Thorvaldsen
1820
Vort Fødeland, den hulde Moder.
Opelsket har en værdig Søn,
Og denne vores Ven og Broder.
Han bringer os en Laurbær skjøn,
Han tager Livet i sin Haand
Og skaber Mennesket med Aand.
Os lærer Konstens Sands at hylde
Den sande Gud og Dyderne:
Hvo kjender Dyden i sin Fylde
Naar at vi ei dens Skjøndhed ser.
Ved Konsten bydes os den Krands
Som hædrer Dyd ved Lysets Glands