Montenero den 2 Juli 1804
Et Brev som blev mig sendt fra Rom, foranlediger mig til at sige Dem nogle venskabelige Ord, min gode kiære Landsmand. Jeg behöver at vide hvorledes det gaaer Dem, om Deres Helbred er god, om det yndige Florenz behager Dem? Jeg behöver ogsaa at sige Dem, at min Kone og jeg, vi ret inderlig længes efter vor Thorwaldsen, og at han jo ikke maa lade sig lokke af det skiönne Florenz til at slæbe der sine Dage. Vor Montenero venter Dem. Det staaer pragtfuld og i sær kiölt, og bier efter vor Phidias. En smuk og med herlig lys Dag prydet Stue venter Dem. Der maae De arbeyde; og sand Prometheus maae jo komme og danne Mennesker, vel at forstaae af Lehr, thi vore smukke Monteneriske Bönder Piger vil nok vanskelig lade Dem bruge i Lehrets Sted, thi de ere den hellige Jomfrue i Monteneros Kirke og Kloster for nær til at turde begynde paa sligt, da Munkene alleneste har Tilladelse til at forette dette hellige Arbeyde.
Nu min gode Thorwaldsen kom snart. Jeg tilstaaer Dem neppe at blive til i Dag fiorten Dage, og vil De komme i Dag aatte Dage, skal det være mig desto kiærere. Wulffen har prægtigt Lehr siger han, og han er en stor Kiender hvad Bildhugger Kunsten angaaer; og har De seet hans Büste som staaer i det lange gallerie ovenpaa; og som næsten seer ud, som et Oxehoved, saa vil De nok bifalde min Mening over denne store Kunstkenner.
Vor gode og værdige Zoega er saa glad; thi Kongen tilstaaer ham at blive i Rom og nyde de ham tillagde 500 Rd., og hvad de övrige angaaer som han faaer af Universitetet har Kongen befalet Finanz Coll: at træde i Brevvexling med det Tydske Cancelie for at se i hvorvidt dette ogsaa kand giøres mueligt. Nu begriber De vel at Manden er glad og hans Venskab for mig giør at han tilskriver mig denne Herkuliske Bedrift thi vi have overvundet med et eeneste Brev til Kronprinzen 12 Deputerte og Comiterte i Finanz Coll: og med Guds Hielp ligesaa mange i Tydske Cancellie.
Skriv mig nu smukt artigt til med første Post og siig mig naar De kommer til vort landlige Montenero. Vi nyde her stille Glæder, og den Sindsroe som giør at man nyder dobbelt.
Deres oprigtige Ven og Landsmand
H B Schubart
P.S. Skriv mig lige til Livorno og sæt uden paa Brevet al recapito del Sigr Console Ulrich