der maatte forekomme Dem for got Kiøb, et 50rd maa De disponere overXXII som ieg kan
sende Dem naar De har forladt Rom paa Hiemreisen.
et lille Malerie efter en klassisk Mester eller et antikt Hoved, en Figur i Bronce etc. etc: –
[påskrevet i margen på brevets første side med Abildgaards hånd:]
RaphaelXXIII i Marmore
[påskrevet i margen på brevets sidste side med Thorvaldsens hånd:]
MIC / #JXXIV
Rome, October 12th 1789
Dear Sir, Counsellor.
October 5th I received a letter from my father of May 20th from which I see with great pleasure that you are well and healthy. Your usual kindness to me and my welfare has touched me afresh and you as my benefactor will always be a sacred memory to me as long as I live. I do not have many pleasant things to touch on, as I have experienced many pieces of news during the time I have stayed here, but none to the benefit of art. Rome has suffered heavily on all parts, the best works of art are gone from the museums and churches and the private galleries such as Corsini, Colonna, Borghese and others have sold the best of their paintings. Those who have had enough money these days have had the possibility to purchase many beautiful things cheaply. But as the French commissaries were the only ones who had money they were the only ones who bought. Once more we have Neapolitan troops which have taken possession of Rome and yesterday Russians came as reinforcement. It has been our good fortune that the French general surrendered and it has proceeded quietly and peacefully. The French have left everything which they had packed up from Villa Albani the destiny of which is still unknown. Very often I have deceived myself in the hope for better times so that now when things seem to take a more favourable turn I fear new changes and do not dare to count on permanent peace. So as much as I would like to stay here and peacefully enjoy what has been left, I still intend to organize matters so that if circumstances demand it I shall be able to start my journey home in spring, which matter I also have announced in my letter which today I send to the Academy. I dare expect from the Counsellor’s friendship that you will tell me your opinion and advice as regards this matter and in any case will do the best for me at the Academy. I have packed up the samples of my work which I intend to send to the Academy at the first opportunity. I think that it is now easier to send things from this place than earlier, as we now are at peace with the English. The crate I sent the summer before last I have had no information about since it left Leghorn. In case the Counsellor wants me to do something for you here I ask you to let me know and I shall with pleasure carry it out.
Your humble servant,
B. Thorvaldsen
[written at the top in Mr Abildgaard’s writing:]
3, 5, and 6 volumes of Museum Clementinum
Some medals for 10 rix-dollars
Or what else might seem to you a good bargain.
You may have 50 rix-dollars at your disposal which I can
send to you when you have left Rome on your journey home,
a small painting after a classical master or an antique head, a figure of bronze etc., etc.
[written in the margin on the first page of the letter in Mr Abildgaard’s hand]
Raphael, marble
[written in the margin on the last page of the letter in Thorvaldsen’s hand]
MIC/#J
[Translated by Karen Husum]
|
|
Homer, 1799, inv.nr. A751 |
|
|
A.P. Bernstorff, Antagelig tidligst september 1797 - Senest november 1797, inv.nr. A208 |
|
|
Bacchus og Ariadne, januar 1798 - juni 1798, inv.nr. A1 |
|
|
Tyge Rothe, juni 1797 - december 1797, inv.nr. A225 |
Sidst opdateret 05.03.2015
Dvs. Franco Trento, hvilket ville sige, at portoen var betalt indtil grænsebyen Trento beliggende i provinsen Trentino i det nuværende Norditalien syd for Brennerpasset.
Årstallet er en fejlskrivning fra Thorvaldsens hånd; året skal være 1799, som det tydeligt fremgår af sammenhængen, se fx omtalen af Gotskalk Thorvaldsens brev af 20.5.1799.
Se Gotskalk Thorvaldsens brev af 20.5.1799.
Thorvaldsen modtog altså faderens brev omtrent 4½ måned efter dets afsendelse fra København, hvilket tydeligvis har været usædvanlig lang tid og afspejler, at postgangen var tung i det krigshærgede Europa, se referenceartiklen om postekspeditionstider.
