Rom den 15 Januar 1843
Herr Conferenseraad
Det Brev som Baronesse Stampe paa Deres Anmodning haver havt den Godhed at skrive til mig, haver glædet mig overordentlig meget, da jeg deraf seer at De befinder Dem ved god Sundhed, Et Rygte har gaaet her i Rom, at De var meget syg i et af Deres Been, hvilket haver bedrøvet mig meget, Dette Rygte er altsaa om ikke ganske usandt dog idetmindste har det væl ikke været saa slet som Fama haver giordt det, dette synnes Deres Brev at give mig Vished om, og min Glæde over at vide Dem munter, og istand til at udøve Deres herlige Kunst, kan kun den begribe som kiender min uinskrenkede Agtelse for Dem, og som ved hvormegen Taknemlighed jeg er Dem skyldig. Derimod haver det giordt mig undt at see af samme Brev, men temmelig Vished, at De ikke haver modtaget mit Brev af 22 November 1842, hvorledes det er gaaet til kan jeg ikke begribe, men jeg tør antage med Sikkerhed at det er gaaet Dem tabt, da jeg i Deres Brev ikke finder et eneste af mine Spørgsmaale besvarede, det vil altsaa væl være nødvendigt at gientage en Deel af det som indeholdtes i mit forrige Brev, i Forening med det som jeg nu have at skrive om. Til Underretning om Deres Arbeiders Gang tiener her det første.
Baboni arbeider nu 10 Uger paa Grazierne, og haver i den Tid modtaget 54 scudi. Gruppen staar ennu mod Muren, men er dog paa Forsiden saa vit fremme af Blaakken, at jeg med Vished tør sige at paa denne side kun findes en Plæt, og den treffer paa Amors vænstre Arm. Grazzierne ere ganske rene, men Blaakken er som De selv ved ikke meget haard, det Haab at den invændig skulde blive haardere haver ikke realiseret sig. Scaramelli arbeider 11 Uger paa St Tadæus, og haver i den Tid modtaget 66 scudi han haver ontrændt ennu 6 Ugers Arbeide derpaa at giøre, Gabbiati er ennu ikke ganske færdig med Jesus i Emaus, thi da jeg ved at det ikke hasteer med dette Arbeide, saa haver jeg ladet ham hielpe mig med nogle smaating paa mit Basrilief da han arbeider meget godt, Han haver modtaget derpaa 38 scudi[.] Basrilieffet Venus, og Amor, stukken af Bien, er færdigt, og Sig Gioseppe arbeider nu paa Poninochis Buste, han har modtaget paa disse Arbeider 30 scudi[.] Camia er ennu ikke færdig med Apostlene han arbeider i andre Studier, og haver tillige faaet nogle Informationer hos nogle engelske Damer, han lader sig kun meget li[d]t see i Deres Studie, og jeg begynder at frygte for at De haver givet ham formeget forud paa disse Tegninger, og haver beslutted inted mere at give ham førend han ganske haver fuldendt Tegningerne. Formatoren haver jeg Betalt 71. Scu 11 Ba som Restanse paa Grazierne[.] til Villiams haver jeg ogsaa betalt hvad De var ham skyldig. Kolb haver faaet hos mig 20 Scu 47 Ba som han havde lagt ud for Dem paa Reisen. Buti haver faaet 24 Scudi hos mig som Huseleie for det Værelse hvori Bronsteds Sager opbevares, jeg ved ikke om jeg deri haver giordt Ret, i at betale dette men jeg kunde ikke blive fri for deres Paaheng, endskiøndt jeg bad dem om at vænte idetminste til jeg haude Deres Mening derom. Canini haver ogsaa været hos mig om Huuseleie men da jeg sagde ham at jeg haabede at De selv snart kom igien til Rom, saa vilde han dog hellere vænte til De selv betalte ham, Madamme Anna Maria hænter hvær Maan[e]d sine 15 Scudi. Jeg haver sa[a]ledes givet Deres Høivælbaarendh[e]d en liden Oversigt over de større Summer som jeg haver havt at betale der er nu ogsaa mange Smaating som hvis jeg skulde nævne dem vilde giøre mit Brev for vitløftig. men i mine Bøger haver jeg aldt opskreven intil den minste Ting, og kan fremvise Qviteringer for aldt. Herr Kolb haver besøgt mig, jeg haver viist ham mine Regnskaber, og han gav mig en Compliment, for den Maade hvorpaa jeg fører mine Bøger, om jeg fortiente denne vil De selv engang kunde bestemme. Med min Samvittighed er jeg enig om, at den Maade hvorpaa jeg forvalter Deres Sager er overenstemmende med Ære, og Ret, og tør altsaa ikke tvivle paa, at den vil finde Deres, min Høiagtede Vælynders! Tilfredshed. Den totale Summe som jeg til Dato haver givet ud, beløber sig til 532 Scudi. altsaa, de rede Penge som De gav mig, ere for det meste brugte, og ret snart seer jeg mig nød til at tage min Tilflugt til den Anvisning paa Torlonia som De anbetrode mig, for at have Midler til at fulende de Arbeider som De haver befalet mig. De vil have modtaget et Brev fra Savonelli hvori han haver