Arkivet, Thorvaldsens Museum

Endelig er min Broder og ieg komne tilbage til vort Fødeland men desværre det seer mere mørkt og mere sørgmodigt ud hos os nu end nogensinde tilforne. Mindet om Italien, Rom, Dem og mange andre Ting som vi have nydt paa vore Reiser blive os en kiær Erindring og formindsker Antallet paa de ubehagelige Øieblikke som ellers Tanken om Norges nærværende Skiæbne ville foraarsage os. Endnu have vi ikke modtaget de Ting vi sændte fra Rom, og ret meget længes ieg efter de Arbeider de har været saa god at love mig og som ieg haaber naar De modtager disse Linier vil allerede være sændte til Herr Ullrick og af ham betalt. Min Ven Baillie tog Afsked med os i England; men denne for os begge saa tunge Skilsmisse haaber ieg ikke vil vare længere end til Sommeren og til den Tiid haaber ieg ogsaa at see Dem i Kiøbenha[vn] hvor ieg har bestemt mig at gaae naar ieg hører de er der – Endnu har ieg ei faaet Kobberne paa Deres Arbeider fra Frankfort som giør mig meget ondt – Det var Herr Wyatt meget om at giøre at faae Deres Bas relief for Hertugen af Wellingtons Palais og ieg smig[r]er mig med det vil skee, han vil formodentlig skrive Dem til og i saa fald haaber ieg de svarer ham, eller faaer nogen at svare for Dem; ieg anmoder herom da ieg kiender Deres Modbydelighed til at skrive. Fra London mel[d]te ieg Dem at ieg ikke havde truffen Herr Beker for at tale om Herr Lunds Malerier – De har formodentlig nu mange Engelske Besøg ieg kiender endeel af Dem som er i Italien og meget skulle det glæde mig kunde ieg bringe Dem til Dem.

Giver Gud mig Hilsen besøger ieg Italien endnu engang og meget glæder det mig at tænke herpaa saa velsom at see Dem igien. Min Broder Hans er temelig vel og vil skrive Dem til Lev vel det er formeget at forlange at De skulle skrive mig til; om Dem vil ieg alle tider kunde faae høre Derimod skal ieg uleilige Dem imellem med nogle Linier for ei at blive forglemt af en Mand ieg agter saa høit og hvis Venskab vil stedse være mig smigrende.