18.4.1812

Sender

Henrik Vilhelm Lundbye

Sender’s Location

Livorno

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.
Tilskrift: Til / Herr ProfessorI / RidderII Thorwaldsen.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Lundbye skriver til Thorvaldsen fra Livorno. Han beretter nyt om danske venner dér og beklager, at han endnu ikke kan tilbagebetale sit lån på 50 scudi.

Document

Livorno, d. 18.de April 1812.

Kjæreste Ven,

DuIII maae ingenlunde troe det er Glemsomhed eller Lyst til at hevne mig for Din Langsomhed /: rettere: fuldkomne Træghed, :/ med at skriveIV, der har forvoldet Nærværendes lange Udeblivelse. Indtrufne uforudseelige Ubehageligheder og indædt Ærgrelse derover ere Aarsagerne dertil. Baron SchubartV har berettet mig at KongenVI har sagt til ham, han var meget fornøjet med min ConduiteVII i min Embedsførelse, Grev SchimmelmannVIII er, som jeg veed, af samme Meening og dog har man nu ladet mig være i henimod otte Maaneder uden en Hvids GageIX og har rappelleretX mig fra TunisXI uden endnu at have give[t] mig AnviisningXII paa een eeneste SkillingXIII i RejsepengeXIV. Saaledes kan jeg aldeles ikke lade det staae hen; men er af selvsamme Meening som Baronen, der raader mig til at rejse hiem saasnart og saa hurtig som muelig; thi min personlige Nærværelse vil vække Høje Vedkommende af deres fordømmelige Dvale. Jeg rejser altsaa om en Uges Tid og beder Dig sende mig ufortøvet hvad CommissionerXV, Du maatte ville give mig. En af de ubehagelige Omstændigheder ved denne Sag er at jeg arme Djævel, der ej er nødt til at gjøre en Rejse uden Rejsepenge, ej nu kan gjenbetale Dig de 50 ScudiXVI, Du har havt det Venskab at laane mig; men da jeg formoder, Du ej har dem strax nødig og er formeget min Ven til at vredes over denne liden Forhaling, kan jeg forsikkre Dig om at jeg kortefter min Hjemkomst, saasnart de vigtigste Sager ere ordnede, skal sende dem til UlrichXVII for at remitteres Dig, hvis Du ej selv forinden personlig kan modtage dem i FædrelandetXVIII, som jeg dog ikke troer, skjøndt det naturligviis vilde være mig usigelig kjært.

BaronenXIX har været meget artig imod mig og viist mig virkelig store Tjenester, som jeg skylder ham Erkjendtlighed for. Han har endog været saa forekommende at beære mig med sit Besøg med Ordenstegnene Storkorset og Dannebrogstegnet samme Dag, han var indbudet [til] af Herr Consul Ridder UlrichXX, /: thi han er nu ogsaa Ridder af Dannebrogen, :/ der, imod Baronens Forventning ej havde indbudet mig. Denne Visite gjorde at Herr Consul Ridderen faae Dage derefter beærede min ringe Person med sit Besøg. Baronen er ej meere den Samme. Han har faaet et meget ældre Udseende, er melankolsk og endnu stedse af og til angrebet af Febren. Paa Onsdag, /: d. 22de., :/ gaaer han til MonteneroXXI med heele Familien, ifald dette Forsæt ej endnu fjerde, femte Gang forandresXXII.

BaronessenXXIII, der nu er ulige mindre hvasXXIV end før, er dobbelt saa mager som hidtil. Det er et sørgeligt Syn at see hende. Da jeg første GangXXV havde seet hende i Pisa saa hun meget affaldenXXVI ud; men da jeg nu efter min Gjenkomst saae hende, blev jeg overbeviist om, hun ej vil kunne gjøre det længe. Dette har ogsaa den bekjendte Læge VaccarXXVII i Pisa erklæret for Baronen. “Baronessen, thi hvorfor skal jeg skjule det for Dem”, ere hans Ord til Baronen, “kan leve nogle Maaneder, maaskee endog et “Aar;XXVIII men hun kan aldrig helbredes”. Det skal være et indvortes ulægeligt Saar, der hentærer hende.

Hils vor Ven MallingXXIX og bede ham strax paa Stedet sende mig hvadfor Breve, han vil give mig medXXX, siig ham, han faaer Brev fra mig, og det Brev skal indeholde de mærkeligste Nyeheder om vor Ven PisanerenXXXI ; thi som Du vil meddeele ham Indholden af Nærværende, paa Sagen angaaende de 50 Scudi nærXXXII, saa vil han ogsaa meddeele Dig Indholden af det Brev han faaer fra mig og saaledes slaaer jeg tvende Fluer med eet Smæk.

Forvar dette Brev smukt naar Du har gjort Brug deraf. Lad det ej ligge og flydeXXXIII om at det ej maaskee skulde falde Uvedkommende i Hænder.

Jeg har iforgaars modtaget et Brev fra GierlewXXXIV, der lever vel, men harmer sig og fnyser over Affairen med Pisaneren.

Lev vel og elsk stedse

  Din
troe UngdomsvenXXXV
I allerstørste Hast HW Lundbye

Archival Reference

m3 1812, nr. 14

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Thorvaldsen var allerede 23.9.1804 blevet udnævnt til professor ved kunstakademiet i Firenze og siden 7.6.1805 var han desuden professor ved kunstakademiet i København og fra 6.3.1808 også i Rom.

  2. Thorvaldsen var 28.1.1810 blevet udnævnt til ridder af Dannebrog.

  3. Lundbye og Thorvaldsen var dus, som det fremgår her. Det skyldtes, at de var ungdomsvenner og havde kendt hinanden fra tiden før Thorvaldsens afrejse til Rom, hvor de begge kom i kredsen omkring Knud Lyne Rahbek og var medlemmer af Borups Selskab.

