No. 10201 af 10319
Afsender Dato Modtager
NN 9.9.1848 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Bertel Thorvaldsen
Resumé

Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.

Se original

En Mindeblomst

paa

Thorwaldsens Grav.

 

Motto:
Han risted store Runer:
En evig Marmorskrift ‒
Og Templer og Pauluner
Bar Spor af hans Bedrift.
H.P. Holst.

Du var den rette Konge af Rom ‒
Af hele Verden udkaaret!
Din Hæder over Danmark kom,
Som havde Dig født og baaret.

Du hersked med ædel Kunstneraand!
En Laurbærkrands var din Krone,
Og Hamren var dit Scepter i Haand:
Med Meislen Du bygget din Throne.

Her sad Du saa mangt et Juleqvæld
Med dine Kæmper saa fage,
Og tømte et Bæger paa Danmarks Held
Og Hæder i kommende Dage.

Ja! stedse havde Du Blikket vendt
Til Danmarks de deilige Kyster!
En Riigdom Du haver til Hjemmet sendt
Som Sind og Øie forlyster.

Og atter Du stod paa din Fædrenejord
Den skulde Dig atter tilhøre.
Du kaldte den „Moder!” det Gammensord
Det klang saa lifligt i Øre.

Med Harpen i Haanden ved Marmoret sad
Vor Oehlenschläger, din Frænde;
Saa gjerne Du hørte hans Mesterqvad,
Og da klang Meislen behænde.

Du Hammeren lagde og Danmark en Grav
Dig aabned’ i Marmorhallen:
Med Smerte det tog hvad engang det gav!
Gud! lad os beholde Skjalden!

Carlien sen.

Generel kommentar

Dette digt blev trykt i Berlingske Tidende.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1848, Berlingske Tidende 9.9.
Emneord
Digte til Thorvaldsen · Thorvaldsen som dansk nationalsymbol · Thorvaldsens død
Personer
Adam Oehlenschläger · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 16.10.2014 Print