fortalt hele Afæren med Gatti, jeg vil altsaa ikke gientage dette, men kun hilse Dem paa det Vænskabeligste fra Savonelli som ogsaa er i Arbeide med et Brev til Dem, hvori han ennu udførligere vil afhandle denne Sag. Savonelli arbeider i Studiet og vi sees saaledes hver Dag, og hielper hværandre med Raad, og Daad, Saa meget for denne Gang om Deres Sager Herr Conferenseraad. De tillader nu godhedsfuld at jeg ogsaa taler et Par Ord om mine egne Ting, og her seer jeg mig atter nød til at gientage hvad jeg Skrev i mit forrige Brev, thi De Skriver mig at jeg kan snart vænte Tegningen, og paa Monomentet Maalet, paa Busten, et obenbart Bevis paa at De ikke haver modtaget mit Brev, thi deri fortalte jeg navnlig følgende, Omtrent 8 Dage efter at De havde forladt Rom ankom et Brev fra Danmark med Udskrift til Dem, men da jeg kiente Haanden, og saa at det var fra Oberst von Rosenberg, altsaa angaaende Monomented hvilket De haver havt den særdeles Godhed at give mig at udføre, saa tog jeg ikke i betænkning at brække Brevet, for at sette mig i Besidelse af Tegningen som deri fantes, tillige med de bestemte Maal paa Basriliefferne, saa væl som Busten, Brevet indehaaldt ikke andet en naagle udmærkede Høflighedsbeviser til Dem, og et Spørgsmaal om hvorledes og paa hvilken Maade De vilde have Pengene tilsent, Da nu intet manglede mig i at begynde paa Arbeidet end netop Penge, saa Skrev jeg til Oberst Rosenberg i Skanderborg om han vilde have den godhed at sende mig en fierde Deel af Summen nemlig 1000 Rbd som Forskud paa Arbeidet for at sette mig istand til at kiøbe Marmor, og at betale de nødvændige Arbeider, men jeg haver aldeles inted Svar faaet enskiøn[t] det nu nesten er 10 Uger siden, saa jeg begynder at frygte for at da De nu ikke lengere befinder Dem i Rom saa haver man maaske tabt Tiltroen til mig, og vaaver ikke at betroe mig dette Arbeide, paa hvilket jeg haver bygget hele Haabet for min videre Egsistens i Rom. Dog er jeg vis paa at kun et par linier fra Deres Haand til Herr Oberst Rosenberg i Skanderborg vil være tilstrækkelige til at give ham den nødvændige Tiltroe til mig, saa at der bliver givet mig Leilighed til at begynde dette Arbeide hvortil jeg haver glædet mig saa meget, og hvorfor jeg ikke noksom kan takke Dem. Jeg beder derfor Deres Høivælbaarenhed ret instendig, ja! og haaber det sikkert at De til al Deres anden Godhed for mig ogsaa vil lægge den ret snart at skrive et par Ord til Obersten for at bringe Rigtighed i denne Sag som ligger mig saa meget paa Hiertet, Mahleren Wilmer har været hos mig, han siger at De haver ønsket at han skulde Mahle det Billede som De haver kiøbt af ham paa Lær[r]ed, han haver derfor villet have Stykket for at kunde gientage det, jeg haver ikke givet ham det, jeg vænter derfor Deres Fuldmagt til at tillade ham at begiere det, som han i hvært Tilfælde ønsker selv om De vil behaalde det som de [sic] haver.
[På et lille, løstliggende stykke papir:]
Jeg beder paa det instendigste at De godhedsfuld saa snart som deres Tid tillader det vilde sende mig, om ikke alle Tegningerne til Monomentet, saa dog idetminste en eller to, tillige med svar om jeg maa lade Wilmer kopiere Mahleriet. Og om jeg skal betale Canini, for Huuseleien, Jeg beder at hilse Frue Paulsen og Her Obersten.
Prins Vilhelms Søn er ankommet hertil og haver i gaar den 14 besøgt Deres Studier. Jeg ønskede at vide om Basrilieffet Christus i Emaus skal giøres færdigt, og om De ellers haver noget at befale mig.
Da Reinhort, Vagner, Nadorp og hele vores Aftenselskab i Kneipen paa Piazza Barberini, immer naar de møtte mig spurgte mig om jeg ikke viste hvorledes det gik Dem i Kiøbenhavn og om det var sandt at De var saa farlig syg i en Fod, uden at jeg var istand til tilfredsstillende at kunde besvare disse Spørgsmaale, saa besluttede jeg nu da jeg havde faaet Deres Brev, atter engang at besøge denne Kneipe (som Vagner nu haver døbt Sapienzza) for at glæde disse Herrer med Efterretningen om deres fuldkomne Vælbefindende. Man klinkede, og drak, paa Deres fremdeles Sundhed, og lader Dem paa det Vænskabeligste hilse, tillige skal jeg hilse fra Flohr, og Mathie, og fra alle de Danske uden Un[d]tagelse. Fra mig selv være De hilset med største Høiagtelse, jeg ønsker Dem at leve væl intil jeg atter haver den Ære at see Dem, og saaledes underskriver jeg mig med Ærbødighed, Deres Høivælbaarenheds troe og lydige
C F Holbeck