Fredag den 25de.
[...]
Nu vel da vi kom derhen kl. 9 i et nydeligt Locale, der vare to nye Danske nemmelig Frue Fischer og Frøk. Harboe ; i Begyndelsen var Selskabet temmelig stille, og man gik ind og besaae Juuletræet, som jeg aldrig har seet Mage til, ikke for Skjønhedens Skyld, fordi det var et Laurbærtræ, alle Presenterne vare indpakkede, saa vi marcherede tilbage igjen, og spillede Lotterie om dem, der vare mange meget smukke presenter, men også meget daarligt Fader vandt en kasse med smaae aftryk af Thorwaldsens Basrelieffer, og jeg en Flacon og saadant noget andet Ragerie ; da vi vare færdige med det gik vi til det meget smagfuldt pyntede Bord hvor der var en Efeukrands til hver, til Damerne med Roser, Sonne kom endeligen halvt stegt op fra Kjøkkenet efter at have lavet Grøden, som, Thorwaldsen meget smilende og fornøiet bragte ind paa Bordet. Crohm og Blunck vare Cameriere, for at der ikke maatte være andre end Danske til Gildet.
Lidt efter lidt begyndte man at blive muntre; Pezhold [gav] en meget kort og fyndig Sang, som vandt almindelig Bifald, især hos Thorwld., som bestandig raabte »O den er mit Livstyke O begynd igjen«, og naar der blev begyndt, sang han med rigtig Hjertens glad; den lyder som saa
Soe–––len den kryber op
I Skoven Gøgen galer
Oxerne paa Marken gaae
Og med hinanden taler.
Men Lyna hun svæver paa Loftet
Til sidst kom et Orchester bestaaende af en meget kunstig Lirekasse, og efterat have spiist en mængde Danske Retter stode vi fra Bordet og vi gave os til at dandse; det var en sand Glæde at see den Barnlighed og Lystighed hvormed Thorwaldsen sprang omkring; thi han stak næsten de unge Mennesker ud. Ved den Leilighed nød jeg den Ære, som ikke mange have gjort nemlig at dandse flere Gange med Thorwaldsen, som sagde at han var lidt perialiseret, han svingede rigtignok ogsaa lidt naar han i Sonambula skulde staae paa et Been, naar han var færdig omfavnede han sin Dame og smed sig tillige med hende hvor han kunde komme til lige meget om man kom oven paa de andre; Moder dandsede næsten heele Tiden med ham og han var meget rørende, Moder sad en Rosenkrands paa hans smukke hvide Haar, hvilket der klædte ham meget smukt; hvortil han sagde »O ja det var Ret, pynt lidt paa mig«. Der blev meest dandset Cotillon og Baletter af forskjellige Slags. Pezhold gjorde sine Ting meget godt med Baletterne, og man troede strax, at det var Nina han forestillede, der var også comiske Forestillinger, og vi vare i det heele i een Activitet, Unge og Gamle, Alle sprang de omkring saa det var en Fornøielse at see paa, og jeg har aldrig været paa saa moersomt et Bal, og tillige saa interessant, thi tænk dig at see Thorwaldsen kaste sig paa Knæe tilligemed alle de andre Herre. Da Klokken var tre toge de hinanden ret Hjertelig i Haanden i det de ønskede glædelig Juul, og efter et par Dandse endnu skildtes vi ad for aldrig meere at komme sammen Juuleaften i Rom. Da vi kom hjem ærgrede vi os rigtignok over at vi ikke Alle vare tagne til Maria Magiore, hvor der netop var en Fest kl. 3; men det var jo for sildig saa vi sov det bordt. ...