W.C. Hedemann
Helsingør
Omnes, Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Digtet er skrevet i anledning af Kronborg Slotskirkes genindvielse, der fandt sted anden søndag i advent 1843, dvs. 10.12.1843, jf. H.P. Rask: Morskabs læsning for den danske Almue, 3. årgang, Købehavn 1846. Formentlig er digtet dog nedskrevet senest 20.11.1843, da digtet formentlig var vedlagt brevet fra W.C. Hedemann af denne dato.
Digt, der priser Thorvaldsen som initiativtager til istandsættelsen af Kronborg Slotskirke, og besynger Danmarks held at eje både ham, hans ideer, hans kunst og samlinger.
Et lille Blad
til
Herr Conferentsraad Thorvaldsens
store uvisnelige Krands
i
Anledning af Slots Kirkens IndvielseI paa Kronborg
1843.
At ThetisII er en smuk Fregat
Har ofte man hørt sige;
Men da den fik ombord den SkatIII,
Der Danmark vil berige,
Da var det, som om Dannebrog
End meer’ sig skulde vise;
Thi aldrig før vist Flaget tog
En Saadan kostbar PriseIV.
Ei var det blot en Øienslyst
Da Sundet den passeerte,
Høit svulmed’ og af Fryd vort Bryst,
Mens Kronborg saluterede. –
Paa Borgens Tak har og Du Krav,
Guds HuusV laae der i Blinde;
Til Kirken først Impuls Du gavVI –
Nu er der Lys derinde!
Ja, hvad Du skaber bli’er til Held,
Staaer klart her for vort Øie,
Derfor skal lidt fra hiint Capel
Vor Tak naae til det Høie,
Med Bøn, at hver en skjøn IdeeVII,
Som Du paany undfanger,
Gid Danmark den maa kronet see
Liig Kirken, der nu pranger!!!
Dette er p.t. den eneste kendte kilde, der giver Thorvaldsen æren for ideen til istandsættelsen af Kronborg Slotskirke. Dog nævnes Thorvaldsens modstand mod kirkens indretning som gymnastiksal omkring 1810 også i Danmarks Kirker, vol. II., Frederiksborg Amt, bind 1, København 1964, p. 570-571.
Det blev arkitekten Gottlieb Bindesbøll, der som bekendt også tegnede Thorvaldsens Museum, der kom til at stå for restaureringen. Istandsættelsen, der pågik 1838-1843, førte kapellet tilbage til dets oprindelige funktion som slotskirke i stedet for at virke som krudtmagasin og fægte- og gymnastiksal, som det i en årrække havde været tilfældet. At det netop blev Bindesbøll, kunne, sammen med digtets utvetydige tilskrivning til Thorvaldsen som ophavsmand, indikere, at Thorvaldsen i det mindste har været medvirkende til ideen.
Bindesbølls første daterede opmålinger af kirken er dateret november 1838; se dem evt. i Samlingen af Arkitekturtegninger, Danmarks Kunstbibliotek. Så vidt vides besøgte Thorvaldsen først Helsingør 9. – 10.7.1839, og Kronborg omtales ikke, men han kan være blevet involveret i overvejelserne ift. Slotskirkens fremtid under hyldestfesten ud for Kronborg på dampskibet Dronning Marie 16.9.1838 eller ved en anden lejlighed før eller efter sin hjemkomst.
Slotskirken blev genindviet anden søndag i advent 1843, dvs. 10.12.1843, jf. H.P. Rask: Morskabs læsning for den danske Almue, 3. årgang, Købehavn 1846.
Digtet er formentlig identisk med det digt, som W.C. Hedemann vedlagde sit brev til Thorvaldsen af 20.11.1843. Dermed er digtets afsender også forsigtigt sat til at være samme Hedemann.
Sidst opdateret 26.03.2020
Kronborg Slotskirkes blev, efter en istandsættelse forestået af bl.a. arkitekten Gottlieb Bindesbøll, genindviet anden søndag i advent 1843, dvs. 10.12.1843, jf. H.P. Rask: Morskabs læsning for den danske Almue, 3. årgang, Købehavn 1846.
Dvs. fregatten Thetis, der fragtede Thorvaldsens kunstværker og samlinger til Danmark 1842, jf. Thorvaldsen-kronologien og referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.
Dvs. Thorvaldsens værker og samlinger, jf. referenceartiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1842.
Egentlig bytte, jf. prise i Ordbog over det danske Sprog, pkt. 3.
Dvs. Kronborg Slotskirke. Se hertil også den generelle kommentar.
Dette er p.t. den eneste kendte kilde, der giver Thorvaldsen æren for ideen til istandsættelsen af Kronborg Slotskirke, jf. også den generelle kommentar.
Se evt. hertil også referenceartiklen Et forslag til kongen, der omhandler Thorvaldsens betydning for den forandring og liberalisering af dansk museumsvæsen, der fandt sted i årene 1820-1848, hvor kongens / Frederiks 6.s kunstkammer opløstes og en række offentlige specialmuseer blev dannet.