19
Efter Julen 1842 og Nytaar 43, var neppe glad tillEnde, før der kom Exspre fra fr: Poulsen at hendes Mand var nær ved at døe, nu ventede vi endnu næste Post og saa var det bedre, ikke desto mindre tog Thorvaldsen til Byen med Øhlensch og tilbragte resten af Vinteren paa den minst behagelige Maade han endnu havde haft det her i Landet, thi Paulsen, var syg og Datteren altid misfornøiet, nu fløttede vi ogsaa til Byen sidst i Jan. og jeg havde taget mit Porcelain, osv til mig, saa kunde Thor ikke meere have Paulsens til bords, for de havde ofte meldt dem hos ham, sigende at Suppen var saa daarlig i Værtshuuset og Paulsen havde talt med Thorvaldsens Tiener om denne ikke kunde proponere Thorv: om at de bestandig kunde spise der, dog Konen var kied nok af alle de Mennesker, saa hun bad mig sige det til Thorv:, som jeg da og giorde, og vi bleve enige om at naar jeg kom til byen tog jeg mine Knive[,] Gafler[,] Spisestæl, osv, saa spiste han som sedvanlig daglig hos os, og saa faldt det bort af sig selv, og dette skedte saa ledes, desuden var Manden næsten syg heele Vinteren; dog hen ad foraaret var det bedre med ham, og skiønt frue P: havde ofte været, deels i Theatret, deels at Kiøre Tuur, og jeg havde ventet en Visit af hende til tak for min Giestfrihed i de 12 dage hun og heele følge havde lagt ud hos os, saa blev jeg skuffet, Thorv: ærgrede det, men ikke destomindre fik han mig fleere gange til at følge ham derhen da han paastod det var inbildning af mig at Datteren havde noget mod mig, [“]det er saa hendes kolde Maneer
20
som ofte støder mig selv naar jeg kommer der[,”] sagde Thorv: [“]Deels er hun død og kold som en Kydklump, og det første hun siger mig er i almindelighed: [”]che maravilla di vedevoi, qua[”], o s v som saa ender med Bebreidelser og Gud ved hvorfor thi jeg kommer der meget oftere en[d] i Rom, hvor jeg aldrig gik der ubudent. ‒ kom nu ned at see til Paulsen[”] osv ‒ og jeg lod mig overtale men altid stødte mig paa nye hendes liden høflighed, skiønt Paulsen var meget Artig, ja særdeles; og i det heele, lod ikke at være andet en[d] tilfreds med mig, som virkelig for Thor’s skyld giorde hvad jeg kunde for at vise dem opmærksom og at jeg ikke [xxxx] t[xxx] d[xx]ud [xxx] til Jul til Nysøe, var d[x] fordie Paulsen var syg men at den kiere Thorv daglig kom til os det var nok hvad fruen ikke holdt af[,] dog var det saa rimelig da vi alle i vort huus ledte det beste ud til ham, og der var ikke en god frugt eller noget lækkert uden at Stampe sendte det til Thor og det beste skulde altid giemmes til ham[.] kort nu kom d. 8de Marz Thors Romersk Geburstag, som man kaldte den og de 3 foregaaende Aar var Thor: taget ud til Nysøe eller passet at han var der tildeels for ikke at giøre omstændigheder med den Dag, som Kunstner her i Danmark altid havde Celebreret, 1839, 40, 41, var han paa Nysøe, 1842; vare vi samlde i Rom til en Diner hos Colb, (og dengang vi bleve inviterede sagde Thorv: [“]det er min Datters fødselsdag og d. 8de Marz, altsaa dersom de inviterer mig der, saa kan jeg ikke godt ungaae at tage derhen[”]; dog han blev ikke inviteret og vi havde en glad Dag hos Colb, som endte med en Tombola; ‒ 1843 d. 8de Marz eller rettere 8 Dage forud, gik fr: Schouv, hen til fr: Paulsen i Kiøbenhavn, for at sige hende at vi altid paa den Dag pleiede at giøre noget, og ogsaa i Aar
21
havde det isinde, dog da vi ikke vilde staae hende i Veien, saa vilde vi dog først spørge hende om hun havde selv bestemt noget saa vilde vi hellere træde tilbage, imodsat tilfælde vilde vi invitere hende og hendes til at komme til os hvor vi havde nogle Tableaus osv, her paa svarede fr: Paulsen at hun var altid vandt til at have papa hos sig paa den dag, og hun haabede ogsaa at han i Aar vilde være hos hende ‒ osv ‒ nu Opgav vi da alle vore Planer, og vare vis paa at blive inviterede til Paulsens den Dag, om Søndagen før sender hun mig sin lille Dreng, for at lade mig sige at efter hvad fr: Schouv havde sagt hende maatte hun beklage at staae mine Planer i Veien thi hun havde invitert endeel af Thorvaldsens Venner til Midag da papa altid pleiede at være hos hende den dag; men ingen Invitation til os, nu var jeg da begierlig at vide hvem der var Thors: Venner; og det var da nogle af Paulsens famille og Jensens ‒ osv osv ‒ [“]è poi viene Rossi[”] dette siste tænkte jeg nok hun lod mig sige for at jeg ret skulde føle, hvor brillant et Sælskab hun kunde giøre uden at invitere os thi jeg vi[d]ste at han ikke kunne komme der skiønt i 10 a 12 Dage laae paa Nysøe med heele sin flok; 6 Mand stærk og nød Giæstfrihed[.] Thorvaldsen, som jeg senere fortalt dette Bud til vilde neppe troe mig, saa groft fandt han det af hende, [“]havde jeg vi[d]st at De ikke blev bedt, da der dog vare andre fremmede, saa var jeg ikke gaaet der, men da han ikke var ganske væl endnu troede jeg de ingen inviterede og netop derfor vilde jeg ikke feile at gaae der foresten var det simpelt nok, og kiedelig nok.[”] ‒ kort frue Paulsen opnaaede at
22
overbevise mig om hendes liden Levemaade mod mig, og heele Vinteren gik nu hen hvor hun ikke giorde mig nogen Visit, som hun for Tho: altid unskyldte med at manden var syg, og hun tog ingen stæder, skiønt jeg dog fleere gange saa hende i Theatret og ved, at hun baade var hos Lythansen og Maler Jensen x x vi boede i Makvois Palai, og havde ofte Rossi, Abrahams[,] Schram osv til stor Glæde for Thorv: