Rom d. 12de october 1799
Underdanigst Pro Memoria!
Formedelst den lange Beleiring som vi her har været i, har ieg ikke kundet opfylde min Pligt og underdanigste Skyldighed at tilskrive det Kongelige Academie og skikke samme noget af mit Arbeide. Da tiderne nu har andert sig, saa giver ieg mig den Ære at melde Academiet at ieg har copert Hovedet af Pollux paa Monte Cavallo som ieg har modellert halv Størrelse efter Gibs Originalen. Siden har ieg bekommet tilladelse at staae i Palais Consulta hvor ieg har coperet hele Figuren af samme i halvnaturlig Størrelse, som ieg har ladet forme og indpakke tillige med Homers og salig Bernstorff Büster i Marmor for at sende dem med førsteleilighed til det Kongelige Academie, ønskende at samme maatte imodtage mine her udførte Arbeider med lige Godhed som De forhen har anseet mine ufuldkomne Forsøg.
Min Skiebne har vildet at ieg skulde komme til Rom og der opholde mig i tider som for Konsten har været saare ugunstige, og endnu veed ieg ikke hvad man forfremtiden kan love. Dog synnes det at man kan haabe at freden vil vende tilbage og Konsterne her nyde samme Rolighed og Sikkerhed som tilfaaren. Skulde dette Haab blive opfyldt da vilde ieg ivrigst ønske at kunde her fortsette min Studie, men dersom nye uroligheder skulde betrue denne Bye, da maatte ieg søge at komme bort herfra saa snart de Arbeider som ieg har nu under Hænder tilader det. I den ene saa vel som i den anden fald forlader ieg mig paa at Academiet gunstigst vil understøtte mig, enten til at blive her eller til at forretage Hiemreisen saaledes at ieg under Veis opholder mig paa de Steider som i Henseende til Konsten fortiener en Reisendes Opmerksomhed.
Underdanigst
B. Thorvaldsen