Arkivet, Thorvaldsens Museum

Resumé

Dette er p.t. den eneste kendte kilde, der giver Thorvaldsen æren for ideen til istandsættelsen af Kronborg Slotskirke. Dog nævnes Thorvaldsens modstand mod kirkens indretning som gymnastiksal omkring 1810 også i Danmarks Kirker, vol. II., Frederiksborg Amt, bind 1, København 1964, p. 570-571.


Det blev arkitekten Gottlieb Bindesbøll, der som bekendt også tegnede Thorvaldsens Museum, der kom til at stå for restaureringen. Istandsættelsen, der pågik 1838-1843, førte kapellet tilbage til dets oprindelige funktion som slotskirke i stedet for at virke som krudtmagasin og fægte- og gymnastiksal, som det i en årrække havde været tilfældet. At det netop blev Bindesbøll, kunne, sammen med digtets utvetydige tilskrivning til Thorvaldsen som ophavsmand, indikere, at Thorvaldsen i det mindste har været medvirkende til ideen.


Bindesbølls første daterede opmålinger af kirken er dateret november 1838; se dem evt. i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek. Så vidt vides besøgte Thorvaldsen først Helsingør 9. – 10.7.1839, og Kronborg omtales ikke, men han kan være blevet involveret i overvejelserne ift. Slotskirkens fremtid under hyldestfesten ud for Kronborg på dampskibet Dronning Marie 16.9.1838 eller ved en anden lejlighed før eller efter sin hjemkomst.


Slotskirken blev genindviet anden søndag i advent 1843, dvs. 10.12.1843, jf. H.P. Rask: Morskabs læsning for den danske Almue, 3. årgang, Købehavn 1846.


Digtet er formentlig identisk med det digt, som W.C. Hedemann vedlagde sit brev til Thorvaldsen af 20.11.1843. Dermed er digtets afsender også forsigtigt sat til at være samme Hedemann.