Jørgen Knudtzon
Livorno
Et intakt laksegl, som forestiller en nøgen mand med hat, hund og en uidentificeret genstand i venstre hånd. Muligvis gengiver seglet den scene i Odyseen, hvor Odysseus genkendes af sin hund Argos (XVII. sang v. 301-303).
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Monsieur / Monsieur Thorwaldsen / &ta &ta &ta / Rome –
Brevet er poststemplet “Livorno”, “17 maX”, og brevet er påskrevet “Livorno 14 mai 1828” med andet blæk. Ydermere er brevet stemplet af speditionsfirmaet “Stub & C”, og med en tredje slags blæk står der skrevet: “P.[ar] l’entremettr[e] de vos[tre] tres ob[edissant] Serv[iteur] Stub+C”
Fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Jeg kan ikke bortfierne mig fra Dem længer kiere Thorwaldsen uden endnu engang at forsikkre Dem om hvor ondt baade til BaillieI og mig den sidste Skilsmisse var os; Haabet at samles igien er en Trøst; men Uvisheden som følger med Haabet hvor sandsynligt det end er, kan ei forhindre en smertelig Sorg som vi endnu føle; og een af Hoved Aarsagerne for snart at plane en ny Reise til Rom vil være den at samles der igien med Dem, Gud give Dem Helbred og at vi mødes uden Forandring fra nogen anden Side end den som Alderen nødvendig maa bringe med sig -
Vi havde en overmaade behagelig Reise hertil, vi kom den første Dag Kl. 5 til Civitavec[c]hia efter at have opholdt os tvende Timer i MonteroneII et stygt Stæd, og besøgt PaolaIII[.] Veien hertil var meget godIV saavelsom til CornetoV, hvor vi ankom Kl. 8 efter at have taget fra CivitaVI Kl. 5 – Vi sændte strax for Manden som havde Nøglerne til Grav StæderneVII, han giorde mange Vanskeligheder om at aabne dem uden Tilladelse, men vi afbrød hans Snak med at dersom han ei loed os faae dem at see[,] toge vi bort uden og han vilde være en Daler fattigere og vi een rigere – dette Argument havde sin gode Virkning, Vanskelighederne bleve forglemte og vi meget tilfreds over at see dem; de forekomme mig overmaade mærkværdige – de maae være over 3000 AarVIII gamle – Tegningerne ere meget gode, over Døren af een af de tillukte ligger tvende nøgne Mænd paa deres Ryg med deres Lem i Veiret som om det var Masten i et SkibIX, under alle Figurerne i dette Gravstæd er der i Etruskisk skrevet nogetX, som ieg formoder vi vil i sin Tiid erfare hvad er – naar vi faaer StackelbergsXI og KestnersXII VærkXIII derover – baade Baillie og ieg vare meget tilfreds vi havde giort dette Besøg. Beliggenheden af TarquiniumXIV er ogsaa meget interessant og Veien til Viterbo god og smuk, vi have paa den heele Vei Morgen og Aften havt smuk Musik af Nattegalerne – Vi besaae Grav Stæderne, medens vores Heste blev forede i Corneto, de møtte os paa Veien og Kl. 6½ om Aftenen vare vi i Viterbo; Markerne og Fiældene ere paa denne Aarstiid fuld af de deiligste Blomster, og det er den Tiid man gaaer med meer Fornøielse Nord end paa nogen anden; vi fortsatte vores Reise over Sienna til Volterra, god men bakked Vei – Volterra er ogsaa meget interessant, Levningerne af Murene ere overmaade udstrakte og det maae have været et betydeligt Stæd, men der er kun lidt af de virkelige Muure tilbage – een PortXV som er i Byen[,] er fuldkommen – der er endnu et Bad, men som ieg troer[,] er RomerskXVI, mange GravstæderXVII, hvori man har fundet de smaae Sarcofaguer af Allebaster hvori Asken af de Afdøde var bevaret, der ligger en Figur paa Laaget og er Basreliefer omkring, men alle som ieg saae baade i MuseumetXVIII og i Herr CincisXIX Samling[,] ere barbariske Arbeider – Veien til Livorno var endnu ei færdig saa vi maatte gaae den gamle Vei der er 56 Miile lang følgelig en dygtig Dags Reise, den er kortere baade til Pisa og Florence – dette nævner ieg til Deres Efterretning dersom De tænker Dem derhen i Sommer – Jeg formoder De har nu Prindsen og hans FølgeXX hos Dem, ieg beder mig paa det venligste erindret til Grev Ran[t]zauXXI og Major Ewald;XXII den sidste vil finde det PapierXXIII han gav mig, hos TorloniaXXIV – Det giorde mig ondt ieg ei fik dem og Lieutenant JuelXXV at see inden min Afreise – De vil nu være kied af at læse mere ieg vil derfor forlade Dem, med at bede Dem erindre ei at lade Grev Ranzau reise indtil De have faaet Deres Testamente i OrdenXXVI – og tillige er De vel saa god at lade mig gennem Deres Secretair faae at høre om alt som intresserer Dem, da det som Følge ogsaa vil intressere Baillie og mig[.] vi begge sænder Dem vores varmeste Ønsker til Deres Vel, og i Haab om at vi snart maae samles igien[,] tegner ieg mig Deres Dem altid hengivne Jørgen Knudtzon
| Livorno den 14de Maj 1828 – | addresse Messrs. De la Rue freres, Genes. |
Mine BasrelieferXXVII og BysterXXVIII ere allerede ankomne hertilXXIX, det glædede mig at see af Aviserne at Deres Arbeider vare ankomne i Kiøbenhavn
|
|
Amor drikker af Bacchus' skål, Tidligst 1810, inv.nr. A408 |
|
|
Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, Antagelig 1810, inv.nr. A419 |
|
|
Hektor hos Paris og Helena, december 1809, inv.nr. A499 |
|
|
Hans Carl Knudtzon, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A231 |
|
|
Jørgen Knudtzon, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A230 |
|
|
Alexander Baillie, Tidligst marts 1816 - Senest maj 1816, inv.nr. A262 |
Sidst opdateret 18.08.2014
Den britiske rigmand og kunstsamler Alexander Baillie.
