Tirsdagen den 9de
[...] Søndag var fiirdobbelt Festdag, Geburtsdag, Søndag, Carnevalsdag og Maskeradedag, du veed hvad det er Dagen før et Bal; om Morgnen kl. 9 kom allerede Landsmændene og drak Kaffe og bragte Moder mange smukke Tegninger, derpaa øvede man sig til den forestaaende Maskerade ude i vores store Sal, om Middagen spiiste Thorwaldsen hos os hvorefter de andre gik hen og sov medens jeg spillede for Thorw: til han lidt efter lidt faldt i Søvn, da vi vare færdige med det kom Værtens Datter og en Albaneserinde […] min Dragt var meget smuk og ganske ejendommelig den bestod af et lyseblaat Silkeskjørt saa vidt at der kunde gaae tre Mennesker i det, en lyserød Buste af en ganske underlig Form, en anden couleur lyserøde Ærmer med store blaae Sløifer paa, under dette et halvthøit hvidt Liv glat, Busten skal være snørt i Siderne og Alt vare saa brogede som mueligt, en broderet Lap heftet ud over Busten, og derpaa et meget stort broderet Tørklæde heftet tre Gange sammen bag paa, et bredt broderet Tørklæde bundet over Kors, en Sølvnaal i Hovedet og uden om Fletningen et bredt coleurt Baand lagt i Piber med en stor Sløife paa den eene Side, derpaa Sløret, som jeg endnu ikke veed, hvorledes det skal lægges.
Maskeraden var meget lystig og der var mange prægtige Masker saasom Blunck der var en gammel Dame, Hansen hans Datter, Flor en engelsk Dame klædt i Gase, som han selv havde malet heele Naturhistorien paa, forresten al hans Pynt collosal en Paryk med en frygtelig mængde Vimpler og Flage paa og kruste Papiir til Krøller, han saa ud som et Orlogs Skib, naar han kom seilende hen imod een, Pezholdt og Polak vare to ægte italienske Bonder, som dansede Salterella, Mad. Bison havde en Dragt paa, som hun selv havde bragt med fra Grækenland, der var ogsaa et selskab af Tyrolere, som judlede meget smukt; men nu nok om det [...]