Brevets første sætning minder en del om indledningen til faderens omtalte brev, der lyder: “Ditt kiærlige Brev dateret d 29de Martz haver jeg med stor Fornøyelse bekomet hvoraf jeg hører at du er frisk og vel.”
Thorvaldsen synes at have brugt faderens ord som udgangspunkt for sit eget brev til Abildgaard.
Galleria Corsini ligger i Palazzo Corsini ved Tiberen, der i det 17. århundrede beboedes af dronning Christina af Sverige. Paladset kom senere i Corsiniernes eje, hvor det forblev, indtil det i 1883 kom i den italienske stats eje. Nu kaldes samlingen Galleria Nazionale d’Arte Antica di Palazzo Corsini. Kernen i galleriet er stadig Corsiniernes samling af ældre malerier, men denne er siden forøget.
Galleria Colonna ligger i Palazzo Colonna, Piazza SS. Apostoli. Samlingerne af især malerier er stadig i familien Colonnas eje.
Borghese-familiens malerisamling var på Thorvaldsens tid ophængt i Palazzo Borghese ved Tiberen, først i 1891 blev samlingen overført til familiens sommerpalads i Villa Borghese / Borghese-parken, hvor skulptursamlingen altid havde beroet.
Fyrst Camillo Borghese, der var gift med Napoleons søster Paolina, solgte 1807 en række af de mest berømte antikker til Louvre. Men samlingen blev senere rekonstrueret og forøget med nyerhvervelser. I 1902 blev det hele erhvervet af den italienske stat.
Om Roms kunstsamlinger o. 1800 se i øvrigt Louis Bobé: Frederikke Brun, født Münter, og hendes Kreds, hjemme og ude, København 1910, p. 101-107.
Forfatteren Friederike Brun havde allerede i 1797 i Danmark gjort opmærksom på muligheden af at udnytte tidernes ugunst til at erhverve romerske kunstskatte for en billig penge. Hun opfordrede danske rigmænd til at tage initiativet til en landsindsamling med henblik på køb af betydelige malerier og antikke skulpturer i Rom. Bruns aktion lykkedes imidlertid ikke.
Senere i 1800 gentog hun opfordringen i Prosaischen Schriften, København 1800, p. 285-286, men også uden resultat. Hun skrev bl.a.: “Hvorfor gør vi ikke Brug af Strandingsretten ved at drage de kostbare Vragstykker fra det sydlige Europa i Land hos os?”
Se Louis Bobé: Frederikke Brun, København 1910, p. 100-101.
Franskmændene og neapolitanerne sloges heftigt om Rom i 1798-99. Rom blev i 10.2.1798 indtaget af Frankrig under general Berthier (1753-1815), men de republikanske franskmænd blev fordrevet af de royalistiske neapolitanere og 29.11.1798 holdt kong Ferdinand 1. af Napoli sit indtog i Rom. Men i december 1798 blev neapolitanerne atter fordrevet af franskmændene under general Championnet (1762-1800). 27.9.1799 måtte franskmændene imidlertid igen overgive byen til neapolitanerne, som var draget ind i byen 30.9.1799, kort før Thorvaldsen skrev dette brev.
Dvs. forstærkning af russere.
Det er ikke ganske klart hvilke russiske tropper, der skulle være ankommet til Rom “i Gaar”, dvs. 11.10.1799. I foråret 1799 rykkede en russisk-østrigsk hær under general Aleksander Suvorov (1729/30-1800) ind i Norditalien, men denne drog ind i Schweiz i slutningen af samme år. Andre russiske hærenheder under admiral Voinovitch deltog i belejringen af Ancona i november 1799. Tropper fra nogle af disse hære kan muligvis have været i Rom, men det kan også være et falskt rygte, som Thorvaldsen havde hørt.
Dvs. Vor Lykke…
Den franske general var Pierre Garnier (1755-1809), der siden maj 1799 havde været kommandant i Rom.
