Hulde Trillingsøstre, som nedsvæve
Fra Olympens lyse Guddomssæde,
Slyngede i Kjerlighedens Kjæde,
Eders Fødder let til Dands sig hæve
Medens Amors Himmeltoner bæve.
Skjønhed, Ynde, Blyhed, som fremtræde
I Huldsalighedens Tryllekjæde,
I aflokke, fordringsfrie ej kræve,
Hyldning, straalende i henrykt øje,
Hyldning, som fra Hjertets Væld udrinder.
Med et himmelsk Smil I Eder bøje
Her i Hallen over Kunstens Minder,
Værdige at pryde Romas Høje,
Værdige en Krands af Huldgudinder.
No. 2124 af 10319 |
Afsender | Dato | Modtager |
---|---|---|
Frederik Schmidt
[+]
AfsenderstedRom |
20.1.1819
[+]
DateringsbegrundelseDateringen fremgår af Schmidts dagbog, hvori digtet er trykt, Jacobsen & Brandt-Nielsen, op. cit. |
Bertel Thorvaldsen
[+]
ModtagerstedRom |
ResuméKommentarerne til dette digt er under udarbejdelse. |
Generel kommentar | |
---|---|
Denne sonet stammer fra den trykte udgivelse af Schmidts dagbog, Jacobsen & Brandt-Nielsen, op. cit. Schmidt fortæller, at digtet er skrevet om Thorvaldsens Gratierne, A29. | |
Andre referencer | |
| |
Emneord | |
Digte om Thorvaldsens værker | |
Værker | |
Sidst opdateret 18.03.2020
Print