No. 6294 af 10319
Afsender Dato Modtager
Christian 8. [+]

Afsendersted

København

15.11.1833 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Thorvaldsen er tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn, og Christian Frederik håber på at se Thorvaldsen i København til foråret. Han har talt med finansministeren om den sum penge, som Thorvaldsen ønsker at indsætte i Nationalbanken i Kjøbenhavn til fordel for datteren Elisa, og som skal tages fra det beløb, den danske regering skylder Thorvaldsen for forskellige bestillingsarbejder. De har ingen indvendinger, hvis beløbet rigtignok skyldes Thorvaldsen.

Se original

Hr Etatsraad Thorvaldsen! Det er mig en særdeles Glæde ved Skrivelse fra Academiet for de skiønne Kunster at oversende Dem det nye Beviis paa Kongelig Yndest og Naade som Hs Majestæt har tiltænkt Dem ved at pryde Dem med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Ved denne Lejlighed takker jeg Dem for det idag modtagne Brev af 26’ Octbr, som indeholder Forsikringen om at De til Februar Maaned næste Aar vil tiltræde Rejsen til Fædrenelandet. Maatte De nu, ved at fuldende de Kunstværker der hidtil har holdt Dem ved Deres Attelier, see sig istand til at opfylde denne gode Hensigt, da vilde mit og Academiets og alle Kunstens Venners ivrigste Ønske opfyldes. Maatte vi besidde Dem her til den højtidelige Forsamling d. 31 Marts og ved den derpaa følgende Udstilling! Denne vil meget prydes ved Deres hiemsendte Kunstværker i Gibs og Marmor, dog ere de sidste ej endnu udpakkede, men jeg ønsker meget at De ville give Freund Deres Befalinger om hvorvidt disse skulle udstilles.
Med den største Beundring har jeg seet den hidsendte Deel af Frisen Alexanders Triumph, som er udpakket paa Slottet. Christus Figuren er henbragt i Frue Kirke, men endnu ej udpakket eller opstilt.
Foreløbigen har jeg talt med Finanzministeren om Deres Ønske at de 20000 Spec. som skulle indsættes i Nationalbanken til Fordeel for Deres Datter maatte tages af de Summer som enten nu eller i Fremtiden maatte tilkomme Dem for de af Regieringen bestilte Arbejder. Derimod vil fra hans Side intet være at indvende, forsaavidt disse Summer forfalde til Udbetaling, da De saa efter Behag ville disponere over dem; og den Kongelige Resolution vil ligesaalidet mangle, naar Dem derved skeer en Tieneste.
Jeg beder Dem endnu at hilse de danske Kunstnere i Rom og at sige til Blunck, Küchler, som og til Martens at jeg med Fornøjelse har seet deres hiemsendte Arbejder.
Henlevende H. Etatsraad og Directeur Thorvaldsen
Deres

forbundne og velvilligste

Christian Frederik

Kiøbenhavn d. 15 Novbr 1833.

Arkivplacering
m18 1833, nr. 109
Thiele
Gengivet hos Thiele III, p. 495-496.
Emneord
Aflyste rejser til Danmark · Alexanderfrisen, Christiansborg Slot, København · Bestillingen til Christiansborg · Bestillingen til Vor Frue Kirke · Elisa og Fritz Paulsens giftermål · Elisa Paulsens medgift · Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833 · Kunstakademiets udstillinger · Kunstnermiljøet i Rom · Rytterstatuen af Maximilian 1. · Thorvaldsens udnævnelser
Personer
Ditlev Blunck · Frederik 6. · Hermann Ernst Freund · Kunstakademiet, København · Albert Küchler · Ditlev Martens · Nationalbanken i Kjøbenhavn · Elisa Paulsen
Værker
Sidst opdateret 24.02.2020 Print