Hvis man følger den antikke vej Via Aurelia fra Rom til Civitavecchia kommer man forbi byen Ladispoli, hvor Castellaccio dei Monteroni, et lille slot, ligger. Det kan have været her Knudtzon og Baillie har gjort ophold.
Om Paola er en person eller et sted vides ikke.
Knudtzon og Baillie har sandsynligvis fulgt den antikke vej Via Aurelia fra Rom og langs kysten gennem Ladispoli til Civitavecchia.
Tarquinia hed fra omk. middelalderen til 1922 Corneto. I dag er byen benævnt efter dens romerske antikke navn Tarquinii, etruskisk Tarchuna. Byen er beliggende ved den romerske vej Via Aurelia nær havnebyen Civitavecchia.
Civita kan her være en forkortelse for byen Civitavecchia, som ligger omkring 21-22 km fra Tarquinia (som Knudtzon her benævner Corneto), hvilket vil stemme overens med Knudtzons beretning om, at de ankom til Tarquinia og det etruskiske nekropolis efter 3 timers rejsetid.
Det er dog uklart, da det område, hvor den antikke by Tarquinii lå kaldes Pian di Civita, men det passer ikke med Knudtzons rutebeskrivelse og tidsangivelser.
Knudtzon omtaler her det etruskiske nekropolis Monterozzi ved byen Tarquinia, der består af mere end 6000 grave og bl.a. er kendt for sine velbevarede vægmalerier. For mere om de etruskiske grave se bl.a. Sybille Haynes: Etruscan Civilization – A Cultural History, 2000.
De tidligst bemalede grave i Tarquinia dateres til det 6. århundrede f.Kr. For mere om de etruskiske grave se Sybille Haynes: Etruscan Civilization – A Cultural History, 2000.
Under udarbejdelse.
De tidligste etruskiske inskriptioner kan bl.a. dateres til Tarquinia (omk. 7. årh.), der muligvis har været de første til at anvende inskriptioner, se mere om etruskisk skrift og inskriptioner i Sybille Haynes: Etruscan Civilization – A Cultural History, 2000, p. 64-69.
Den estiske tegner og arkæolog Otto Magnus Stackelberg.
Den tyske diplomat og kunstsamler August Kestner.
Under udarbejdelse.
Tarquinii er den antikke romerske benævnelse for byen, hvor det etruskiske nekropolis, som Knudtzon har besøgt ligger. I dag hedder byen Tarquinia (byen hed frem til 1922 Corneto, hvorfor Knudtzon anvender dette navn i brevet.)
Etruskernes bymurer omkransede det meste af byen, i alt 7,28 km bymur, hvor byporten Porta dell’Arco ved byens sydside antagelig er den port Knudtzon her nævner.
Her må være tale om badene nær Porta san Felice, der i 1760 blev udgravet af den italienske arkæolog Mario Guarnacci (1701-1785). I 1761 donerede Guarnacci sin samling til byen Volterra og grundlagde Museo Etrusco Guarnacci.
Tæt ved fundet af det romerske teater i Volterra er ligeledes fundet rester af romerske bade, men da de først blev udgravet i 1951 af Enrico Fiumi kan det ikke være dem, Knudtzon her omtaler.
Hvilke gravsteder Knudtzon her omtaler er endnu ikke identificeret.
Det vil sige Museo Etrusco Guarnacci i Volterra, der blev grundlagt i 1761 af den italienske arkæolog Mario Guarnacci (1701-1785), der donerede sin samling til byen Volterra, bl.a. de her omtalte gravurner i alabast.
Den italienske arkæolog Giusto Cinci (?-1834). Antagelig blev dele af Cincis samling i 1828 købt af Leopoldo II (1824-1859), hertug af Toscana.
Frederik 7. besøgte Thorvaldsen i foråret 1828 som del af hans dannelsesrejse i følge af bl.a. den danske greve Conrad Rantzau og den danske officer Carl Ewald.
Den danske greve Conrad Rantzau
Den danske officer Carl Ewald.
Det er uvist, hvad dette drejer sig om og hvilket papir, Knudtzon her refererer til.
Den italienske bankier og hertug Giovanni Raimondo Torlonia.
Her kunne være tale om den danske officer og diplomat Knud Frederik Juel.
Thorvaldsen talte ganske rigtigt med Conrad Rantzau om at testamentere sine værker til sin fødeby København under forudsætning af oprettelsen af et museum, se her Rantzaus brev af 20.4.1829. Dog blev det første testamente først nedskrevet 8.8.1830, se mere i referenceartiklen om Thorvaldsens testamente.
Dvs. formentlig reliefferne Hector hos Paris og Helena, 1809, jf. A499 og Amor og Bacchus, 1810, jf. A408. Det tredje bestilte relief, Venus, Mars og Amor i Vulkans værksted, jf. A419, modtog Knudtzon kort før 16.6.1829, jf. brev af denne dato.
Portrætbusterne af Jørgen Knudtzon, jf. A230, hans yngste bror Hans Carl Knudtzon, jf. A231, og Alexander Baillie, jf. A262, blev modelleret under deres ophold i Rom i foråret 1816.
Dvs. Livorno, hvor brevet ligeledes er sendt fra.