Udat. [15.december 1810].
Hr. Etatsraad West! De har ikke taget Fejl, naar De søgte Grunden til min lange Taushed imod Dem i Ønsket at kunne meddele Dem en forventet behagelig Underretning om Udfaldet af Deres Penge Anliggende. Først nu er dette bleven mig mueligt, da Grev Schimmelmann omsider har underrettet mig om, at Kongen havde været saa naadig at bevilge Dem det ansøgte Forskud af to Aars Renter. Han lovede tillige at lade Deres Commissionnair Monrad hente, saa at De igiennem ham vist har erholdt fornøden Underretning denne Sag vedkommende. Jeg indskrænker mig derfor blot til at bevidne Dem, hvor kiert det har været mig at vide Deres Ønske opnaaet. Med megen Interesse har jeg med Deres Breve i Haanden fulgt Dem i Rom, til Neapel og atter tilbage til Rom, men jeg har tillige maattet beklage, at Deres Helbred saa ofte har givet Dem Aarsag til Klage og Utilfredshed selv i hiine skiønne Egne, der giemmer saa megen Føde for Deres Aand saa fortrolig med de Gamle og med de skiønne Konster. Jeg kiender Dem imidlertid nok til at vide, hvor meget og hvor meget vel De har benyttet ethvert Øjeblik, der levnedes Dem til at see og nyde Italiens Herligheder i Levningerne af fordums Kunst og ædel Smag. Dette fremlyser ogsaa af Deres Breve, som har været mig usigelig interressante. Det Bekiendtskab, De havde til Dronningen og hendes Aumaunier, maae have banet Dem Vejen til at see Neapels Konstproducter nærmere og bedre end nogen anden, og da De, som det synes, befandt Dem bedre i Neapel end i Rom, fortænker jeg Dem næsten i, at De saa snart vilde forlade denne Hovedstad, dog anfører De Grunde, hvis Vægt, jeg ikke kan afstride, men jeg er vis paa, at denne Bestemmelse har kostet Dem Overvindelse. Hvilket sieldent Held iøvrigt netop at opleve en Irruption af Vesuv i Neapel; det maae sandelig være frygtelig skiønt. Det Konst Academie, som saa uendelig meget berømmedes, er altsaa slet ikke endnu sat igang; dette havde jeg mindst ventet. De sender mig altsaa vel ikke heller nogen Statuter derfra; de fra Academiet i Florentz og St. Lucca i Rom har jeg modtaget ved Lund, og de ere endnu komne tidst nok for at tages i Afbenyttelse ved Commissionens Arbejder. løvrigt giør jeg mig en Fornøjelse af at underrette Dem om, at Forslagene til nye Fundats og Reglementet for de skiønne Kunsters Academie nu saa at sige ere udarbejdede og vil blive forelagte Hs. Majestæt til Aprobation i denne Maaned. Jeg troer ikke at fejle ved at see meget godt og mange nyttige Forbedringer indførte ved den angivne nye Organisation af Academiet, maatte den understøttes ved gode Lærere og god Villie, og da vil den vist bære god Frugt. Jeg længes efter at see Forslagene aproberede og Fundatsen samt Reglementet trykket: jeg skulde da strax tilstille Dem samme for at erfare Deres Dom, som vilde have Værd for mig.
Lund er, som meldt, ankommen, og han forekommer mig at være en beskeden, tænkende Mand; han har viist mig sin Portefeulle, en deel Copier af Hoveder, meest efter Raphael tegnede med den bløde lavere Pensel, men som saadan vel udførte. Malerier har han slet ikke viist mig; hans store Arbejde er endnu ikke ankommen. Det første, han fuldender her, er nok Frøk. Bruns Portrait og nogle Malerier bestilte for Theatret til Oehlenschlägers Correggio, som endeligen skal opføres til Kongens Fødselsdag; men af disse vil han ikke være at bedømme. Om Høyers Hero, at den er ankommen og seet med Fornøjelse af Academiet, har jeg, troer jeg, tilskreven Dem. Hendes Hoved forekommer mig noget lidet, men ellers er der Udtryk i Maleriet. Hans Socrates kommer vel snart hertil, som jeg haaber, paa Academiets Regning og med lovet Bistand af Hs. Majestæt, hvad Coursen angaaer. Seenest er ham tilskreven, at han ikke maatte afvente Arbejde af Slotscommissionen i Italien, da denne ikke syntes villig at give ham samme, men derimod maatte han vende tilbage i Juli 1811, hvortil tvende Qvartaler vilde blive ham foreskudte. Thorvaldsen faaer vi vist aldrig nogen personlig Tieneste af ved Academiet; men man skylder ham meget, fordi han forherliger det danske Navn udenlands, og fordi han sikkert ogsaa vil forsyne sit Fædreneland med sine skiønne Konst Arbejder. Maatte det kun være at transportere hertil. Samme Held vil jeg ønske Dem, hvad Deres udvalgte Malerier angaaer, og ligeledes med Thorvaldsens Buste. De rommerske Damer og alle Kiendere af Kunsten paa Stedet har sagt Dem saameget forbindtligt over den virkelige skiønne Idee, at der intet levnes mig at tilføje uden min oprigtige Tak, fordi De atter derved har betænkt Deres Fædreneland. Af Cheval. Lizakewitz har jeg erfaret, at De er ankommen i Paris, og det glæder mig for Dem, at De er igien hos Deres Ven Waltersdorff, dog vil dette vist bidrage til, at De ikke saa snart kommer tilbage til os, hvilket skulde fortryde mig. Hils ham ret meget, den gode Waltersdorff, ingen kan have glædet sig meere end jeg over hans Ansættelse paa en saa vigtig Post som den nærværende, hvilken han saa gandske er voxen. Ogsaa haaber jeg, at han har Aarsag at være tilfreds.
Fra den rejsende J. P. Møller har jeg erholdt en Beretning fra Brussel und. 10. Novbr. Han havde ved Deres Anbefaling mødt den bedste Modtagelse hos Conservateuren for Musæum Hr. Bouschaert, men da Restaurateuren P. Thys ikke arbejder i Vintermaanederne, havde han isinde at fortsætte Rejsen til Paris. De vil rimeligviis have seet ham der, og jeg anbefaler ham til Deres Omsorg, hvis De kan hjelpe ham frem. Vil De sige ham, at jeg ventede en Indberetning fra ham og hans Adresse for at kunne svare ham …