2.7.1804

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Montenero

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Firenze

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Schubart beder Thorvaldsen meddele, hvornår han kommer til Montenero, hvor han kan bo og arbejde.
Han fortæller desuden, at Georg Zoëga har fået tilladelse til at blive i Rom.

Document

MonteneroI den 2 Juli 1804

Et BrevII som blev mig sendt fra Rom, foranlediger mig til at sige Dem nogle venskabelige Ord, min gode kiære Landsmand. Jeg behöver at vide hvorledes det gaaer Dem, om Deres Helbred er god, om det yndige FlorenzIII behager Dem? Jeg behöver ogsaa at sige Dem, at min KoneIV og jeg, vi ret inderlig længes efter vor Thorwaldsen, og at han jo ikke maa lade sig lokke af det skiönne Florenz til at slæbe der sine Dage. Vor Montenero venter Dem. Det staaer pragtfuld og i sær kiölt, og bier efter vor PhidiasV. En smuk og med herlig lys Dag prydet Stue venter Dem. Der maae De arbeyde; og sand PrometheusVI maae jo komme og danne Mennesker, vel at forstaae af Lehr, thi vore smukke Monteneriske Bönder Piger vil nok vanskelig lade Dem bruge i Lehrets Sted, thi de ere den hellige Jomfrue i Monteneros Kirke og KlosterVII for nær til at turde begynde paa sligtVIII, da Munkene alleneste har Tilladelse til at forette dette hellige Arbeyde.
Nu min gode Thorwaldsen kom snart. Jeg tilstaaer Dem neppe at blive til i Dag fiorten Dage, og vil De komme i Dag aatte Dage, skal det være mig desto kiærere. WulffenIX har prægtigt Lehr siger han, og han er en stor Kiender hvad Bildhugger Kunsten angaaer; og har De seet hans BüsteX som staaer i det lange gallerie ovenpaa; og som næsten seer ud, som et Oxehoved, saa vil De nok bifalde min Mening over denne store Kunstkenner.
Vor gode og værdige ZoegaXI er saa glad; thi KongenXII tilstaaer ham at blive i RomXIII og nyde de ham tillagde 500 Rd., og hvad de övrige angaaer som han faaer af UniversitetetXIV har Kongen befalet Finanz Coll: at træde i Brevvexling med det Tydske Cancelie for at se i hvorvidt dette ogsaa kand giøres mueligt. Nu begriber De vel at Manden er gladXV og hans Venskab for mig giør at han tilskriver mig denne Herkuliske Bedrift thi vi have overvundet med et eeneste BrevXVI til Kronprinzen 12 Deputerte og Comiterte i Finanz Coll:XVII og med Guds Hielp ligesaa mange i Tydske CancellieXVIII.
Skriv mig nu smukt artigt til med første Post og siig mig naar De kommerXIX til vort landlige Montenero. Vi nyde her stille Glæder, og den Sindsroe som giør at man nyder dobbelt.

Deres oprigtige Ven og Landsmand
H B Schubart

P.S. Skriv mig lige til Livorno og sæt uden paa Brevet al recapitoXX del Sigr Console UlrichXXI

General Comment

Se i øvrigt Thorvaldsens svarudkast af efter 2.7.1804.

Archival Reference

m1 1804, nr. 13

Thiele

Delvis trykt hos Thiele I, p. 232-233.

Other references

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Dvs. familien Schubarts landsted Montenero lige syd for Livorno i Toscana.

  2. Det vides ikke, hvilket brev Schubart hentyder til, men der er antagelig tale om et brev fra Georg Zoëga, hvori han meddeler, at han kan blive i Rom, sådan som Schubart refererer det nedenfor.

  3. Thorvaldsen opholdt sig i Firenze juni 1804 – primo juli 1804.

  4. Dvs. Jacqueline Schubart.

  5. Thorvaldsen blev ofte – også af andre end Schubart – sammenlignet med den antikke billedhugger Fidias, se Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.
    Sammenligningen i dette brev er dog en af de allerførste forekomster.

  6. Ifølge den græske myte skabte Prometheus mennesker af ler, og Pallas Athene/Minerva indgav dem liv og sjæl. Dette motiv brugte Thorvaldsen til relieffet Minerva og Prometheus, A319 – et af de fire, han modellerede til bestillingen til Christiansborg.
    Han gik allerede i gang med Prometheus-Minerva-motivet året efter, 1805 under sit ophold på Montenero.

