Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Oktober 1842.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 47th part of 60 in all.
[side 237]
dog da nu den første Ergrelse, over ikke at treffe fregattenII, var ovre, saa gik reisen glat vek og rask fremad, og den kiere Gamle Mand, reiste Dag og Natt, jeg troer, lige til Frankfort, her traf han LaunizIII og fleere Bekiendtere, som vilde overtale ham til at blive noget men ikke for alverden havde han opholdt sig længere en[d] næste dagIV og med Diligensen gik det strax videre til AltonaV, i det Hanoveranske stødte han paa Doctor SteinheimVI fra Altona, som giorde en BeskrivelseVII over dette Møde, som her følger. ‒ senere kom han til ham i Altona, osv i Altona maatte han ligge i næsten 8 Dage, som var ham en sand Pine, for medelst Dampskibet[.] endelig gik dette og vor Uveirs skyld, maatte han atter ligge 1 Dag og 1 Natt ved VordingborgVIII, der havde han tænkt paa at sitte sig i Land og tage
[side]
10
til NysøeIX, dog Veiret var saa strængt at man sagde ham at Baaden vilde recikereX at kentre, kort han blev roelig paa Skibet, og kom først til Kiøbenhavn den Næste dag om Eftermidagen. ‒ jeg var reist strax til Kiøbenhavn, og her kom saa den Eene Efteretning efter den Anden saa maatte han komme Idag, og saa I morgen[.] SchouvsXI og jeg vare nu 3 Dage i rad med en Vogn ved Tolboden og ventede iden største spending hvem der skulde være paa de Dampskibe som kom, Schouv havde ladet observere[.] her ved Tolboden fandt vi ikke mange, men glædede os dog over at frue PaulyXII, var der, og viste Thor: den atension, dog saa sagde hun os, det var for hendes søde Mme FoconiXIII at hun var der, vi tænkte: [“]nu hver sin Smag![”] ‒ den Dag bragte Skibet Chr: d. 8deXIV den Efteretning at Thor var paa F VI og vilde ikke kunne komme før Næste dag osv ‒ nu gik vi slukørede tilbage, endelig om Mandagen kom den EfteretningXV at F VI var i sigte, og vi afsted, ved Tolbaaden fandt vi nu, en heeldeel Konstnere og Profesorer fra Academiet og saa kom frue Paulsen med hendes MandXVI, Amme og BørnXVII, i een Vogn, Thor kom i, Land alle gik ham i Møde endelig kommer han til min Vogn, her vilde han stige ind, men Paulsen driver paa ham han skal sitte sig i Hans Vogn ved hans Kone, og jeg følger med, nu byder Schouv Paulsen at sitte sig hos dem og det gaaer til ScharlottenborgXVIII, frue Paulsen bouderedeXIX, sagde Thorv: mig siden[,] dog jeg var saa glad at jeg ikke mærkede noget og ikke brød mig det minste derom; nu Samledes
[side]
11
alle hans Venner om ham paa Charlottenborg og Paulsens bade ham meget tage over i HotelletXX hos dem at spise til midag, dog jeg havde alt visket til Thorvaldsen at bordet var dekket, og vi havde hans Livret (dyresteg ferdig til ham) ovre hos Schouvs, nu unskyldte han sig hos Paulsens da han var tret af Reisen, og enhver gik til sit, og han gienem Haven til osXXI hvor han var uhyre Lykkelig, og fleere gange udbrød: [“]Gud være lovet jeg er her[”], Om Aftenen kom Professor HøienXXII og ClausenXXIII med hans KoneXXIV, og alle vare glade og lykkelige[.] Om Aftenen fulgte jeg ham over, og han fortalte mig endnu en Halvtimes tid, om hans savn efter vi havde forladt ham, samt om hans Glæde ved nu at være her osv ‒ nu sov han godt, om Natten, og Næste MorgenXXV, blev han afhentet af [tom plads] og bragt til Museet hvor MagistratenXXVI var forsamlet, her blev han modtaget med medfølgende SangXXVII. ‒ af Holst, sunget af Studenterne og nu blev han ført omkring i Heele Museet, oppe og nede i hver en Krog, frue ThieleXXVIII, Clausen, Schouv og jeg fulgte med, og vare glade ved at see den kiere Gamles vælsignede Aasyn, og hans Glæde; men da han nu kom hiem og var allene med mig, og smed sig tret i Lænestoelen, spurgte jeg ham: [“]nu Thorv: hvordan er De fornøiet[”], svarede han af sit oprigtigste Hierte: [“]jeg sværger dem til at jeg er saa SkamfuldXXIX, at jeg ikke ved hvor jeg skal hen, over denne Pragt Bygning, for gudskyld hvad skal jeg fylde disse rum med? hvor skal jeg kunde nogen lunde faae noget der er det værdigt[.”] ‒ osv ‒ dog jeg forsikkrede ham at hvert et Rum var beregnet
