Tidligst foråret 1825 - Arkivet, Thorvaldsens Museum


	No. 3722 af 10319

No. 3722 af 10319

Afsender	Dato	Modtager
Jens Baggesen [+] Afsendersted Formentlig Dresden	Tidligst foråret 1825 [+] Dateringsbegrundelse Baggesen besøgte i foråret 1825 Luzern. Dateringen 1825 fremgår af digtets overskrift, og udgivelsen må formodes af være nogenlunde samtidig med besøget, evt. først senere på året, hvor Baggesen var på vej mod vinterkvarter i Dresden, jf. brev af 24.9.1825.	Omnes
Resumé Digt om monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, i Luzern.

Afsender

Dato

Modtager

Jens Baggesen [+]

Afsendersted

Formentlig Dresden

Tidligst foråret 1825 [+]

Dateringsbegrundelse

Baggesen besøgte i foråret 1825 Luzern. Dateringen 1825 fremgår af digtets overskrift, og udgivelsen må formodes af være nogenlunde samtidig med besøget, evt. først senere på året, hvor Baggesen var på vej mod vinterkvarter i Dresden, jf. brev af 24.9.1825.

Omnes

Resumé

Digt om monumentet Døende løve (Schweizerløven), jf. A119, i Luzern.

Vor Thorwaldsens Löwen,
im Felsen bei Luzern. 1825.

Verwundet liegt er da, doch muß ich heben:

Sein Blick ist sterbend, doch sein Anblick droht;

Ich zweifle nämlich nicht an seinem Leben;

Ich zweifle nur an seinem Tod.

Jens Immanuel Baggesen.

Generel kommentar
Baggesens digt blev trykt i Dresdner Morgen-Zeitung, da Karl Constantin Kraukling (Krauklihn) (1792-1873) var redaktør på dette tidsskrift. K.C. Krauklings navn fremgår netop som redaktør på tidsskriftet på udklippet under Baggesens tekst (se faksimile af dokumentet). Digtet blev også senere genoptrykt i Barfod, op. cit. Baggesen synes i digtets betoning af “det levende” at udlægge monumentets motiv som en bred hyldest til schweizisk tapperhed (historisk og fremtidig) snarere end blot navngivne schweizergardisters kamp i et bestemt historisk øjeblik. Monumentets bestiller, den tidligere schweizergardist Karl Pfyffer von Altishofen, ønskede oprindelig en fremstilling af en død løve, mens Thorvaldsen insisterede på, at den skulle fremstilles levende, jf. brev af 16.5.1818. Forskellen i opfattelse på disse to fremstillingsformer kommer meget tydeligt til udtryk i Baggesens digt. Se referenceartiklen Døende løve for mere om monumentets tilblivelse og mulige betydning.
Arkivplacering
m32, nr. 31
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer
Referenceartikel: Døende løve (Schweizerløven) Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 89.
Emneord
Digte om Thorvaldsens værker · Døende løve (Schweizerløven) · Monumenter, historiske personer og begivenheder · Thorvaldsen og forfattere
Personer
Bertel Thorvaldsen
Værker

Generel kommentar

Baggesens digt blev trykt i Dresdner Morgen-Zeitung, da Karl Constantin Kraukling (Krauklihn) (1792-1873) var redaktør på dette tidsskrift. K.C. Krauklings navn fremgår netop som redaktør på tidsskriftet på udklippet under Baggesens tekst (se faksimile af dokumentet).
Digtet blev også senere genoptrykt i Barfod, op. cit.

Baggesen synes i digtets betoning af “det levende” at udlægge monumentets motiv som en bred hyldest til schweizisk tapperhed (historisk og fremtidig) snarere end blot navngivne schweizergardisters kamp i et bestemt historisk øjeblik.

Monumentets bestiller, den tidligere schweizergardist Karl Pfyffer von Altishofen, ønskede oprindelig en fremstilling af en død løve, mens Thorvaldsen insisterede på, at den skulle fremstilles levende, jf. brev af 16.5.1818.

Forskellen i opfattelse på disse to fremstillingsformer kommer meget tydeligt til udtryk i Baggesens digt.
Se referenceartiklen Døende løve for mere om monumentets tilblivelse og mulige betydning.

Arkivplacering

m32, nr. 31

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Referenceartikel: Døende løve (Schweizerløven)
Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, København 1844, p. 89.

Emneord

Digte om Thorvaldsens værker · Døende løve (Schweizerløven) · Monumenter, historiske personer og begivenheder · Thorvaldsen og forfattere

Personer

Bertel Thorvaldsen

Værker