Dvs. kapitulation.
Villa uden for Porta Salara, anlagt af kardinal Allessandro Albani (1692-1779), der protegerede nyklassicismens kunstteoretiker par excellence, Johann Joachim Winckelmann (1717-1768). Huset rummede en stor antiksamling, som Winckelmann havde katalogiseret, og som franskmændene tog en del af i 1798-99.
Villa Albani har siden 1866 været i fyrstefamilien Torlonias besiddelse.
Brev af 12.10.1799 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet.
Abildgaards svar på denne anmodning var meget liberalt: I sit brev af 3.12.1799 overlader han beslutning om, hvor længe Thorvaldsen skulle blive i Rom til billedhuggeren selv: “…lad mig vide hvordan De lever, hvorlænge De endnu bliver i Rom…”
Ifølge brev af 12.10.1799 fra Thorvaldsen til Kunstakademiet drejede det sig om en kopi af Pollux, den ene af dioskurerne i halv størrelse, foruden busterne i marmor af Homer, A751, og A.P. Bernstorff (Brahetrolleborg). Disse værker blev sendt til Livorno mhp. videresendelse til København foråret 1800, men de kom først afsted 1802, se referenceartikel herom.
Efter at neapolitanerne havde fordrevet franskmændene fra Rom og Kirkestaten, blokerede englænderne ikke længere havneindløbene.
Kassen med bl.a. Bacchus og Ariadne, A1 og busten af Tyge Rothe, A225. Thorvaldsen informerede Kunstakademiet om afsendelsen af kassen i brev af 30.6.1798, men sagen blev af forskellige årsager ikke behandlet af Akademiet førend 30.9.1799, se referenceartikel om hjemsendelse af kasser.
I margen på brevet har Thorvaldsen anført det mærke (MIC / #J), som kassen blev påført, som det var skik og brug i lignende speditionssager. J’et står muligvis for speditionsfirmaet Jaume & Schwarz i Livorno, som Thorvaldsen brugte i 1800, da han sendte yderligere kasser til Danmark.
Dvs. Livorno.
Tekststumpen er et udkast til brev af 3.12.1799 fra Abildgaard, hvori han netop beder Thorvaldsen skaffe nogle af de nævnte genstande.
Tre bind af kataloget over den del af Vatikanets samlinger, der findes i det såkaldte Museo Pio-Clementino, oprettet af Clemens 14. (1769-1774) og Pius 6. (1775-1799). Katalogets titel er: Il Museo Pio-Clementino, descritto da Giambattista e Ennio Qvirino Visconti, T. I-VI, Roma 1782-96, (eksemplar på Thorvaldsens Museum, M134).
Abildgaard bad om de tre bind i brev af 3.12.1799.
Se brev af 3.12.1799 fra Abildgaard, hvor han beder Thorvaldsen købe “nogle helst græske Medaigler”.
Se brev af 3.12.1799 fra Abildgaard, hvor han beder Thorvaldsen købe ovennævnte medaljer “eller noget andet som De troer kunde være mig kiært, saa kan De Dispo[ne]re over 50 rdr”.
Dette skal forstås som en buste af Rafael i marmor af billedhuggeren Pietro Paolo Naldini/Baldini (ca. 1605-1650), som dengang stod på malerens grav i Pantheon, se brev af 3.12.1799 fra Abildgaard, hvor han i stedet for ovennævnte lille maleri, det antikke hoved eller bronzefiguren beder Thorvaldsen udføre busterne af Rafael, A752 og Homer, A751.
Disse bogstaver er påført i margen ud for den omtalte kasse sidst i brevet. Der må være tale om det identifikationsmærke, som kassen blev påført, som det var skik og brug i lignende speditionssager.
J’et står muligvis for speditionsfirmaet Jaume & Schwarz i Livorno, som Thorvaldsen brugte i 1800, da han sendte yderligere kasser til Danmark, se referenceartiklen om hjemsendelse af kasser.