Montenero den 1. Juli 1805
Min bedste Thorwaldsen! Vor gode Landsmand Stub kom hertil igaar Aftes, og vi har talt saa meget om vor Danske Praxiteles. Den Stue hvor De formede det herlige Bassorelievo Musernes Fest, eller graziernes, thi for begge synes det en Fest; den Stue siger jeg har vi ladet male jonquille med en graae Rand, og da Udsigten er saa skiøn har vi bestemt den vor gode Stub, fordi De er saa ond at ikke ville komme til os i Sommer. Alt her i Montenero erindrer mig om min fortreffelige Ven Thorwaldsen, og jeg maa fortælle ham, at vort Montenero er blevet ret nydelig. Vi har ladet alt forbedre og udpryde, og hvad Naturen angaaer saa er den her saa ophøyet og saa yndig at den ingen Prydelse behøver. Nær havde jeg forglemt af hvad Aarsag jeg griber Pennen i Dag; thi naar man begynder at sladre med sine Venner, mindes man ikke hvad man ville sige, fordi man har saa meget at sige. Det egentlige er dette, at jeg paa engang læser i Hamborg Avisen, at De er blevet Professor af vort Maler og Bildhugger Akademie. Denne Aviis lyver næsten aldrig naar den siger noget fra Kiøbenhavn hvor Redacteuren har de sikkreste Kilder. Jeg troer derfor at De virkelig er blevet udnævnt til Professor, og da dette siælden er hos os en blot Ærestitel som i Florenz og Bologna, saa er jeg vis paa at denne Udnævnelse er forenet med en god Gehalt, og at De bliver ved at arbeyde i Rom. Gid det var saa vel. Min Søster skriver mig fra Kiøbenhavn den 8te Juni og taler intet derom. Det er mig ubegribeligt, og jeg beder om Forklaring herover. Min Søster taler forresten meget om en Maler [der] heder Wahl som har bragt mig en liden Æske, og jeg beder Dem at takke ham ret hiertelig derfor. Grevinden beder mig instændig at giøre hvad jeg kand for denne Wahl som skal være et skikkeligt ungt Menneske, fuld af Talent, og Enthousiasm for Kunsten. Hun beder mig at anbefale ham til min Ven Thorwaldsen, og jeg giør det meget giærne, da jeg er vis paa at De vil tage Dem af ham for min Skyld og for min Søsters Skyld. Vær saa god at siig mig noget om ham i Deres næste Brev. Siig mig og om De har faaet Büsterne og Basso relievo, og hvor vidt De er med de Arbeider De har begynt, og om det for Torlonia er allerede paa Værkstedet. Min Kone tager til i Kraft og Sundhed. Vi ere glade til at have vor gode Stub med os, og at kunde tale med ham om Thorwaldsen.
Tilgiv dette Smørrerie; men jeg har ikke tiid til at skrive mit Brev om, og det bliver Deres Sag at læse det om De kan. Min Jaqueline hilser Dem flittigst. Hun tænker ikke uden Fornøyelse paa de lykkelige Tider hvor vor Thorwaldsen vandlede med os om paa Monteneros Bierg Spidse – I Dag vil vi ved et godt glas Chiantiviin Drikke Deres Sundhed
Deres oprigtige Ven B[aron] Schubart