[side]
12
der ikke var en smule Plads til øverst, osv[. “]er De vis paa det?[”] ‒ [“]ja det er ganske bestemt[,”] sagde jeg. [“]De letter en Steen fra mit Hierte thi jeg finder Museet Tusende gange meere en[d] jeg fortiener eller har Ventet, jeg kan forsikkre Dem at det ordentlig nedtrykkede mig, saa jeg ikke engang kunde sige disse herrer noget.[”] ‒ Medens vi vare i RomXXX, fortalte jeg naturligvis Thorv: om de fremskridt, som der vare giort ved Museets Bygning herhiemme, som man tilskrev migXXXI, og som samme Aar gik usedvanlig rask fra Haanden formedels det milde Veier, dog Thorv troede ikke ganske derpaae, thi mine Beretninger kom fra min Søster SchouvXXXII, som ogsaa holdt af Thorv, og alt saa gierne vilde locke ham; og mig troede han ogsaa overdrev lidt fremskridtene[.] engang kom vi ordentlig op at skiendes derom thi han paastod at da man skrev ham til at Taget var sadt paae, saa var endnu alle Murene og afdeelingerne invendig at opføre, og jeg paastod at taget kunde ikke ligges paa, uden at i det minste de ydere Mure vare ferdige og jeg bildte mig ind at alle invendige Rom og Muure og Vælvinger gik opad, paa samme Tid osv – denne Dispyt var i Rom, men nu Triumferede jeg; ‒ Om MidagenXXXIII Kiørte Thorvaldsen med Thiele til Sorgenfrei, næste formidagXXXIV var jeg hos ham, om Midagen skulde han spise hos Paulsens osv osv 3e dagen spiste han hos Schouvs, og saa maatte jeg forlade Byen dog der var ikke saa længe til hans GeburtsdagXXXV, saa vi[d]ste jeg han kom til os, og overhovedet nu var han i Danmark saa var jeg roelig, thi her vi[d]ste jeg at Hundrede vilde være parat til at tage sig af ham skulle han feile noget, og især var min Søster mig en sikker trøst, hun gik blodt giennem Haven,
[side]
13
saa var hun hos ham der og fra ComedienXXXVI gik han ogsaa gierne derind, og jeg seer endnu min Søster hvorledes hun da strax tilrørte ham en Skaal SalepXXXVII med Syltetøi osv som var hans beste drik om Aftenen,
[fortsættes…]XXXVIII
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 47.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
Last updated 31.08.2020
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Til Thorvaldsens store ærgrelse ankom han 3.10.1842 til Livorno, én dag for sent til at sejle med fregatten Thetis til Danmark.
Han fortsatte da sin rejse på egen hånd over land op gennem Europa, se Rejsen til Danmark, oktober 1842.
13.10.1842 indlogerede Thorvaldsen sig på hotellet Gasthaus zum römischen Kayser, Frankfurt am Main. I byen mødtes han med flere bekendte, bl.a. Eduard Schmidt von der Launitz, der i sit hjem afholdt stort selskab for Thorvaldsen kl. 18-20.30.
Thorvaldsen blev kun i Frankfurt én dag, for allerede 14.10.1842 ankom han til Kassel med diligence og indlogerede sig på hotellet zum König von Preussen.
Thorvaldsen ankom til Altona 17.10.1842. Her foretog et mindre ophold, før han 22.10.1842 rejste fra byen til Kiel med postdiligence kl. 5 om morgenen.
Dvs. den tyske læge og religionsfilosof Salomon Ludwig Steinheim, som Thorvaldsen mødte i Celle 16.10.1842.