  7. Dvs. Santuario della Madonna delle Grazie i Montenero. Stedet er kendt for maleriet af Madonna di Montenero, Toscanas skytshelgeninde.
    Klosteret drives af benediktinermunke fra Vallombrosa. Den daværende prior, der ofte blev nævnt af Schubart i brevene, hed Innocenzio Golfarelli.

  8. Det har åbenbart været anset for upassende for de unge italienske landbokvinder ved Montenero at stå model for en kunstner.

  9. Dvs. sandsynligvis den dansk-tyske købmand Joh. Hein. Wulffen i Livorno, og ikke hans søn af samme navn Johann Heinrich Wulffen, som i 1804 var dansk konsul i Civitavecchia. Wulffen junior slog sig dog året efter ned i Livorno som handelsmand.

  10. Det er uklart, hvorvidt der her menes en portrætbuste af Wulffen eller en – evt. antik – buste, han havde erhvervet. Det sidste er vel det mest sandsynlige, da han her omtales som kunstkender.
    Det nævnes i det følgende, at busten befinder sig i “det lange gallerie”, men hvilket, der er tale om, er usikkert.
    Sagen diskuteres af Magnussen, op. cit., p. 120-121. Han mener, rimeligt nok, at det pågældende galleri ikke kan have været på Montenero, fordi Thorvaldsen endnu ikke havde været der, og fordi huset i øvrigt var alt for lille.
    Schubart refererer antagelig til et galleri i Firenze, fordi Thorvaldsen befandt sig dér på brevskrivningstidspunktet. Muligvis er der tale om en p.t. uklar henvisning til en portrætbuste i den berømte Vasari-korridor, der rummer Uffiziernes samling af selvportrætter.

  11. Den danske arkæolog Georg Zoëga.

  12. Den danske konge i 1804 var Christian 7., men beslutningerne vedrørende Zoëga – og i øvrigt de fleste andre – blev de facto truffet af kronprins Frederik (6.)

  13. Zoëga blev 14.4.1802 på egen foranledning udnævnt til professor i arkæologi og overbibliotekar ved universitetet i Kiel, men uvilje mod at forlade Rom fik ham først i 1803 til at søge om udsættelse, og 23.3.1804 til at bede sig fritaget for embedet hos kronprins Frederik (6.). Den 25.5.1804 blev udnævnelsen da trukket tilbage.
    Om dette forløb se Jørgensen, op. cit., p. 111-113.

  14. Zoëga fik lov at beholde sin professorgage på 900 rigsdaler, se Jørgensen, op. cit., p. 113.

  15. Zoëga var nærmest overvældet, som det fremgår af et brev til en uidentificeret ven i København:
    Den kongelige resolution har overrasket mig, jeg troede ikke mine egne øjne; jeg har læst den atter og atter, og det er næsten først nu, da jeg afskriver den til Dem, at jeg ret overbevises om, at man har villet tilstå mig alt så fuldt og ubetinget, hvad jeg kunde ønske.
    Se Jørgensen, op. cit., p. 114.

  16. Schubart havde ganske rigtigt andel i den ordning, der blev etableret for Zoëga. Schubart ledsagede fx Zoëgas brev af 23.3.1804 til kronprinsen med en indtrængende appel. Jf. brev af 3.4.1804 fra Schubart i Napoli til Zoëga: “J’ai envoyé il y a huit jours Votre lettre au Prince royale, en lui ecrivant a Votre sujet de la manière la plus pressante…” (Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 2754, 4°).
    Zoëga selv var heller ikke i tvivl om effekten af Schubarts lobbyvirksomhed. Han skrev til en ven i København:
    Det er hr. v. Schubarts værk og det er lykkedes ham at gøre et menneske lykkeligt langt ud over hans forhåbninger: det er en tilfredsstillelse for ham, hvis følelse må overgå alt hvad jeg vilde have kunnet sige ham for at udtrykke min taknemlighed.
    Se Jørgensen, op. cit., p. 114.

  17. Finanskollegiet, dvs. datidens finansministerium i den danske stat.

  18. Tyske Kancelli var en styrelse for bl.a. udenrigssager i den danske statsforvaltning.

  19. Thorvaldsen dukkede op på Montenero tidligst 9.7. – senest 16.7.1804.

  20. Dvs. adresseret til.

  21. Den danske konsul i Livorno J.C. Ulrich.

Last updated 07.11.2014