d. 10de Juli afhentede vi Thorv: (uden at der var blevet rørt ved Bysten), (: nu lod vi den sende med en Skipper til Nysøe og der holde Vaad med Klude og reiste til Helsingnør, hvor vi med Henrik[,]
Holger, Elisa, Fr: Wulf, og Stampe, besøgte Lieutnant Chr: Wulf, Byfogden raadte os meget at tage til Kullen, og vi bestemte os dertil, nu kom Vagtskibets Mandskab og hentede os, førte os om bord paa Vagtskibet der bleve vi trakterte og Saluterte ved Bort gangen, de førte os atter til Helsingborg og Steenfeldt, som fulgte os over anbefalede os der til Byefogden, som var mageløs, artig og opmærksom, han fulgte nu med os til Rammeløse, og da han strax tilbød, at sørge for alt, saa bestilte og betalte han Vognen, og alt jeg ordinerede rask væk alt hvad vi vilde have, da jeg naturligvis troede det gik paa min Regning, paa Rameløse saa vi os om, og bleve da inviterede til Diner af Bade Giesterne, og Conversationen var meget Animeret, der var en Svensk Dame som havde kiendt Thorv: før og hun sendte ham senere hendes Portrait i Mignatür, som den gode Mand, talte om, han vilde diktere mig et Taksigelses brev til, men det blev opsat, og forsømt, da vi vilde reise videre for endnu at naae Kullen, bleve vi nødte til at oppebie, en drik der skulde laves, af Champagne[,] Rinskviin og andet, hvori man vilde drikke Thor’s Skaael, efter dette kiørte vi videre til Høganæs saa Biergværkerne (Kulminerne :) osv ‒ ‒
Byefogden var fortreffelig til at sige besked og var snaksom og munter, og forsikrede vi havde drevet hans Tandpine bort, som meget havde plaget ham, i fleere dage før vi kom, vi kom til Kullen lige som Solen vilde gaae ned, det var den deiligste Aften af Værden, og jeg har aldrig seet noget her i Norden, ligne saa meget Ischia som Cullen i den Belysning, det var et deiligt Syn, men da vi en Stund havde glædet os derved følte vi at vi vare trætte, nu maatte vi rede Seng og lave som vi best kunde i en daarlig lille Hytte, jeg sørgede for den beste Stue til Thorv dog da Stampe var meget vanskeligere at tilfredstille, saa overlod Thorv: ham sin Sæng osv[.]
Mage til Thorvaldsens Nøisomhed har jeg aldrig kiendt hos nogen Mand, (jeg siger Mand thi vi Fruentimmer er jo alletider bedre at komme tilrette med) dette fik vi 2 Aar senere leilighed til at skiønne paa, efter en taalelig Natt stod vi Kl 5 op og gik paa Kullen, men at være paa den var langtfra saa smukt som at see den Nedefra og veiret var nu koldt og blæsende og det regnede ogsaa lidt, derfra tog vi til en Herre Gaard hvor en Grev var paae, og vores Byefogd forsikkrede at der skulde være en prægtig Malerie Samling og udmærkede Raphaeller osv (: vi fandt ingen men nogle Copier af Guido troer jeg :) Greven men især Grevinden vare meget glade ved at see Thorv: og venlige. Haven var styk, og da der intet rart var saa kiørte vi snart bort, man havde sagt at færge folkene fra Helsingnør havde udbudet sig, at maatte hente Coufferne og da vi havde sagt at vi ville være i Helsingborg Kl: 6: maatte vi skynde os [og] da vi kom vare vi meget sultne[.] tænk altsaa vores overaskelse at blive inviteret til en Stor Diner som Byens Honoratiores gav Thorv: til Ære, (Borgemesteren fra Helsingør var [kommet] os alt her i mød[e], og havde taget et drikkehorn med, som Helsingborgerne ved