Vivat!
Rom.
1820.
Melodi: Vil du være stærk og fri.
Tør til Nytaarslag engang
Atter Harpen lyde,
Tør vi en beskeden Sang
Julegrød! dig byde?
Hvad formaar vel Skjæbnens Magt,
Alle Jordens Plager,
Naar at Grøden for er lagt,
Og naar man den smager?
Dog! det er en ussel Skik
Kun en Ting at prise
Naar en medicinsk Logik
Ej den kan bevise!
Hver som Risengrød har kjær,
Spidse nu sit Øre!
Hver deraf ej Elsker er,
Nu sin Dumhed høre!
Er du sulten, flau og rød,
Knurrer lydt din Mave,
Ak! saa er ja Risengrød
Himlens beste Gave.
Vistnok du min Sultne Ven!
Maa den Sandhed hylde,
Ei der er en Mad som den,
der forstaaer at fylde.
Har du derimod Dig ret
Gjort tilgavns tilgode,
Spiist og drukket dygtig tæt
O! en skj[ø]nne Mode!
Kan selv uden Appetit
Men, pas paa! i Tide!
Herlig dog af Grøden lidt
Angenehm nedglide.
Ligger al Naturen død,
Hyle kolde Vinde,
Kan du i den varme Grød
Trøst og Sommer finde!
Og er du i Huden fad
Sløv og tung i Sinde,
Kan som Grød der ingen Mad
Varmestoffen binde!
Piner ak! den slemme Tand
Smerte alle Gummer,
Og du ikke tygge kan
Selv de mindste Krummer;
Risengrøden recipe!
Hvilken fryde Sorgen!
Grød gaaer ned, det skal du see,
derfor er jeg Borgen!
Hvor især at Grøden er
Herlig uden Lige,
Veed vel sikkerlig Enhver
Uden det at sige.
Selv i Feber god og sød!
Ja! uskyldigt blandet!
Men en Grød bli[v]er altid Grød.
Melket eller vandet!
Nu saa lad de Andre kun
Verdens Viine prise!
Lad den kræsne Lækkermund
Buddingplumpen¤ spise!
Hvad vi har, vi elske vil,
Højt Pokalen hæve!
Juble derpaa lystig til
Risengrøden leve!
¤Skal vel være Plumpbudding?- ja [wohl]