C.F.F. Stanley
Napoli
Rødt laksegl med slyngmonogram: “CFS”
Poststempler: NAPOLI [med rødt] og et utydeligt, rundt stempel.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur B: Thorvaldsen / Artiste pensionnaire Di S: M: Danaise / chez Monsieur RosslerI LucandièreII Te- / dessko, nella Strada Condotti à / Roma
Dateringen fremgår af brevet.
Stanley thanks Thorvaldsen for the letter that he has finally received and tries to cheer up the depressed sculptor. He thinks that Schubart will be able to put things right.
He has been severely plagued with his disease. He asks Thorvaldsen to forward the letters that have arrived for him in Rome.
Napel d: 7 Februari 1804.
Gode Wen
Hav tack for dit saa kierkommende Brev af 31 forrige MaanedtIII. Jeg kan ikke nægte det jo giorte mig meget und du længe ej havde skrevet mig et Ord, men nu seer jeg da Aarsagen hvilket ennu smerter mig meere, men min Ven vær ved frisk mod altting hvil vist blive eller rettere sagt gaa efter Diine Øndsker og vor Gode Baron Schubardts PlanIV, denne Exelente Mand haver jeg ej ennu kundet tale med for dig, da jeg ej haver sedt ham siden d: 29 Januari da jeg spiiste der, og samme nadtV blev heftig Angreben af RøimatismusVI, som haver Nødsaget mig at holde Sengen, og til Dato nesten Gangske havde berøvet mig Brugen af min Højere Haand, som du nogsom vil kunde see af denne slette SkriftVII, du behøver heller ingen som Undskylder dig hos denne Gode Mand, da han selv giør det meere en[d] jeg din Ven nesten kunde Giøre, Ikke er jeg bange for det Romerske Klima, hvilket du skal see Prøve paa saasnard denne min Plage haver Gandske forladt mig Hvilket den er paa Veien tilVIII, og du min Gode Ven haver sendt mig miine BreveIX hvilket du maa giøre med omgaaendes Post, thi paa disse med Længsel imøde sette Breve, beroer en heel deel min afreises Bestemmelse og hastighed, jeg haver meere en Længe nog drevet min tid BordX i Napel dog ved Gud ej for at ligge paa den Daavne side[,] Nej immer i haab om fuldkommen Bedring, som jeg Disværre aldrig Opnaar. Altsaa send mig miine Breve, og snard skal du have din Længsels fulde Ven, som i Tankkerne omfavner dig og som stedse er din Uforanderlige
C F Stanley
[tilføjet i margen:] hvoraf dit slette Humor og Utilfredshed med dig selv Reiser sig[,] hved jeg maaske, er inte en smule Fruentimmer med i SpilletXI, dog mundlig her om Lev Vel
Naples, February 7th 1804.
Good friend
Many thanks for your welcome letter of 31st last month. I cannot deny that I felt rather sorry because you had not written me any words for so long, but now I see the reason, which makes me feel more sorry. However, my friend, be of good heart it all shall be or rather go according to your wishes and our good baron Schubardt’s plan. I have not been able to talk with this excellent person for you, as I have not seen him since January 29th, when I dined at his place. The same night I had a rather violent attack of rheumatism, which has forced me to stay in bed and which to this date has almost deprived me of the use of my right hand, which you can surely see from this poor writing. Neither do you need anybody who excuses you with this good person as he himself does so more than I your friend could do. I am not afraid of the Roman climate, which you shall see proof of as soon as this my nuisance has left me, which it is on the way to. And when you my good friend have sent me my letters, which you must do by immediate post, for a great part of the decision about my leaving and its speed depends on these eagerly expected letters. I have more than long enough idled my time away in Naples, but God knows not to be lazy[,] No always in the hope of complete recovery, which I am afraid I shall never achieve. So send me my letters and soon you shall see your impatient friend, who in his thoughts embraces you and who is ever your constant
C F Stanley
[written in the margin:] perhaps I know from what your sadness and displeasure with yourself arise[,] has not a little woman something to do with it, but more about this verbally. All the best
[Translated by Karen Husum]
Brevet er skrevet med latinske bogstaver. Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin breve til Thorvaldsen, sandsynligvis som en konkret indikator for hans sygdomstilstand. Om dette, se Et venskab set gennem skriftbilleder.
Last updated 01.03.2018
Den tysk-romerske værthusejer Vincenz Rössler, der ofte fungerede som poste restante-adresse for Thorvaldsen i hans tidlige Rom-år.
Dvs. det italienske locandiere, vært/udlejer.
Dette brev fra Thorvaldsen kendes ikke, se evt. listen over Forsvundne breve.
Thorvaldsen var bekymret over sine økonomiske problemer og over sine muligheder for at blive i Rom, men hans ven og mæcen, den danske gesandt Herman Schubart havde lagt en plan for at få disse problemer løst, hvilket skete få måneder senere.
Om planen og løsning på problemerne, se referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
Dvs. Nat.
Stanley var angrebet af en gigtsygdom, som især ramte hans hænder og fødder, og som holdt ham hyppigt sengeliggende i Napoli i godt 2 år, se mere herom i hans biografi.
Han endte med at dø af sygdommen 18.11.1805.
Brevet er hovedsagelig skrevet med latinske bogstaver, som man må formode var lettere at skrive for Stanley, når han var angrebet af sin gigtsygdom.
Stanley vekslede mellem gotisk og latinsk håndskrift i sin korrespondance med Thorvaldsen. Se referenceartiklen herom.
De latinske bogstaver blev åbenbart regnet for “slettere”.
Stanleys sygdom blev først bedre i løbet af sommeren 1804 efter et kurophold ved badene på øen Ischia ud for Napoli. Han kom dog først til Rom i januar 1805.
Dvs. de breve, som Stanley modtog fra Danmark, og som blev sendt til Georg Zoëga i Rom. Stanley havde tidligere bl.a. i breve af 1.11.1803 og 6.12.1803 bedt Thorvaldsen sende evt. breve videre til Napoli.
Dvs. adverbiet bort.
Spørgsmålet citeres hos Thiele I, p. 192. Thiele antager, ligesom Stanley også gør indirekte, at Anna Maria Uhden var årsagen til problemerne. Og selvom Thieles fremstilling af Thorvaldsens forhold til Uhden er både fejlagtig og noget fordomsfuld, så har det stormfulde samliv mellem de to kærester nok været en del af årsagen til Thorvaldsens dårlige humør, se Uhdens biografi for mere herom.
Men to andre faktorer har på dette tidspunkt utvivlsomt også spillet ind på Thorvaldsens livsmod:
For det første befandt han sig i en meget penibel situation mht. sin økonomi og sin forpligtelse til at rejse hjem til Danmark, se referenceartiklen om Thorvaldsens situation 1804.
Desuden havde han gennemgået en lang sygdomsperiode, som han fx skrev i sit brev af 25.2.1804 til Abildgaard: “…jeg har været næsten et helt Aar saa syg at jeg ikke har kundet arbejde, og af den Aarsag saa melankolsk at jeg endnu mindre har kundet sat mig til at skrive.” Se referenceartiklen om Thorvaldsens sygdom.