Til Prof. Hansen
Rom d 25 Maj: 1817.
Høistærede Hr Etatsraad!
Deres ærede og hoistvelkomne Skrivelse af f:A: tilgive De mig at jeg nu forst besvarer; det er saa yderst sielden at mine Forhold tillade mig at komme til Skriverbordet, og jeg havde bestandig haabet ret snart, og bedre mundtlig end skrivtlig at kunde bevidne Dem min Agtelse og min Erkiendelse af Deres Fortienester. Da min Reise pludselig igien for de første er udsat, af Aarsager, hvilke De af mit Brev til Kommissionen vil erfare. Vel har jeg i forløbne Vinter, af den Mængde Reisende især Engellænder, som giennemstrømmede Italien modtaget endeel Bestillinger hvis Fuldførelse jeg næsten reddes ved at tænke paa; dog er min faste Hensigt at opsette de fleste til min Tilbagekomst; men af ældre Bestillinger ere mine Forpligtelser af den Natur, at jeg uden at sætte min Skyldighed tilside, og svigte den Tillid og Velvillie hvormed jeg er beæret, maae fuldende hine, førend jeg kan være ganske Herre over min Tid; dette var Tilfælde med hvad Hertugen af Bedford har bestilt hos mig; som nu holder mig tilbage, hvormeget jeg end længes efter at kunde virke i Forening med Dem – Jeg takker Dem meget for Efterretningen af Eckersbergs Ankomst, og forundrer mig kun over ikke endnu at have seet nogle Efterretninger fra ham selv. Jeg beder Dem hilse ham, Malling og mine Venner, i det jeg anbefaler mig i Hr Etatsraadens Erindring med al den Høiagtelse og det Venskab hvormed jeg forbliver Deres hengivneste –