Johan Gunder Adler
København
Sort laksegl med aftryk af det danske rigsvåben.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: à Monsieur Mr le Chev.I A. Thorwaldsen / à / Rome.
Dateringen fremgår af brevet.
Payment of the biannual interest of 225 scudi on the loan of 9000 scudi, which Christian (8.) Frederik took from Thorvaldsen, cf. certificate of indebtedness dated 1.4.1821, and repayment of another loan of 200 scudi.
Kjøbenhavn d 26 febr 1825
Herr EtatsraadII Thorwaldsen
Hans HøihedIII har i vedlagt BrevIV underrettet Dem om, at Høisamme lader Dem udbetale 200 ScudiV for JensensVI Copi af Madonna di FolignoVII. I det jeg paa H.H.VIII Vegne idag giver Ordre til denne Summas Udbetaling, tilføier jeg endvidere Renten af H. Høiheds ObligationIX for indeværende Halvaar, fra 1e. Octb 1824 til 1 April 1825, og remitterer Dem saaledes
en Anviisning stor | ................. | Scudi | 200 – |
en do. | ................. | – | 225 – |
begge paa DHerrer TorloniaX i Rom.
Jeg gjentager min sædvanlige Begjæring om at afskriveXI Rentebetalingen paa ObligationenXII med de faae Ord “Renten betalt til 1e. April 1825” –
Modtag Forsikringen om min stedsevarende Høiagtelse og Hengivenhed
Adler
Pengeudlån, 200 scudi:
C.A. Jensens kopi 1820 efter Rafaels La Madonna di Foligno, 1511-12, Vatikanet, Pinacoteca, rum VII, blev købt i 1821 af Christian (8.) Frederik til den kongelige malerisamling (jf. 23.12.1820) for 600 scudi betalt over tre rater (jf. 27.3.1821). Thorvaldsen, der havde betalt 1. rate (200 scudi) for Christian (8.) Frederik, fik maleriet i pant frem til 1825, hvor kongehuset dokumenterede at have betalt pengene retur (jf. 26.2.1825 og 26.2.1825). Thorvaldsen sendte maleriet til København ved førstkommende lejlighed, jf. artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.
Jensens kopi, der blev solgt videre på Frederik 7.s dødsboauktion i 1864, har været savnet siden 1932, jf. Sigurd Schultz, C.A. Jensen, København 1932, bind 2, kat.nr. 562.
Pengeudlån, 225 scudi:
Se referenceartiklen Christian 8.s lån hos Thorvaldsen.
Last updated 29.04.2015
Dvs. chevalier. Thorvaldsen blev udnævnt til ridder af Dannebrog 28.1.1810. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen blev udnævnt til “virkelig etatsråd” 12.11.1819. Se også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Den danske kronprins Christian (8.) Frederik.
Jf. brev af 26.2.1825 fra Christian (8.) Frederik til Thorvaldsen.
200 scudi som Thorvaldsen havde lagt ud for Christian (8.) Frederik i 1821 for køb af C.A. Jensens malede kopi efter Rafael, jf. kommentar nedenfor.
Den danske maler C.A. Jensen.
C.A. Jensens kopi fra 1820, ukendt opholdssted, efter Rafaels La Madonna di Foligno, 1511-12, Vatikanet, Pinacoteca, rum VII, jf. generel kommentar til dette brev.
Dvs. Hans Højhed, Christian (8.) Frederik.
Jf. Christian (8.) Frederiks gældsbevis af 1.4.1821.
Bankierfirmaet Torlonia, som varetog mange af Thorvaldsens pengesager.
Thorvaldsen skulle selv notere rigtigheden af den udbetalte halvårlige rente på gældsbeviset, jf. også brev fra Johan Gunder Adler af 8.9.1821.
Jf. Christian (8.) Frederiks gældsbevis af 1.4.1821.