Det giør mig inderlig unt at høre at Du endnu ikke er helbredet men hav tolmodighed gode Ven en saadan lanvari sydom helbredes lit efter lit og Derfor tror ieg at Du ikke skulde opholde dig lengere i Neappel Da Du formodellig har seet det betydeligste hvad der er og naar Du kom til Rom saa haaber ieg inden Du er bekent med alle de merverdigheder som her er saa befinder Du Dig vist bedere, og saaledes med din Ven kan arbeide og profetere af alt hvad Du har seet. Det er lensel efter at have dig i mine arme som faaer mig til at skrive saaledes, Du maa elles Best hvide hvad Du kan giør og derefter Rette Dig. Glem ikke, beste Ven, saa snart Du kan gaa til vor inderlige Gode Baron Schubart og tak ham for alt den Godhed han beviser mig. De er mig ikke mulig at skrive det ieg føler for denne fortreffelige mand, og derfor beder Dig som er min Ven at udrette det for mig som det var for Dig selv. Dersom din Sydom skulde holde Dig som Gud forbyde noget lengere i Neapel saa skriv mig til imellem og vær altid min Ven som ieg betsandig skal være din T
[verso:] Jeg griber denne leilighed at skrive disse faa linier,
[verso:] om man bør opmondre børn til at gøre vel ved belønninger[,] man bør vogte for at smigre børn ved at give dem, ligesom til gjengjæld visse ting, som behager dem, for at forbunde dem