I følge oktroj af 4.7.1818 blev Nationalbanken i Kjøbenhavn etableret den 1.8.1818 som et privat aktieselskab. I henhold til oktrojen fik Danmarks Nationalbank eneret til at udstede sedler i 90 år. Da erfaringerne havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen, skulle Nationalbanken være uafhængig af staten.

Tidligere erfaringer med at lade staten stå for udstedelse af pengesedler var ikke gode. Kongens udgifter til fx krige var i flere omgange betalt ved at sætte for mange sedler i omløb, hvilket førte til inflation. Nationalbankens oprettelse var således et brud med enevældens princip om centralisering af al magt hos konge og regering.

Nationalbanken skulle få orden på det danske pengevæsen og havde hertil indtægten af bankhæftelserne. I de første år blev alle kræfterne brugt på at få inddraget så mange sedler, at sedlerne fik fuld værdi i forhold til mønter. Det blev nået i 1830’erne. Herefter kunne Nationalbanken – som landets eneste bank – drive almindelig bankvirksomhed, jf. Danmarks Nationalbank, 1807-1860, Udvikling af bankvæsnet i Danmark.

I 1834 indsatte Thorvaldsen et stort pengebeløb i Nationalbanken til fordel for sin datter Elisa og dennes arvinger, jf. dokumenter vedrørende emnet Elisa Paulsens medgift.

Sidst opdateret 20.09.2016