Montenero d. 26 May 1810
Kiære Thorvaldsen!
De maae ikke troe det har været Doven[skab] som har frahold mig saa længe ikke at tilskrive Dem, ieg har efter Reisen befundet mig meget Maadelig, ieg traf Baronen og Baronessen i Pisa hvor vi endnu bleve en 10 Dage derefter gik vi til Monte nero hvor vi nu residerer, og om det er indbildning eller virkelig finder ieg mig efter disse faae dages ophold meget Bedre ieg haaber derfor efter nogen Tid at see mig helbredet, reisen gik saa saa mit Selskab var en Mand og Kone med et Barn paa en 4 Aar som undertiden gryndede slemt og opfylde vores Lidet Logement ikke med de harmoniske Toner, en fransk Officeer som var et ret Lystig Menneske og meget artig, efter hans udseende skulde man troe han kunde æde Fanden selv men i virkeligheden Bange som en hare, ved Bolsena spende han Hanen paa sine Pistoler og Kaarden Blank, og stedse saa ud af vinduet om der ingen røvere kom, men Lykkeligviis saa man ingen. Levnet her paa Monte-nero er ikke ilde og den omsorg Baronessen har for mig er ieg megen Tak skyldig hun har sørget for al den beqvemmelig for mig som kan haves for at at beforde min Helbred, Her er en Maler og Leutenant Munck, det er et meget honet menneske Han har malet Portraiter af alle her i huuset de ere Lignennede men en Colorit som intet Betyder noget, Baronen og Baronessen hilser dem meget og hans Olinto. ieg beder dem meget at hilse Frue Humboldt, og Frue Brun, og Ida[.] T[xxx] har jeg her men Jeg ønskede af mit Hierte ieg kunde tilskikke hende den, hils alle gode venner fra mig og
Lev ret vel
og erindrer dem deres
Ven!
J.G. Vahl
[Med anden hånd er tilføjet:]
Friderich hilser dem meget.