  4. Thorvaldsens ringe skrivelyst var berygtet, se hertil brevene tilknyttet dette emneord.

  5. Thorvaldsens og Lundbyes fælles ven, den danske baron og mæcen Herman Schubart.

  6. Den danske konge Frederik 6.

  7. Fra fransk, dvs. opførsel eller optræden.

  8. Den danske greve og statsmand Ernst Schimmelman.

  9. En hvid var i middelalderen en sølvmønt med ringe værdi. Udtrykket svarer til det mere nutidige “ikke en rød øre”, jf. Ordbog over det danske Sprog.

  10. Fra fransk, dvs. hjemkaldt.

  11. Lundbye fungerede som konsulatssekretær og chargé d’affaires i Tunis.

  12. Dvs. et dokument, hvorved udstederen bemyndiger en anden til, for udstederens regning, at udbetale et beløb til en tredje, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 4). Denne praksis var almindelig i samtiden, når man skulle udbetale penge til en person, som man ikke selv var i geografisk nærheden af. Se også Veksler.

  13. Dansk møntenhed med meget ringe værdi, se hertil referenceartiklen omhandlende møntenheder.

  14. Det vil sige penge, der tilkom Lundbye til dækning af (embedsmæssige) rejseudgifter, se hertil desuden Ordbog over det danske Sprog.

  15. Det vides ikke, om Thorvaldsen har gjort brug af Lundbyes tilbud og givet ham opgaver at forrette i Danmark. Til gengæld påtog Thorvaldsen sig at forrette en opgave for Lundbye i 1820, se hertil brevet dateret 19.7.1820.

  16. Lundbye havde den 7.2.1812 lånt 50 scudi af Thorvaldsen, som han havde forpligtet sig til at tilbagebetale på forlangende.

  17. Den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich.

  18. Der var løbende ønske om, at Thorvaldsen skulle vende tilbage til Danmark, han besøgte dog først fædrelandet i 1819-20, se hertil referenceartiklen omhandlende Danmarksopholdet.

  19. Dvs. den føromtalte danske baron og mæcen Herman Schubart.

  20. Den samme som ovennævnte Ulrich, dvs. den danske konsul i Livorno, J.C. Ulrich. Her omtales han dog med tilføjelsen af “ridder” sarkastisk og betegnes som en snob, jf. det følgende.

  21. Familien Schubarts sommerlandsted Montenero nær Livorno, som Thorvaldsen flere somre besøgte.

  22. Herman Schubart synes først at være kommet til Montenero ca. en måned senere, således er hans brev 10.4.1812 til Thorvaldsen skrevet fra Pisa, mens første brev fra Montenero er dateret 14.5.1812.

  23. Baron Herman Schubarts hustru Jacqueline Schubart.

  24. Egentlig bidsk eller hård, men her antagelig brugt i betydningen “tapper” eller “rask”, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 3.4).

  25. Lundbye henviser formentlig til sit møde med baronessen i 1806, hvor hun ligeledes havde et svagt helbred, jf. Lundbyes brev af 8.5.1806, hvori han skriver: “Kammerherreinden laae saa godt som for Døden; nu er det i Bedring med hende”.

  26. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 4) sige, at hun så ud til at have mistet sin livskraft.

  27. Den italienske øjenlæge Andrea Vaccà Berlinghieri, som Thorvaldsen i øvrigt senere kom til at udføre et gravrelief over, jf. A613, og Thorvaldsen-kronologien.

  28. Lægens vurdering kom næsten til at holde stik, Jacqueline Schubart døde i 1814, jf. Thorvaldsen-kronologien.

  29. Den danske arkitekt Peder Malling, som på dette tidspunkt opholdt sig Rom.

  30. Det var ikke usædvanligt at lade post befordre af rejsende venner, hvorved man opnåede en billig og meget sikker postlevering, se hertil desuden referenceartiklen omhandlende datidens brevkultur. Det vides ikke, om Malling benyttede sig af Lundbyes tilbud om brevbefordring.

  31. Denne pisaner og sagen vedrørende en sådan er p.t. uidentificeret.

  32. Det har åbenbart været Lundbye for privat og pinligt, at han var i pengenød. Se hertil også den nedenstående kommentar om, at Thorvaldsen ikke må lade brevet “ligge og flyde”.

  33. Thorvaldsen havde faktisk for vane at lade sine papirer ligge og flyde, jf. Thiele I, p. VII, som skriver:
    “Jeg mindedes, – og Enhver, der stadig er kommen til Thorvaldsen i Palazzo Tomati – vil mindes, – et lille Kammer ud imod Gaarden, hvor man altid fandt Overflødighed af papirer i en henstillet Fyrrekasse, hvor man ikke alene tillod sig stundom at læse i de lidet bevogtede Breve, men hvor man ogsaa kunde finde Haandtegninger af Thorvaldsen, som den lykkelige Finder uden Samvittigheds Skrupler kunde tilegne sig for sin Portefeuille.”
    For mere om Thieles eget fund af Thorvaldsens Breve, se artiklen omhandlende Arkivets historie.

  34. Thorvaldsens og Lundbyes fælles ven, den danske generalkonsul og forfatter Andreas Christian Gierlew.

  35. Lundbye og Thorvaldsen var ungdomsvenner og havde kendt hinanden fra tiden før Thorvaldsens afrejse til Rom, hvor de begge kom i kredsen omkring Knud Lyne Rahbek og var medlemmer af Borups Selskab. Dette ungdomsvenskab var årsagen til, at de desuden var dus, som det fremgår her.

Last updated 05.07.2016