No. 1589 af 10319
Afsender Dato Modtager
Jørgen Knudtzon [+]

Afsendersted

Trondhjem

Afsenderinfo

Rødt laksegl med aftryk af et hoved i profil som motiv.

20.11.1816 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Al Signor / Signore Albertus Thorwaldsen / Scultore Danese / p[er] mezzo del Banco via Filice No 46 / JK / Torlonia / Roma

Resumé

Knudtzon fortæller, at han er kommet tilbage til Norge. Han håber at se Thorvaldsen i København det følgende år, og at billedhuggeren har sendt de værker, han har bestilt hos ham (Alexander Baillie, jf. A262, Jørgen Knudtzon, jf. A230, Hector hos Paris og Helena, jf. A499, Amor og Bacchus, jf. A408, og Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419). Han håber at have skaffet Thorvaldsen en engelsk bestilling på en marmorudgave af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, og at mange af de englændere, han kender, der er rejst til Rom, vil besøge Thorvaldsens værksted.

Se original

Endelig er min Broder og ieg komne tilbage til vort Fødeland men desværre det seer mere mørkt og mere sørgmodigt ud hos os nu end nogensinde tilforne. Mindet om Italien, Rom, Dem og mange andre Ting som vi have nydt paa vore Reiser blive os en kiær Erindring og formindsker Antallet paa de ubehagelige Øieblikke som ellers Tanken om Norges nærværende Skiæbne ville foraarsage os. Endnu have vi ikke modtaget de Ting vi sændte fra Rom, og ret meget længes ieg efter de Arbeider de har været saa god at love mig og som ieg haaber naar De modtager disse Linier vil allerede være sændte til Herr Ullrick og af ham betalt. Min Ven Baillie tog Afsked med os i England; men denne for os begge saa tunge Skilsmisse haaber ieg ikke vil vare længere end til Sommeren og til den Tiid haaber ieg ogsaa at see Dem i Kiøbenha[vn] hvor ieg har bestemt mig at gaae naar ieg hører de er der – Endnu har ieg ei faaet Kobberne paa Deres Arbeider fra Frankfort som giør mig meget ondt – Det var Herr Wyatt meget om at giøre at faae Deres Bas relief for Hertugen af Wellingtons Palais og ieg smig[r]er mig med det vil skee, han vil formodentlig skrive Dem til og i saa fald haaber ieg de svarer ham, eller faaer nogen at svare for Dem; ieg anmoder herom da ieg kiender Deres Modbydelighed til at skrive. Fra London mel[d]te ieg Dem at ieg ikke havde truffen Herr Beker for at tale om Herr Lunds Malerier – De har formodentlig nu mange Engelske Besøg ieg kiender endeel af Dem som er i Italien og meget skulle det glæde mig kunde ieg bringe Dem til Dem.

Giver Gud mig Hilsen besøger ieg Italien endnu engang og meget glæder det mig at tænke herpaa saa velsom at see Dem igien. Min Broder Hans er temelig vel og vil skrive Dem til Lev vel det er formeget at forlange at De skulle skrive mig til; om Dem vil ieg alle tider kunde faae høre Derimod skal ieg uleilige Dem imellem med nogle Linier for ei at blive forglemt af en Mand ieg agter saa høit og hvis Venskab vil stedse være mig smigrende.

 
Trondhiem 20de Novb 1816
vi have nu 11 Graders Kulde fryser De ikke at tænke derpaa.
Deres Dem
hengivne
Jørgen Knudtzon
Arkivplacering
m4 1816, nr. 44
Thiele
Delvist gengivet hos Thiele II, p. 297-298.
Andre referencer

  • Hroar Olsen: ‘Breve til Thorvaldsen fra Jørgen Knudtzon’, in: Kunst og Kultur, 1. Hefte, 1915, p. 29 og 32.
  • Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, København 1963-65, vol. I, p. 248.
Emneord
Bestillinger, ikke antagne og urealiserede · Portrætbuster, samtidige personer · Relieffer, antik mytologi · Samtidige reproduktioner af Thorvaldsens værker · Thorvaldsens ringe skrivelyst · Thorvaldsens værker, rykkere for
Personer
Alexander Baillie · Hans Carl Knudtzon · J.L. Lund · Giovanni Raimondo Torlonia · J.C. Ulrich · Johann Friedrich Wenner · Benjamin Dean Wyatt
Værker
Sidst opdateret 14.02.2019 Print