Christine Stampe
Nysø
Omnes
Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til December 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
The script of Christine Stampe’s memoirs on Thorvaldsen. This is the 35th part of 60 in all.
[side 181]
Den eene Maaned, gik efter den anden, og der skedte saa meget at jeg glemte Baade Dag bog og alting saa jeg først nu i DecemberII seer et og andet, noteret, blandt andet har vi grumme travelt med Julen, som blev, længe delibereret om hvor, og hvorledes skulde være, først var det bestemt, at man skulde alle skillinge sammen, og leie et stort Locale, og der spille lotterieIII om hvad vi selv havde kiøbt osv, dog saa vilde Normænd og Svenskere være med og saa blev man saa mange, som ikke kiendte hinanden at det vilde blodt være at kiede sig, De danske HerrerIV hvoriblandt HolstV jo var den, som man kunde vente meest af, naar man skulde more sig, erklærede at han intet vilde giøre naar det skulde være offentlig[.] de havde desuden sagde nogle haft ubehageligheder Aaret Tilforn da AndersenVI var der med Locale osv, og de senere Aar, næsten altid kiedet dem, kort, de erklærede at dersom jeg vilde have dem hos osVII, saa vilde de sørge for at pønte træet, og giøre alt for morskabet, Jeg skulde blodt sørge for Beværtning nu gialt det at faae Giæs i Tide, og Thorvaldsen talte med en Tysk Kone han kiendte som skaffede os 3, og et andet sted fik vi
[side]
fik vi 2 dog de vare Magre[,] nu fik vi dem sat op paa et lille Loftskammer og NielsVIII maatte give dem Havre, og de bleve fortreffelige[,] fierne af dem bleve bruge til en Pude, jeg havde Broderet til Adam MøllerIX ‒ Nu nærmede den store Dag sig og her var en travelen som var umaadelig, Thorvaldsen, gik ogsaa at samlede sammen hvad han kuns kunde finde af Pillerier til at spille Loterie om, Medallier, Pastaer, osv, ‒ Thorvaldsen havde Een af ApostlerneX i Arbeide, det vil sige, GalliXI stillede den op og Thor, sagde ham besked, men selv havde han ikke taget fat paa noget endnu, her i Rom, ‒ Ingen havde dog saa travelt som jeg for at faae Plads til Saamange, dog fra formidagen af, fik jeg vores største Stue rømmet ud, det var, det hvor ComedienXII havde staaet i No:XIII (Sængene bleve fløttet paa Loftet) her skulde Træet Staae, og ligeledes blev alt fløttet ud af daglig [hul i papiret] og et Bord, giort saa stor som Stuen var i Hæsteskoe og saa kunde vi akurat være 24 til bordsXIV, nu inviterede vi ikke andre en[d] dem der ingen fammille havde at være i, denne Aften, det vil sige alle de ugifte Kunstnere vi vare nød til at inskrænke os, for Pladsen, og fra formidagen af begyndte Jf: Hø.XV at bage Æbleskiber, Aftenen tilforn havde jeg kiøbt Melk for at samle lidt fløde til Næste dags Kaffe, og bruge Melken til grøden, jeg husker godt det var for en Skudi Melk, tænk nu min skræk Næste Morgen Melken var Suur, endelig fik vi da noget nye Malket, men det første lod vi staae ganske roelig og næste dag havde vi den deiligste tykmælk man vil tænke sig, som smagte os prægtig, og Italienerne kan ikke begribe hvor man kan spise det, skiønt de spise noget lignende af vores oblagt melk, ricotta, som de giør stiv med LøveXVI, det var reen Sommer i de dage, og Een dag husker jeg den Tid spiste Thorvaldsen og vi alle i Tavolata under frie himmel, og jeg husker nok hvordan han pralede af det gode veir og det deilige Climat, som han over hovedet, fremhevede meere her endnu en[d] hiemme af angest at vi ikke skulde bemærke eller skiønne nok paa det;
[side]
Nu kom det et meget Stort Orange træe, og det blev bundet ganske fuldt med deilige levende Roser i tusendeviis, og Oranges, og voxlys, osv osv og saa saa vi ikke meere, thi saa blev dørene lukket af og nu raadte og regierede Holst og HansenXVII allene, Kl: 6 samledes folk sig, og : forsatte Holst ‒ Af Thor: fik jeg den smukke TegningXVIII fra for 40 Aar siden tegnet[.]
