Arkivet, Thorvaldsens Museum

Til om Aftenen Klokken 6 havde Thorvaldsen mældt sig for endnu engang at høre min Agnete,
jeg gik hjem lidt over 5 for at være tidsnok, men da jeg kom ind i Værelset, sad allerede den Gamle der, havde faaet Lys tændt og læste i en Bog, han havde glemt Tiden og vilde da heller komme for tidlig sagde han, de øvrige Danske som endnu ikke kjendte Digtet, var først indbudet til Klokken 6,
vi maatte da ene tilbringe denne Time, siden kom Bissen, Petsholdt, Koop og Berg fra Norge. Hertz sad tæt ved mig, jeg følte mig særdeles geneert, følte at jeg læste det slet, thi jeg tænkte alle Øieblikke, hvad mon han tænker; jeg jog afsted i Galop. Thorvaldsen sad med det alvorlige kloge Ansigt og hørte opmærksomt, og naar jeg saae paa ham tilnikkede han mig Bifald; han gjør meget af Agnette; Hertz yttrede ikke et Ord, hverken for eller imod. –