Arkivet, Thorvaldsens Museum

tillige med hans øvrige Herrer; og da Kongen nærmede sig, og gienkiendte Thorv: udraabte han, [“]O! Thorvaldsen![”] lod strax holde, og sprang ned, saa let som en Yngling, og omfavnede den kiere Thorvalsen fleere gange, seenere var han oftere bedt der til Midag, og Kongen kom ogsaa ofte til ham i Hans Atelier, Søndagen efter hans Ankomst, vare vi til en stor Tombola i Villa Borgesa, dette er et Lotterie som man giør til beste af nogle fattige, husker ikke mere hvilke, her tager Prinds Borgese, og andre Notabiliteter stor deel[,] denne først giver for det første Localet som er det der især locker Folk og store Presenter og paa den store Arena er opreiste Orschestre, Triibyner, alt syperb decoreret osv osv ‒ deels til tilskuere og deels til Musici, og de lotto spillende eller trækkende[.] dog man spadserer gierne rundt, og morede sig deels ved Musiken, deels ved at møde Bekiendtere, og deels ved at see paa de ivrig Numer raabende, og især de ivrig dem følgende som haabede paa deres Numere skulde udkomme og saa den Glæde, naar sligt skedte, og saa de trieomferende[,] Musikere samt, Kanonernes skud osv osv ‒ her gik jeg nu med Thor: ved Armen, og paa engang kom en Høi slank Mand, med Ungdomelige Manerer, ganske Munter hen til Thor: jeg som strax mærkede paa hans Ajudant og Tho: erbødighed osv at det ikke var en ligefrem Giest, trak mig lidt tilbage[.] paa engang komer Thorvaldsen hen til mig med ham[,] han havde forlangt mig forestilt for ham, han talede meget venlig og Artig til mig, og ved den kierlighed han viste Thorvaldsen, vandt han mig strax, og saa var han saa net mod mig og saa var han en Konge og Kongerne kan let vinde Hierter, naar de bare vi[d]ste hvor let, giorde

de det vist endnu meere, en[d] de giør; Kort dette Møde bidrog ogsaa sit til at vi morede os fortreflig, thi en skiønnere Plads en[d] denne til saa dann en fest, gives der ikke,
Hiemme hos Thorv: var jeg en dag hvor Kongen kom der, og i den første Stue studsede han over min Byste, som Thorva: just paa denne Tid Arbeidede paae[,] han erklærede at det var umuligt, at see noget meere ligt, og nu vilde han sagt meere men saa kom jeg selv frem fordie jeg vilde ikke lure, dog Thorvaldsen, sagde senere[: “]de skulde være blevet lidt Borte, endnu, jeg havde saa gierne hørt hvad han vilde sagt om dem[”]; nu derimod talte han meget venlig til mig og sagde mig at vi i hvores kierlighed for Thorvaldsen ret Simpatiserede og saa kielede han for Thorv: og klappede mig paa Skulderen ‒ Generall Heideck, som jeg i München var blevet meget Gode Venner med, kom oftere om Aftenen hos os, og jeg troer han havde Anbefalet mig til Hs Majestæt, Nok, Kongen var meget Artig, og da vi vare Inbudne til en Soiré hos d. Preusiske Minister som [blev] givet for Kongens skyld, og hvor først kom unskyldninger, med hans heele følge, som alle infandt sig, der var Generall Heideck, og jeg morede mig meget ved denne livlige og interesandte Manns Conversation[.] Næste Morgen gaaer jeg ganske allene paa gaden i Via del popolo, og paa engang seer jeg Kongen ogsaa allene Komme gaaende[.] nu kommer han til mig, og siger hvor ondt det har giort ham ikke at kunne komme i bevi[d]ste soirée[: “]min Generall har sagt mig at de Tog dem ud, som

Sicilens sprudlende Feuerberg, gegen, die kalte Nebel, Nordens[”.] ‒ det havde Generalen neppe sagt men Kongen vilde sige mig noget behageligt, og han ho[l]dt meer af Italienske fisionomier, en[d] af Tyske, thevans Ansigter som Thor: kaldte dem; ‒
Endag sagde Kongen mig: at saa gierne han saae mig i Rom, saa vilde han dog ønske jeg var borte da han var saa bange jeg skulde tage Thorv: med mig, hvorpaa jeg Svarede at jeg reiste ret snart, og tog ikke Thorvaldsen, med, men meente at det vilde i saa henseende være farligere en[d] om jeg blev, thi saa Tænkte jeg at Thorv: vilde Savne mig saa at han derfor ret snart kom [efter: “]de har ret[,”] sagde han[, “]saa bliv heldere[.”] (dette havde jeg Leilighed senere at erindre hans Majestæt om, efter det var gaaet i Opfyldelse :) han sagde mig samme Dag: [“]ikke sandt fr: von Stampe es gibt doch nur ein Thorvaldsen, von Könige gibt es viele, aber nur einen Thorva.[”] ‒ og saa klappede han Thorv: osv jeg maae dog fortælle endnu at samme Konge har den Vane fra dengang han endnu var Kronprins at give et lille Gilde i en hvis Kneipe ved Ripagranda, ganske paa Burschen Maneer, der bliver ikke dækket Bord, men bragt Brød, Afskaaren Skinke, og især en egen sort God Viin, som de sedvanlige Gamle Venner, som Kongen Kalder dem der samles til at glæde sig ved, Værten vilde brede en Dug paa Bordet efter at Prinsen var blevet Konge, dog han snappede den af og sendte den væk det maatte være det samme vælbekiendte Bord med de samme Mærker paae, som det bestandig var det samme Huus og sted, her tilbragte mann nogle muntre Timer sammen, og saa var det for bie, nu

Nu var Dagen atter bestemt 1842, og jeg satte mig i min Vognen, med Thorvaldsen, for at hente den Gamle Reinhart, og saa satte jeg dem af, og vendte atter hiem[.] paa hiemveien mødte jeg Kongen, i en Simpel Vogn med 3 af Hans følge med sig, han hilste Venlig, og Thorvaldsen sagde mig, han havde fortalt ham, at have mødt mig, og at jeg havde Nogle pokkers til Øine, Kl: 7 Skulde Niels møde der igien med Vognen, men fik længe lov at vente, foruden ham var der kuns Kongens Vogn, de andre gik til Fods, da de Nu havde holdt længe havde Kongen nok Me[d]lidenhed med dem; og kom selv ud med en flaske og et Glass, og skiænker for dem[, “]og det var en rigtig god Viin[,”] sagde Niels, [“]det var en ære som nok ingen Kusk har nydt før, at en Konge har skænket for dem[”]. ‒
Og saaledes udmærkede Kongen af Bayren sig overalt med sin Godmodighed og ligefremhed her i Rom, og dertil nød han alt det herlige her i Rom, hvor man ret saae, hvor lykkelig han følte sig, han havde virkelig sands for, Konst, og Naturskiønhed, og begge deele, finder man intet sted, som i Rom. ‒

[fortsættes…]