Der efterXIX gik vi til Bords, hvor alt var munterhed og Henrykkelse, ja saagar St:XX intil han opdagede at der var paa Dansk Æbler og Svesker i Giæsene, saa var Hundrede og et udeXXI, og skiønt der var 2 giæs expre for hans skyld fyldt med Castanier efter hans Smag, saa fordervede han min Glæde, dog det havde alt været saa mageløs deiligt, og alle vare saa glade at vi selv glemte dette Vrøvl og til sist blev der dandset troer jeg, Thorvaldsen var meget Overasket, og sagde fleere gange han havde aldrig seet noget saa komplet smagfuld og net udrettet, han ergrede sig blodt over, ikke at have ledt noget bedre op, havde han ahnet at det var blevet saa smuk en fest, saa havde han nok fundet, noget bedre, ‒
Nu drev jeg paa Thor at ære giøre et BasreliefXXII med de StokXXIII han havde faaet; til ære for Julen 1841, og det blev det første, Thorvaldsen giorde i Rom, denne gang, det blev Christi fødsel, som hermed følger en Tegning af, og deraf blev lovet en afstøbning til hver af dem der var Nærværende[.]
[fortsættes…]XXIV
Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 35.
Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.
Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.
Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.
|
|
Andreas, 1. marts 1842, inv.nr. A108 |
|
|
Hyrdernes tilbedelse, 1. januar 1842, inv.nr. A570 |
Last updated 26.04.2024
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.
Dvs. december 1841.
Se evt. emneordet Lotterispil.
Se evt. listen over danske kunstnere i Rom, 1840.
Dvs. den danske forfatter H.P. Holst.
Dvs. den danske forfatter H.C. Andersen.
24.12.1841 fejrede Christine Stampe jul for Thorvaldsen og danske kunstnere, bl.a. H.P. Holst, Küchler, Breinholm, Jerichau, Holbech, Petersen, Adam Müller, Constantin Hansen, Peter Raadsig, Jespersen, Bravo og Thøming.
Dvs. den danske kusk og fragtmand Niels Rasmussen.
Dvs. den danske maler Adam Müller.
Sandsynligvis Andreas, A108, da Thorvaldsen mht. denne statue blev assisteret af Pietro Galli, som det fremgår af det følgende.
Dvs. den italienske billedhugger Pietro Galli.
Dvs. H.P. Holsts komedie Feen Felic’idea, som blev opført af danske kunstnere i anledning af Thorvaldsens fødselsdag 19.11.1841.
Komedien blev opført i familiens Stampes romerske lejlighed.
Dvs. november.
På Constantin Hansens tegning, Nysø154, portrætteres de 12 danske kunstnere, der foruden Thorvaldsen deltog i juleaftenen 24.12.1841.
Dvs. familien Stampes kammerjomfru Marie Høbye.
Dvs. osteløbe, som er et enzymholdigt stof der udvindes af slimhinden i drøvtyggeres fjerde mave, og som tilsættes råmælk for at få den til at løbe sammen, dvs. dele sig i valle og ostestof, jf. osteløbe i Den Danske Ordbog.
Dvs. den danske maler Constantin Hansen.
Thorvaldsen forærede Christine Stampe tegningen Madonna med Jesus og Johannes, Nysø129, i julegave.
Følgende passage “Der efter gik vi til Bords, hvor alt var munterhed og Henrykkelse [...] og alle vare saa glade at vi selv glemte dette Vrøvl” er kraftigt bearbejdet af Rigmor Stampe, jf. op. cit., p. 163. Henrik Stampes udtalte utilfredshed med maden er nemlig helt udeladt af Rigmor Stampes udgivelse af erindringerne.
Dvs. baron Henrik Stampe.
Nu er hundrede og et ude er en talemåde, der betyder, at nu er det galt fat, nu er pokker løs, etc. Se betydning 1.1. af hundrede i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. Thorvaldsens relief Hyrdernes tilbedelse, A570.
24.12.1841 forærede H.P. Holst en pousserstok med et medfølgende digt i julegave til Thorvaldsen.
Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.