Gotskalk Thorvaldsen
København
Rester af segl.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: Til S: T:I / HrB: Thorvaldsen / I Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Gotskalk Thorvaldsen takes leave of his son and apologizes for his last letter. He writes that he has left some of his son’s belongings with his friends. He is pleased with the laudatory comments about his son in the Danish newspapers.
| Kiære Søn | Kiøbenhavn d 20de October 1805 |
Skulde jeg i min sidste SkrivelseII have brugt naagle haar[d]e Udtrykk da vil jeg bede at du vil skiule dem under Kiærligheds KaabeIII. Du kan forestille dig hvorledes jeg var til mode, da jeg kom i VartoIV, og skulde der vere i mellem halte blinde stumme og alle Slags Krøvlinger. Jeg veste selv knap hvad jeg skrev i Forbittr[el]se. Hvad din SkrivningV angaar da skriver du gott nokk til at lese[,] det skal ei fremvises for naaget CollegiomVI, skrev du litt flittigere vilde det falde af sig selv, der er aldrig naagen stor Kunstner [som] skriver gott. Der er ei en eneste af dine Ven[n]er der haver bragt mig naagen Helsen fra dig. Der er heller ingen af dine Venner der har giort mig naaget gott untagen Hr Justetz[r]aad AbelgaardVII. Han gav mig tilielp til din Moders BegravelseVIII 10rd. For den Ære Skyld lod jeg hende begrav[e] so hederlig at det kostede mig 53rd som jeg har siden maatt arbeide for at betale. Gud ved hvorledes min bliver og lige gott kan det vere. Jeg forlangte noget Hielp af WesterneIX men forgiæfes. Den storsnudede MurmesterX sagde Du aldrig havde bedet ham at giøre mig naaget gott men din Moder. Jeg gav ham til Svar i Fald han havde givet din Moder Penge var det ei Takk verd, for hun brugte dem til at sette dem bort i LodderietXI og aldrig til Huses Nytte. Af Tømmermester WestXII har jeg faaet 5rd da jeg skulde i Varto og af AbelgaarXIII 15r for at indfrie mine Senge Klæder som jeg skulde bringe i Varto for at ligge paa. Da din Moder var syg flyde Abelg: mig 2 Gange 5 rd som jeg har brugt til hendes Pleie. Om jeg tog Afsked med dig troer jeg var meget timelig. Jeg er nu 66 AarXIV og meget svag, maa lide Mangel paa et og alt, og altsaa kan vende DødenXV hver Dag. Dine Fioliner og FløyterXVI er hus Timmermester West. 2 af dine PoserstoleXVII og ditt Leer er hos GanelleXVIII. Ditt PotraetXIX skal jeg og levere West tillige med 1 Poserstol. Jeg nyder vist ei den Glæde at se dig merXX. Jeg skal hilse dig fra Hr Etatz Raad MunratXXI. Jeg har talt med ham i Dag.
Dine Ven[n]er skal ei sige at jeg har overhengetXXII dem, og Gud give mig enten Død eller BrødXXIII. Jeg fornøyer mig inderlig over at lese alle di Berøm[m]elser som der skrives over dig [i] alle BladeXXIV som udgaa her i Byen. KosevitzXXV har veret i ditt Versted og set ditt Arbeide. Han berøm[m]er dig overmode og erklærer at du i Kravt overgaar CanovaXXVI og giør ditt Fædredland en stor Ære. Jeg har ei Homør til at skrive mere og Plassen tillader det ei heller
| Hr Justitz Raad SkøttXXVII var selv hos mig med ditt BrevXXVIII |
Tag dig i Akt for di lomske Italienere. Lev altiid vel. Det Ønsker din oprigtige Fader G: Tho[r]valdsen |
Dette brev er det sidst kendte brev fra Gotskalk Thorvaldsen til sønnen. Og som det fremgår, tager faderen afsked med sin søn.
Brevet blev sendt med brevet af 19.10.1805 fra Nicolai Abildgaard.
Last updated 01.10.2018
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Dette brev kendes ikke. Det var (forseglet) indlagt i brev af 1.6.1805 fra borgmester Balthasar Schiøtt i København til Thorvaldsens gode ven, den danske arkitekt C.F.F. Stanley i Rom og videresendtes af Stanley til Thorvaldsen på Montenero i brev af 24.8.1805.
Dette er et skjult citat fra Thomas Kingos salme fra 1699 Den nåde, som vor Gud har gjort, hvor 2. vers begynder:
“Vor næstes fejl vi skjule må / med kærlighedens kåbe…”
Dvs. fattighjemmet Vartov i København. Som det fremgår af det foregående og det følgende, var Gotskalk Thorvaldsen tydeligvis meget oprørt over at være blevet anbragt på et hjem for fattige. Han anså det sandsynligvis for en social deroute.
Se mere i Gotskalk Thorvaldsens indlemmelse på Vartov 1805.
Thorvaldsen har åbenbart i et nu tabt brev beklaget sig over sine velkendte vanskeligheder ved at skrive. Han var ordblind og desuden ikke særlig skolet mht. at skrive.
