NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af regnskabet.
| Duchsa di SaganI (Busto) | 53,, |
| Lugo: 7bre 8bre 9bre XbreII |
1819 17 18 30 6 13 20 27 4 |
Pagato a BabboniIII p[er] abbozzaturaIV Scudi Dodici Pagato a RaggiV p[er] l’esecuzioneVI BienemèVII Scudi Sei in conto del 2:oVIII Ritratto Bienemè Scudi Quattro Pagato a Babboni p[er] abbozzatura del sud:o 2o BustoIX VaccàX gior:te tre a ritoccareXI i Capelli Vaccà gior:te sei Vacca gior:te due Bienemè Scudi Dieci in saldo ScalpellinoXII |
12 ––XIII 20 –– 6 –– 4 –– 8 –– 3 –– 6 –– 2 –– 10 –– 40 |
| 1822,, | — BustinoXIV — |
| Febraro | 9,, d.o | A GaetiXV p[er] giornate Cinque | 5 –– |
For en redegørelse af detaljerne omkring Wilhelmine Beningna Birons buste, jf. A312, se artiklen Krøller eller ej? Lidt om Wilhelmine Benigna Birons buste.
Dette regnskab er en del af en regnskabsbog, der rummer Thorvaldsens værkstedsregnskaber for perioden 1819-1823. Regnskabsbogens register kan ses her, mens en gengivelse af den komplette, originale regnskabsbog kan ses her.
En oversigt over alle enkeltsiderne i regnskabsbogen kan ses via emneordet Regnskab 1819-1823.
En samlet oversigt over alle Thorvaldsens kendte værkstedsregnskaber findes i referenceartiklen Værkstedsregnskaber.
|
|
Wilhelmine Benigna Biron, Ultimo 1818, inv.nr. A312 |
Sidst opdateret 29.03.2017
Hertuginde af Sagan Wilhelmine Benigna Birons buste, jf. A312. Den kendes i dag i to marmoreksemplarer, den ene på Staatliche Kunstsammlungen, Dresden og den anden på Museo Napoleonico, Rom. Ifølge Sass, op. cit., er de begge formentlig fra Thorvaldsens værksted, og dermed sandsynligvis identiske med de to eksemplarer, der figurerer i nærværende regnskab. Se også artiklen Krøller eller ej? Lidt om Wilhelmine Benigna Birons buste.
I et regnskab over indbetalinger til Thorvaldsen optræder en indbetaling på 120 scudi for et portræt tilhørende Wilhelmine Benigna Biron, indbetalt 15.12.1819, dvs. kort tid efter den sidste regnskabsindføring her af 4.12.1819. Der er givetvis tale om sidste rate af en større indbetaling, da Thorvaldsen i denne periode tager 200 scudi for en buste, og Biron fik fremstillet to eksemplarer. Se også artiklen med priseksempler på Thorvaldsens værker og artiklen om betaling i rater.
Angelo Babboni, der var assistent i Thorvaldsens værksted og tilsyneladende særligt ansvarlig for især stenhugning og modellering, jf. listen over Thorvaldsens assistenter.
Dvs. grovhugning af marmorblokken, som var det første skridt i arbejdsprocessen, jf. Ordbog over fagudtryk i Thorvaldsens værksted. Da der senere i regnskabet er registreret grovhugning for det andet eksemplar, må der her være tale om det første.
Formodentlig G.B. Raggi, der var stenhugger og assistent i Thorvaldsens værksted, jf. listen over Thorvaldsens assistenter.
Udførsel, i denne sammenhæng den finere hugning.
Sandsynligvis Luigi Bienaimé, eller dennes nevø Francesco Bienaimé, der begge i 1819 var assistenter i Thorvaldsens værksted, jf. listen over Thorvaldsens assistenter.
Dvs. secondo/andet, dvs. der må være lavet to eksemplarer af portrættet. Det ser desuden ud til, at man har forsøgt at rette et 1-tal til et 2-tal, eller omvendt, klik evt. på “Se original” øverst til venstre.
Forkortelse for “suddetto”, dvs. ovennævnte, jf. listen over italienske forkortelser. Der henvises til ovennævnte “2:o Ritratto”, da ordene “rittrato” og “busto”, dvs. portræt og buste, bruges som synonymer.
Der er altså tale om grovhugningen af det andet eksemplar, hvortil lønnen udbetales 13.11.1819. Der udbetales dog allerede 30.10.1819 løn til Bienaimé for en form for arbejde på det andet eksemplar, men da grovhugning af marmorblokken nødvendigvis er det første skridt i arbejdsprocessen, må denne løn altså relatere sig til andet end selve marmorhugningen. Der er muligvis tale om ændringer i modelleringen, hvilket forekommer plausibelt, da busten kendes i to forskellige typer, jf. artiklen Krøller eller ej? Lidt om Wilhelmine Benigna Birons buste.
Giuseppe Vacca, der var billedhugger og assistent i Thorvaldsens værksted, jf. listen over Thorvaldsens assistenter.
Dvs. rette, justere, eftergå eller “gen-røre”, og således kan det både betyde, at noget, i dette tilfælde håret, korrigeres, eller blot at der bliver lagt en ekstra hånd på det.
Dvs. en stenhugger, som er hentet udefra, og altså ikke er en af Thorvaldsens assistenter, jf. Ordbog over fagudtryk i Thorvaldsens værksted.
De fortløbende beløb i denne kolonne er i scudi, jf. artiklen om møntenheder. Thorvaldsens værkstedsmedarbejder fik udbetalinger en gang om ugen, hvilket fremgår af de løse regnskabssider fra 1816-1819, som gælder for en uge hver. I nærværende regnskab fremgår det tydeligst under november/”9bre”, hvor lønudbetalingen falder ugentligt 6.11., 13.11., 20.11 og 27.11.
“Bustino” er diminutiv form af “busto”, og der må således være tale om en lille buste, der dog p.t. er uidentificeret.
Gaeti, hvis fornavn er ukendt, var assistent i Thorvaldsens værksted og særligt beskæftiget med stenhugning og punktering, jf. listen over Thorvaldsens assistenter.