Kjøbenhavn d. 12 April
1829
Høivelbaarne Hr. Etatsraad!
Allerede for længere Tid siden havde det været min Pligt at hilse lidt paa Dem og lade Dem høre et Par Ord fra mig. Men huuslig Ulykke har i længere Tid standset min Pen; i de sidste Dage i Octobermaaned havde jeg den Ulykke at miste min gamle Fader, og jeg har derefter kun havt liden Lyst til at meddele mig. Ikke heller er Kjøbenhavn just det Sted, hvorfra man kan lade sine udenlandske Venner høre synderligt nyt fra sig. Den høie Formæling er da den mærkeligste Statsbegivenhed, der i den senere Tid har tildraget sig og den høiere Cirkel har endnu ikke forvundet denne, men tumler sig endnu bestandigt i Forlystelser i Anledning af Formælingen.
Jeg vilde ret gjerne fortælle Dem een eller anden interessant Kunstefterretning, men det Allermærkeligste i denne Henseende er endda ikke synderlig mærkeligt. Paa Charlottenborg er der foretagen vel hensigtsmæssige Forandringer. I den store Figursal har man borttaget Galleriet og tilveiebragt en bedre Lysning. Paa Væggene sees Deres fire runde Basreliefs fra Christiansborg i Gips, fremdeles Basrelieffet fra Parthenon og det fra Faustinatemplet. I Midten ere Antikerne opstillede i fire Rader, og deres Antal er forøget med endeel nye f.Ex. een af Niobes Sønner, de to Fauner, Silen med Bacchus, de florentinske lottatori, Mercur efter Bronzen i Neapel o.s.v. Paa hver Side af Figursalen er et Cabinet; i det ene findes Ægineterne, Fragmenterne fra Parthenon, og den skjønne Venus fra Milo. Det andet Cabinet indeholder Deres Arbeider, Grazierne, Mercur, Hebe, Dandserinden, Hyrdedrengen, Venus, Grevinde Ostermann o.fl. Ligefor Indgangen staaer Deres Buste. – Forresten er dette Aars Udstilling saare maver, hvortil ogsaa Formælingen har bidraget, thi de bedre af de ældre og yngre Kunstnere have været beskjæftigede paa Christiansborg. Fruekirke, hvor nu Deres Christus og Apostle ere opstillede, skal indvies til Pindsen. – Eckersberg maler paa en herlig Altertavle til Lyngby Kirke, forestillende Nadveren; Christus og Apostlene sidde om et rundt Bord i en høist pittoresk og frappant Orden. Freund arbeider paa sit Receptionsstykke; man har opgivet ham at modellere en Thor. Høyen er bleven Professor i Kunsthistorie og Mythologie ved Academiet, og Thiele har faaet Titel af Professor og er bleven gift for nogle Uger siden.
Disse ere omtrent de vigtigste Kunstnoticer, jeg kan meddele Dem fra vort kolde Norden, sandeligen kolde, thi endnu er Sneen ikke fra Gaden; Vinteren har været usædvanlig haard og vedvarende, og for mig der har faaet Smag paa sydligere Climater, er den næsten utaalelig. Man maa trøste sig med Erindringerne og varme sig med Haab om Gjensynet, thi at komme tilbage til Rom er det høieste, ligesom maaskee ogsaa det uopnaaligste af mine Ønsker.
Seer De Noget til Persianis? Jeg har skrevet dem til tre Gange og intet Svar faaet. Hvis jeg faaer Tid indslutter jeg maaskee en liden Seddel i dette Brev, hvilket Etatsraaden vel er saa god at tilstille dem. Jeg beder Dem indstændigen ret meget at hilse Bunsen og hans Familie, samt alle Andre, der endnu ikke ha[r] glemt mig. Men især beder jeg Dem, min ædle Beskytte[r i] Rom, at erindre mig med Velvillie og Venskab. To Ord [fra] Deres Haand vilde være mig en Reliquie, men i al Fald vil jeg være tilfreds, naar De med Godhed vil mindes mig og være overbeviist om at jeg er og stedse skal være
Deres ærbødige og hengivne
Abrahams