Gotskalk Thorvaldsen skrev – som det fremgår – stort set uden problemer. Han har formodentlig fået en bedre skoleundervisning i sin fars præstegård på Island end sønnen.
Om Thorvaldsen juniors skrivefærdigheder eller mangel på samme, se i øvrigt Georg Brandes: ‘Fra Thorvaldsens Ungdom’, i: Liv og Kunst, København 1929, p. 99-106; og Julius Lange: Udvalgte Skrifter, bd. I, København 1900, p. 125f.
Se også Thorvaldsens tale- og skriftsprog.
Dvs. et videnskabelig institut eller et regeringskontor, se betydning 1 og 2 af kollegium i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Thorvaldsens lærer, den danske maler Nicolai Abildgaard.
Mht. den hjælp, som Gotskalk Thorvaldsen siger, han ikke modtog fra sønnens venner, svarer han antagelig på spørgsmålet fra sønnen i brevudkastet af ultimo februar 1804: “…nenv mig de der har giordt noget for Ders Beste”.
Dvs. Karen Thorvaldsen, der døde 7.1.1804.
Hun blev begravet fra Nikolaj kirke i København.
Dvs. søskendeflokken West, som var Thorvaldsens venner i hans ungdomstid i København – Marie Margrethe, Henriette Johanne, Jørgen, Johan Christian og Frederike Dorothea West.
Dvs murermester Johan Christian West.
Dvs. lotteriet, der enten kan være Tal-lotteriet – oprettet 1771 og ophørt 1851 – eller General-lotteriet, det der i dag stadig eksisterer som Klasselotteriet, der blev oprettet 1753.
Gotskalk Thorvaldsen omtaler også sin kones forkærlighed for spil på lotteriet i brev af 20.5.1799. Muligvis et træk, som sønnen arvede, se emneordet Lotterispil.
Dvs, tømrermester Jørgen West, der var Thorvaldsens tætteste ven i familien West.
Dvs. ovennævnte Nicolai Abildgaard.
Der hersker en smule usikkerhed om Gotskalk Thorvaldsens nøjagtige fødeår og derfor er hans oplysning om sin alder her muligvis ikke helt præcis. Han var var sandsynligvis født i 1741 og var dermed 64 år i 1805. Se mere herom i hans biografi.
Dvs. vente døden. Gotskalk Thorvaldsen døde først omtrent et år senere 24.10.1806 på Vartov.
Faderens forventning om sin snarlige død fremgår også af det følgende, hvor han så at sige gør boet op for sønnens ejendele i København, så Thorvaldsen junior vidste, hvor han kunne finde dem den dag, han ville være tilbage i København.
Jf. brev af 14.8.1797 fra Jørgen West, hvori han nævner både Thorvaldsens violin og fløjte, og brev af 8.5.1797 fra Gotskalk Thorvaldsen, hvor faderen nævner, at Thorvaldsens violinkasse er hos West.
En “Poserstol” er en kavalet, altså det drejelige staffeli, som billedhuggere modellerer på.
Jf. verbet at poussere i Ordbog over det danske Sprog.
Sandsynligvis Thorvaldsens ungdoms- og akademiven, medaljøren Peter/Pietro Leonhard Gianelli. Han var Abildgaards protegé og søn af den italienske gipser Domenico Maria Gianelli i København.
Det vil sandsynligvis sige et tegnet selvportræt af Thorvaldsen. Men det kan ikke fastslås med sikkerhed, hvilket portræt Thorvaldsen tilsyneladende har bedt faderen om at give til West, se mere herom i Om ejerforholdet til Selvportræt 1794.
Gotskalk Thorvaldsen så aldrig sin søn igen. Han døde ca. et år senere 24.10.1806.
Dvs. den danske embedsmand Peter Johan Monrad 34). Før sin afrejse til Rom havde Thorvaldsen udført medaljonportrætter af Monrad og hans kone Cecilia Kirstine Martin, A746 og A745.
Dvs. hjemsøgt, se betydning 3 af verbet overhænge i Ordbog over det danske Sprog.
Gotskalk Thorvaldsen bruger en kendt variant af et dansk ordsprog: Brød eller død, se E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat, vol. 1, København 1879, p. 99.
Se fx omtalerne af Thorvaldsens karrieremæssige gennembrud i avisen Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 9.1.1804, 4.6.1804 og 29.3.1805.
Det vil sandsynligvis sige den tyske forfatter August von Kotzebue, der besøgte Thorvaldsens værksted under sit ophold i Rom 1804-05. Han udgav sine rejseskildringer i på tysk i 1805, og hans omtale af Thorvaldsen blev straks refereret i den danske avis Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 17.6.1805, og det er højst sandsynlig denne avis, Gotskalk Thorvaldsen hentyder til. Avisen skrev: “Thorvaldsen gjør sit Fædreneland Ære; i Kraft overgaaer han endog Canova” – og som det ses, citerer Gotskalk Thorvaldsen i det følgende avisen næsten ordret.
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Canova.
Dvs. den danske borgmester Balthasar Schiøtt.
Dette brev kendes ikke.