Høitagtede Hr Conferentsraad (Collin)
At jeg forst nu besvarer Deres mig saa kiære og hædrende Brev grunder sig paa Umuligheden for mig i tidligere at have kunnet meddele noget tilfredsstillende i den omhandlede Sag. Etatsr. Thorv. hele Væsen har nemlig i den senere Tid været saa aldeles sysselsat med det ham fra Bayern overdragne Arbeide Maximilians Ridderstatue, at jeg ansaa det for urigtigt, ikke at afvente roligere Dage. Det er først nu, efterat Hesten til det omtalte Værk er fuldført, at Thorv. atter er modtagelig for andre Ting, og saaledes kunde jeg, efter en liden forudskikket Indledning, bede ham om, hiemme hos mig og uforstyrret af de idelige Besøg, som finde Sted i hans Huus, at skænke mig Opmærksomhed.
Jeg oplæste Deres Hoivelbarenheds Brev heelt og holdent og takket være den fortræffelige Aand deri, – det gjorde sin gode og fulde Virkning. Hr. Conferentsr. Ørsteds vægtige Bemærkninger udsatte jeg gientagne Gange klart for Thorv., og heraf fremgik, at det af mig omtalte tidligere Testamente (meget rigtigt forsynet med Vidners Underskrift) ikke just er saa vaklende, som jeg befrygter, men at dog meget maa forandres ved Affattelsen af en ny, og efter Thorvs senere Beslutning, mere udvidet testamentarisk Disposition. Det er rimeligt, at Thorv. vil blive at ansee som domicilieret i Rom paa Grund af at han, som en af Directeurerne ved Academiet S.Luca, fungerer som pavelig Embedsmand. Han vil derfor i sit nye Testament aldeles ikke omtale sin Datter, der desuden, saavidt jeg mærker, paa de i Nationalbanken i Kiøbenhavn indsatte 20,000 Spec. nær, ikke vil komme til at arve mere efter ham.
Formedelst Th.s bestandig fortsatte, betydelige Indkiøb af Kunstsager og hans daglige store Udgifter, troer han, at hans Pengeefterladenskab ikke vil blive betydeligt, og hans Beslutning er, at Renterne af hans engang efterladte Formue skal anvendes til, hos danske Kunstnere at kiøbe Kunstværker til en bestandig Forøgelse af det af ham oprettede Museum. Dette Museum, hans Testaments egentlige Hovedpunkt, ligger ham naturligvis meest paa Hiertet, og han ængster sig med Tanken om at det, trods hans Villie, engang i Tiden vil blive opsplittede, og at man efter hans Død vil oversee den af ham giorte Betingelse: at anvise samme et særskilt og passende Locale. Han vil derfor i sit forandrede Testamente udtrykkelig nævne dette som en conditio sine qua non – og i modsat Fald indsætte en Anden, jeg troer Kongen af Bayern til sin Arving. Formodentlig vil denne besynderlige Tvivl bortfalde med hans Ophold i Kiøbenhavn, naar De, Hr Conferentsraad, og andre Hædersmænd vise ham Sagen fra en mere beroligende Side; dette kunde atter have til følge, at Thor. ikke tog i Betænkning at lade alle sine Kunstskatte afsende til Hiemmet, og var først dette Skridt gjort, da forlod han næppe Danmark mere, det skulde da være for (som han i Samtalens Gang spøgende yttrede) “med en lille let Tour ned til Italien engang imellem at moere sig lidt” Bemærkningen om Decimations-Afgiften, hvilken virkelig existerer, giorde Th. ikke lidet betænksom, og vil sikkert blive en stor Aarsag meere til at forandre hans Interims-Reise til Danmark til en alvorlig Hiemreise. Med Fuldførelsen af Maximilians Ridderstatue forsikrer han at ville slutte sin større Virksomhed i Rom; ikke heller vil han modtage flere Bestillinger: sluttelig bad han mig at sende D. Hbh. og Hr Conf. Ørsted sin varmeste Tak og venligste Hilsen med Forsikring om, at Deres varme ord ikke skal være hentalte i Luften, og jeg glæder mig ved allerede at see een Virkning deraf, nemlig den Iver, hvormed Thorv. i disse Dage har begyndt at lade sin betydelige Kobbersamling ordne og optegne
–– –– (endeel Efterretning fra Rom) –– ––
Bissen er desuden fuldt op sysselsat med det Guttenbergske Monument, som af Staden Mainz er bestilt hos Thorv; men hvis Udførelse vor Kunstner af Mangel paa Tid har overdraget til Bissen efter selv at have udkastet Skizzen. Monumentet vil, foruden Guttenbergs staaende Figur, indeholde trende Basrelieffer, anbragte paa tre Sider af Statuens Piedestal, nemlig 1) Guttenberg som viser den forbausede Faust sin Opfindelse Typerne; 2) Guttenberg beskæftiget med at trykke den første Bog, og endelig 3) Uddelingen af Bøgerne blandt Folket. Det første Basrelief er næsten aldeles færdigt fra Bissens Haand og svarer i Udførelse til den herlige Composition; med de tvende sidste er Thorv. endnu ikke selv paa det Rene. Det hele vil blive støbt i Bronze og føre Thorv’s Navn. –
–– –– –– ––
L. A. Bøttcher
Rom d. 6 Dec. 1833
Hoivelb. Hr Conferentr Collin
