C.F.F. Stanley
Napoli
Rødt laksegl med slyngmonogram, meget itu, men samme som i brev af 7.2.1804: CFS
Poststempel: NAPOLI [med rødt]
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsior B. Thorvaldsen / Artiste pensionaire D. S: M Danoise / chez Monsior RoslerI LucandireII Tedesko / nella Strada Condotti. / à / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley is recovering from his illness and has visited Schubart, who has informed him of the death of Thorvaldsen’s mother. Stanley tries to comfort him.
Stanley has economic problems and expects to receive a bill of exchange from Denmark any day. He therefore asks Thorvaldsen to inquire whether any letters have arrived for him in Rome and, if so, to forward them to him in Naples.
Napel d 28 Februar
1804.
Beste Gode Ven!
I gaar var jeg for første Gang i denne Maaned, og efter denne min sidste udstandene SygdomIII hos vaares Gode Menister Baron SchubardtIV, hvor jeg da som Ven udrettede detV du havde Paalagt mig. her fik jeg ogsaa høre at du haver mistet din Gode ModerVI[.] Lad en sand Ven dele denne Sorg med dig, jeg ved hvor smertelig det er at forlade sine Forældre en sige miste dem, jeg er ogsaa i det tilfælde daglig at vente disse forlader mig. da de begge er meget GamleVII, men lad os være Mend, og bære vores Sorg som saadanne, jeg siger altsaa intet meere end det giør mig inderlig und paa dine Vegne og som sagt af et Oprigtig hierte deler din Sorg med dig –
I Dag er jeg ikke i Humor at skrive dig min Ven lange Breve du skal have det tilgode da jeg haver meget at skrive om. Aarsagen til midt slette Humør er dette at min Vexsel den jeg skulde have fa[a]et sidst i Januari ej ennu er kommedt og dette setter mig ej i en liden Forlægenhed, Giør mig altsaa den Tieneste at forrespørge paa Posten og hos Cunsulen Her ZoegaVIII, om intet Brev der skulde være til mig er et saadant der saa send mig det uforhind[r]et med Søndags Posten, og i alle tilfælde et Par Ord til mig denne sag angaaendes med omgaaendes Post: Du forbinder derved din Evig uforanderlige Ven og Broder
C F Stanley
en GalopIX
Naples, February 28th
1804.
Best, good friend!
Yesterday I was for the first time this month and after my latest endured illness at our good minister baron Schubardt’s where as a friend I did what you had enjoined me to do. Here I was also told that you had lost your good mother[.] Let a true friend share this sorrow with you, I know how painful it is to leave one’s parents not to speak of losing them. I am also daily in the situation to expect them to leave me as they are both rather old. But let us be men and carry our sorrow as such, so I will say no more than I feel very sad on your behalf and as said from a true heart share your pain –
Today I do not feel like writing long letters, I owe you one as I have much to write about. The reason for my low spirits is that my bill the one I was to have received in January has not yet arrived and this puts me in a rather awkward position. So please do me the favour to ask at the post and at the consul Mr. Zoega if there should not be a letter for me. If there is one then send it to me immediately by the Sunday post, and at any rate a couple of words to me about this matter by immediate post: By that you connect yourself to your eternal constant friend and brother
C F Stanley
In haste
[Translated by Karen Husum]
Brevet er skrevet med gotiske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Last updated 01.03.2018
Den tysk-romerske værthusejer Vincenz Rössler, der ofte fungerede som poste restante-adresse for Thorvaldsen i hans tidlige Rom-år.
Dvs. det italienske locandiere, vært/udlejer.
Stanley var hårdt ramt af en gigtsygdom, som især angreb hans hænder og fødder, og som han fik pludselige anfald af.
Sygdommen endte med at tage livet af ham 18.11.1805.
Den danske diplomat Herman Schubart, der bl.a. var dansk minister/ambassadør i Napoli.
Denne vending synes at være Stanleys direkte svar på Thorvaldsens anmodning med de samme ord i brevudkastet medio februar 1804.
Thorvaldsen havde bedt Stanley om at tale med Schubart, sandsynligvis for at han skulle gøre sin indflydelse gældende hos kronprins Frederik (6.) / det danske statsapparat med henblik på at billedhuggeren kunne opnå formel tilladelse til at blive i Italien.
Denne sag blev løst i løbet af den efterfølgende måned, se mere herom i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Thorvaldsens mor, Karen Thorvaldsen, der døde 7.1.1804 i København.
Thorvaldsen blev underrettet herom i brev af 17.1.1804 fra den danske maler Nicolai Abildgaard, som altså nåede ham i Rom i slutningen af februar måned. Stanley blev åbenbart informeret om dødsfaldet af Schubart, der må have fået det at vide af Thorvaldsen selv.
Stanleys bemærkning er dermed et sikkert bevis på, at Thorvaldsen vidste besked om moderens død, da han skrev sit svarbrev af 25.2.1804 til Abildgaard, skønt han ikke nævner dødsfaldet direkte i brevet.
Thorvaldsen havde sandsynligvis ikke modtaget Abildgaards brev, da han skrev sit brev af medio februar til Stanley, eftersom det må antages, at han så ville have omtalt sin sorg for sin ven.
Stanleys far C.F. Stanley var på daværende tidspunkt 66 år og hans mor Marie Adrienne Courtonne ca. 68. De døde hhv. 1813 og 1825 og overlevede altså begge deres søn.
Stanleys post fra Danmark blev øjensynlig sendt til Rom, fordi man forventede, at han allerede var nået frem dertil.
Han havde også tidligere modtaget post via den danske arkæolog Georg Zoëga og havde i sine tidligere breve af 1.11.1803, 6.12.1803 og 7.2.1804 bedt Thorvaldsen om videresende evt. breve.
Dvs. fransk for i galop, skrevet i hast.