Wilhelmine Benigna Biron
Denne biografi er under udarbejdelse.
Den for sin skønhed og åndfuldhed berømmede og for sit frie liv berygtede hertuginde af Sagan blev under et ophold i Rom i sidste del af 1818 portrætteret af Thorvaldsen. Busten findes i to forskellige udgaver – én med håret sat efter sidste nye hårmode, A312, og én med en mere klassisk frisure, jf. afstøbninger A720 og A811.
To buster blev ifølge Thorvaldsens værkstedsregnskaber udført i marmor, formentlig begge ud fra modellen med den nyeste hårmode, eftersom der kendes to marmorudgaver af denne, men ingen af den klassiske type. De to kendte marmorudgaver findes hhv. Staatliche Kunstsammlungen, Dresden (inv.nr. 2V 3109) og Museo Napoleonico, Rom (inv. nr. MN 54).
Hun var datter af Peter von Biron (1724-1800) og Dorotha von Medem (1761-1821). Hun blev gift tre gange, første gang 1800-1805 og anden gang 1805-1806, hvorefter hun var fri og ugift i en årrække og bl.a. havde en affære med Clemens Metternich i årene omkring Wienerkongressen 1813-14. Hun blev gift for tredje og sidste gang 17.7.1819 med greve Karl Rudolf Schulenburg-Witzenburg (1788-1839), jf. Genealogisches Taschenbuch der deutschen gräflichen Häuser, Bd. 16, p. 475, og skilt fra ham igen i 1828.
Værker på Thorvaldsens Museum
Se Wilhelmine Benigna Biron repræsenteret i Kataloget.
Referencer
- Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963, p. 474-490.
- Artiklen Krøller eller ej? Lidt om Wilhelmine Benigna Birons buste.
Sidst opdateret 18.06.2019