Hulde Trillingsøstre, som nedsvæve
Fra Olympens lyse Guddomssæde,
Slyngede i Kjerlighedens Kjæde,
Eders Fødder let til Dands sig hæve
Medens Amors Himmeltoner bæve.
Skjønhed, Ynde, Blyhed, som fremtræde
I Huldsalighedens Tryllekjæde,
I aflokke, fordringsfrie ej kræve,
Hyldning, straalende i henrykt øje,
Hyldning, som fra Hjertets Væld udrinder.
Med et himmelsk Smil I Eder bøje
Her i Hallen over Kunstens Minder,
Værdige at pryde Romas Høje,
Værdige en Krands af Huldgudinder.
No. 2124 of 10319 |
Sender | Date | Recipient |
---|---|---|
Frederik Schmidt
[+]
Sender’s LocationRom |
20.1.1819
[+]
Dating based onDateringen fremgår af Schmidts dagbog, hvori digtet er trykt, Jacobsen & Brandt-Nielsen, op. cit. |
Bertel Thorvaldsen
[+]
Recipient’s LocationRom |
AbstractThe commentary to this poem is not available at the moment. |
General Comment | |
---|---|
Denne sonet stammer fra den trykte udgivelse af Schmidts dagbog, Jacobsen & Brandt-Nielsen, op. cit. Schmidt fortæller, at digtet er skrevet om Thorvaldsens Gratierne, A29. | |
Other references | |
| |
Subjects | |
Poems on Works of Thorvaldsen | |
Works | |
Last updated 18.03.2020
Print