Jeg kan ikke bortfierne mig fra Dem længer kiere Thorwaldsen uden endnu engang at forsikkre Dem om hvor ondt baade til Baillie og mig den sidste Skilsmisse var os; Haabet at samles igien er en Trøst; men Uvisheden som følger med Haabet hvor sandsynligt det end er, kan ei forhindre en smertelig Sorg som vi endnu føle; og een af Hoved Aarsagerne for snart at plane en ny Reise til Rom vil være den at samles der igien med Dem, Gud give Dem Helbred og at vi mødes uden Forandring fra nogen anden Side end den som Alderen nødvendig maa bringe med sig -
Vi havde en overmaade behagelig Reise hertil, vi kom den første Dag Kl. 5 til Civitavec[c]hia efter at have opholdt os tvende Timer i Monterone et stygt Stæd, og besøgt Paola[.] Veien hertil var meget god saavelsom til Corneto, hvor vi ankom Kl. 8 efter at have taget fra Civita Kl. 5 – Vi sændte strax for Manden som havde Nøglerne til Grav Stæderne, han giorde mange Vanskeligheder om at aabne dem uden Tilladelse, men vi afbrød hans Snak med at dersom han ei loed os faae dem at see[,] toge vi bort uden og han vilde være en Daler fattigere og vi een rigere – dette Argument havde sin gode Virkning, Vanskelighederne bleve forglemte og vi meget tilfreds over at see dem; de forekomme mig overmaade mærkværdige – de maae være over 3000 Aar gamle – Tegningerne ere meget gode, over Døren af een af de tillukte ligger tvende nøgne Mænd paa deres Ryg med deres Lem i Veiret som om det var Masten i et Skib, under alle Figurerne i dette Gravstæd er der i Etruskisk skrevet noget, som ieg formoder vi vil i sin Tiid erfare hvad er – naar vi faaer Stackelbergs og Kestners Værk derover – baade Baillie og ieg vare meget tilfreds vi havde giort dette Besøg. Beliggenheden af Tarquinium er ogsaa meget interessant og Veien til Viterbo god og smuk, vi have paa den heele Vei Morgen og Aften havt smuk Musik af Nattegalerne – Vi besaae Grav Stæderne, medens vores Heste blev forede i Corneto, de møtte os paa Veien og Kl. 6½ om Aftenen vare vi i Viterbo; Markerne og Fiældene ere paa denne Aarstiid fuld af de deiligste Blomster, og det er den Tiid man gaaer med meer Fornøielse Nord end paa nogen anden; vi fortsatte vores Reise over Sienna til Volterra, god men bakked Vei – Volterra er ogsaa meget interessant, Levningerne af Murene ere overmaade udstrakte og det maae have været et betydeligt Stæd, men der er kun lidt af de virkelige Muure tilbage – een Port som er i Byen[,] er fuldkommen – der er endnu et Bad, men som ieg troer[,] er Romersk, mange Gravstæder, hvori man har fundet de smaae Sarcofaguer af Allebaster hvori Asken af de Afdøde var bevaret, der ligger en Figur paa Laaget og er Basreliefer omkring, men alle som ieg saae baade i Museumet og i Herr Cincis Samling[,] ere barbariske Arbeider – Veien til Livorno var endnu ei færdig saa vi maatte gaae den gamle Vei der er 56 Miile lang følgelig en dygtig Dags Reise, den er kortere baade til Pisa og Florence – dette nævner ieg til Deres Efterretning dersom De tænker Dem derhen i Sommer – Jeg formoder De har nu Prindsen og hans Følge hos Dem, ieg beder mig paa det venligste erindret til Grev Ran[t]zau og Major Ewald; den sidste vil finde det Papier han gav mig, hos Torlonia – Det giorde mig ondt ieg ei fik dem og Lieutenant Juel at see inden min Afreise – De vil nu være kied af at læse mere ieg vil derfor forlade Dem, med at bede Dem erindre ei at lade Grev Ranzau reise indtil De have faaet Deres Testamente i Orden – og tillige er De vel saa god at lade mig gennem Deres Secretair faae at høre om alt som intresserer Dem, da det som Følge ogsaa vil intressere Baillie og mig[.] vi begge sænder Dem vores varmeste Ønsker til Deres Vel, og i Haab om at vi snart maae samles igien[,] tegner ieg mig Deres Dem altid hengivne Jørgen Knudtzon
| Livorno den 14de Maj 1828 – | addresse Messrs. De la Rue freres, Genes. |
Mine Basreliefer og Byster ere allerede ankomne hertil, det glædede mig at see af Aviserne at Deres Arbeider vare ankomne i Kiøbenhavn
