Montenero d 14d December 1810
Min gode Ven Thorwaldsen
Jeg har tilskrevet idag Høyer et langt Brev, og til Dem min dyrebare Ven vil jeg blot sige to Ord, fordi jeg savner Tid til at underholde mig med Dem.
En Deel ubehagelige Tildragelser saavel i Genua som her, have sadt mig i en øyebliklig Forlegenbed for Penge. Disse mangle overalt, og Elendigheden har naaet dens høyeste Top. Jeg maae altsaa bede Dem at udsætte nogle Maaneder Indkrævelsen af den Dem givne Assignation paa 114 Scudi, da jeg ikke kan dække min Banquier Gian Gherardo de Rossi. Jeg har beordret ham til at lade Dem udbetale de 14 Scudi som De enten har, eller snart vil betale til Gmellin. De øvrige 100 Scudi som jeg vilde betale til Dem til Afdrag af min Giæld, men jeg beder Den indstændig at bie med, indtil en for mig lykkeligere Tidspunkt.
Tilgiv det for Guds Skyld min kiere Ven og Landsmand, og fortryd ey paa at jeg beder Dem om at bevise mig denne Tjeneste.
Vi leve alle temmelig vel; dog er alt sørgelig omkring os; thi det beklagelige Livorno behandles meget haardt, og K[l]ager ere almindelige. Savnet af denne Byes Frihavn, har opløst alle Handels Forbindelser, og de uhyre Contributioner som maae betales til Italiens Beherskere, hindre al Penge Omløb, saa at man veed ikke hvorledes at anskaffe sig samme; thi Vexler paa fremmede Steder kan ikke meere forhandles.
Min Kone hilser kierligst. Hun befinder sig overmaade vel, tilligemed vor heele Venne Kreds. Alle hilse paa det venskabeligste, og jeg omfavner Dem hiertelig
B[aron] Schubart