Høystærede Herr Professor
Uagtet ieg nyeligen i een Skrivelse, med de øvrige Herrer af Slot Commissionen bevidnete Herr Professoren den Fornoyelse vie havde ved det Haab De i sidste Skrivelse gav os, om at komme hertil i Foraaret, saa vil De dog tillade Høystærede Ven, at ieg i særdeles yttrer den Glæde der begriber mig ved dette Haab, da det for ingen kann have Større Interesse end for mig, der ved denne Leylighed tør haabe at see nogle af mine ringe Arbeider Prydete ved Deres Mester Haand, for at give dem det Liv de nu Mangler. Og troer ieg det vilde være meget tienlig for Deres Helbred at giøre saadan en Reyse, hvor man foruden den velgiørende Bevægelse, har en angenem Adspredelse, den der savnes naar man ey ved slig Leylighed opfordres der til, dette og den Venskabelige Omgang, hvor med Deres Fødeland, og dets Hovet Stad vil imodtage een Landsmand, der bidrager saa meget til dets Hæder, vil vist giøre Deres ophold her behagelig, Vie længes derfor efter underretning om Deres Afreyse min høystærede Ven.
Herr Eggersberg er kommet hertil i disse Dage, og vil finde Fuldkommen Beskæftigelse for hans udmærkede Talent Der i mod have vie Tabt en værdig Konstner i Cratzenstein Stub, der er død af Bryst Syge, Konsten har virkelig Tabt ved hans Død, da han havde giort ubegribelige Fremskridt i den senere Tid. Skulde der ey gives nogen god Leylighed at faa Deres herlige Basrelieffs til Slottet herover. Det vilde være yderst behagelig, om de kunde komme paa deres Plads i den Tid, naar vie har den Lykke at Skaberen selv var tilstæde.
Mange Hilsener fra Eggersberg, Hetsch og Malling mens i sær fra mig der med sand Høyagtelse har den Ære at forblive Herr Professorens
Kiøbenh: den 24de August 1816. |
ganske hengivne Ven og Tienere CF Hansen |