Se Steinheims artikel af ultimo oktober 1842. hvori han beskriver sit tilfældige møde med Thorvaldsen og roser ham i højstemte vendinger.
23.10.1842 ankrede dampskibet Frederik den sjette op ved Vordingborg pga. dårligt vejr.
Dvs. familien Stampes herregård Nysø nær Præstø, som ligger godt 20 km fra Vordingborg.
Dvs. risikere.
Dvs. den danske botaniker og politiker J.F. Schouw og hans kone Susette Schouw.
Antagelig den danske kapelmester og komponist Holger Simon Paullis (1810-1891) hustru Alberta Nielsine Paulli (1815-1891), née Schouw.
Dvs. den italienske operasangerinde Madame Forconi (1819-), som i 1843 blev udnævnt til kongelig kammersangerinde. Hun optrådte på Hofteatret og Det Kongelige Teater i København, og kom til byen i slutningen af 1840 sammen med en mindre italiensk teater- og musikgruppe, hvis kapelmester fra 1841 til 1850 også var hendes ægtemand, Paolo Sperati. Foruden Forconi og Sperati udgjordes gruppen af Torre, Vairo, Madame Corsi, Madame Secci og en tenor ved navn Ernesto Rossi. I 1842 ændrede Christian 8. ved arkitekten Jørgen Koch tilskuerrummet i Hofteatret til brug for netop denne tilrejste teater- og musikgruppe.
Dvs. det danske linieskib Christian den ottende fra 1840, som gik til grunde i 1849 under kampene ved Eckernførde.
Mandag 24.10.1842 ankom Thorvaldsen mellem kl. 17 og 18 til København ledsaget af Frederikke Wallick med dampskibet Frederik den sjette.
Her blev han modtaget af blandt andre J.M. Thiele, Hermann Ernst Freund, H.N. Clausen, Christine Stampe og Elisa Paulsen.
Dvs. Elisa og Fritz Paulsen.
Dvs. Alberto og Augusta Paulsen (1841-1857). Familien Paulsens amme er p.t. ikke identificeret.
Da Thorvaldsen blev udnævnt til professor i billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i København 7.6.1805, blev han samtidigt tildelt en fri professorbolig på Charlottenborg, hvor han også havde et værksted.
Efter fransk bouder, dvs. dansk: surmule, være misfornøjet.
Dvs. Hôtel d’Angleterre, hvor familien Paulsen boede, jf. Wallicks beretning af oktober 1842.
Dvs. Københavns daværende botaniske have. J.F. Schouw var bl.a. professor i botanik ved Københavns Universitet og direktør for Botanisk Have 1841-52, der dengang lå bag Kunstakademiet på Charlottenborg. Han havde embedsbolig på Charlottenborg.
Thorvaldsen spiste aftensmad her 24.10.1842.
Dvs. den danske kunsthistoriker og professor ved Kunstakademiet i København N.L. Høyen.
Dvs. den danske teolog og politiker H.N. Clausen.
Dvs. Birgitte Francisca Swane (1797-1875).
25.10.1842 besøgte Thorvaldsen Thorvaldsens Museum for første gang. Han blev modtaget af Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum, Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Museum, kommunalbestyrelsen og håndværkere. Museet var smykket med guirlander og studentersangerne sang H.P. Holsts Mellem disse mure.
Dvs. Københavns Magistrat.
Dvs. sang af 25.10.1842 fra H.P. Holst til Thorvaldsen.
Just Mathias Thieles 2. hustru var Hanne Aagesen (1819-1892).
Se evt. emneordet Thorvaldsens beskedenhed.
Dvs. Thorvaldsens og familien Stampes ophold i Rom 1841-1842.
Dvs. som man skrev til Christine Stampe om fra Danmark.
Passagen skal ikke forstås sådan, at Stampe var ansvarlig for byggeriet.
Dvs. Susette Schouw.
25.10.1842 var Thorvaldsen til middagsselskab hos Christian 8. på Sorgenfri bl.a. med Just Mathias Thiele.
Dvs. 26.10.1842.
19.11.1842 fejrede Thorvaldsen sin fødselsdag på Nysø.
Her menes Det Kongelige Teater.
Salep er pulver af rodknoldene fra forskellige orkidéarter. Ved kogning med vand dannes en tyktflydende og smagsneutral slim, som fylder godt i maven.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.