Rom, i Mai 1817.
Undskyld, kjære Hr. Knudtzon! at jeg først nu besvarer Deres kjære Breve, men De ved jo selv, hvor sjeldent mine øvrige Arbeider tillade mig at komme til Skriverbordet; om Sommeren gaae Dagene for det meste hen i mit Studio, og naar de ere tilende, er baade Haanden og Sindet træt, og den sidste Vinter er Deres Spaadom gaaet i Opfyldelse. Rom var og er endnu tildels opfyldt med Englændere, og selv disse borttage mig fast mere end den Tid, som levnes mig for mine Arbeider. Ja, jeg er derved kommet saameget i Gjæld med Arbeide, at jeg er nødt til at opsætte min Reise til Kjøbenhavn, som jeg dog vist havde agtet at foretage i dette Foraar.
Busterne samt de øvrige Arbeider til Dem, ere alle færdige paa meget lidet nær, undtagen Deres yngre Broders Buste, som jeg dog endnu førend jeg modtog Deres sidste Brev, paa min egen Haand havde begyndt paa at udføre i Marmor. Ved Arbeidernes samtlige Afsendelse, som snart vil gaae for sig, skal jeg lade Dem vide, hvordan De staar med Ulrich.
Hvad nu Tomba d’Agrippa angaar, samt den antike Vase, da vil jeg meget raade til, for det første at se Tiden an, til færre Fremmede opholde sig i Rom, thi da der af denne Slags nu for Tiden kjøbes meget, ere ogsaa Priserne stegne uhyre derpaa. Tilgiv min Korthed, som ovenanførte Aarsager maa undskylde. Hils Deres Broder paa det Bedste, og vær selv ret inderlig hilset fra
Deres hengivne
Jeg maa endnu tilføie dette Ønske, at Deres Længsel efter Italien snart maatte bringe Dem tilbage hertil.