en Leilighed havde skienket Helsingnør) denne gik rund ved Bordet, ved en heel deel taler, og der herskede megen Munterhed, da vi nu vare ferdige, maatte vi bie paa færge folkene, thi disse havde længe været kommet, men nu vare de blevne satte tilbords hvor vi stod op fra, og lod dem det smage, vist lige som vi; Nu fulgte heele Sælskabet os til Moloen [på] Stranden, paa Veien førtes vi til Conditoren, som min Herre (en Generall ved Prinds Oscars Regiment :) forsikkrede var famøs, han fylte vore lommer, og man vil i Thorvaldsens Secretair Skuffe endnu finde en Mængde Sigarrer, som hans Lommer bleve
fyldte med, og naar jeg senere vilde kaste dem bort, for lugten[s] skyld, satte Thorv: sig altid derimod paastaaende at de bevarede hans Tøi for Møll og saa var det en Erindring om Sverig)
ned ad Gaden gik man arm i Arm, hver med sin, og Thorvaldsen havde 2 Under armen, og 1 Sigar i Munden, saae ret Burschenartig ud, og var hvad man kalder fideel, ved Moloen var heele Byen forsamlet og nu hørte vi den deiligste Horn Musik (af Prins Oskars Hornblæsere :)[.] Veiret var deiligt og det var ordentlig rørende at see den Edle Skikkelse af Thorvaldsen opreist i den med Flag smykkede SeilsBaad, for at takke for den ham med begeistring bragte 9 gange Hura, og saa Kanonerne, men især Musiken[.] Havet var speilklar, og fleere Skibe vi kom forbie Saluterede NB.
Neppe ankommen til Helsingør maatte vi giøre toilet for at bivaane en Fest, som Byen gav Thorv:, Borgemesteren Kom [og] afhentede os Damer, og nogle Honoratiores hentede Thorv:, vi bleve bragte paa Bakken [ved] Marienlyst og en 37 Kanonskud modtoge ham, derpaa skingrende Musik, paa Bakken vare anbragte fleere med Krandse smykkede Telte og der serveredes med Thee, Taler, Sange, og siden Soupé, Jordbær, o sv, alt var nydeligt og munter, men især Udsigten og Diner[.] kort vi lagde os tilfredse men ogsaa trette til Sengs. Næste morgen giorde vi endnu et par Visitter, føren[d] vi forlode Byen; og nu toge vi afsked fra vores vakkre, og giestfrie Etatsraad Steenfelds, efter hans raad reiste vi over Fredriksborg, og Sorgenfrei, til Kiøbenhavn, paa Sorgenfrei, giorde Thor sin
Opvartning til Prins Christian, og Gemalinde og vi andre spadserede saa længe omkring i Skoven, hvor jeg var for første gang, jeg fandt det deiligt men blev dog kied deraf, thi den Eene time gik efter den Anden og Kl: blev 9 før Thor: kom derfra, (han var gaaet Kl: 4) og vi havde kuns et lille Hull paa Værtshuuset at more os med, trætte vare vi, og Kiøbenhavn skulle vi naae. Thorvaldsen havde spadseret med Herskabet i Skoven, og besøgt, en Frue Zøpfen o sv, der havde været en fremmed dame fra Holsteen osv ‒ og til Slutning, da han listede bort for at gaae til Værtshuuset, gik han vild, hvad han ikke var træt, og Svedt, blev han det nu, endelig fandt vi ham vores Karl, og Stampe og jeg, gik og ledte[.] han var grumme ilde ved at vi havde ventet saa længe, og derved forgik vores løst til at skiende, thi han vilde blodt blive 1 Time bort og nu blev han 5 Timer, aldrig i mit liv har jeg kiedet mig som den Eftermidag, og jeg sandede atter det Ordsprog som Thorvaldsen saa ofte brugte: [”]aspetare i non venire osv e d’a morire[”], dertil tabte jeg et Schwall i Skoven, som ikke var til at finde (2 Aar senere hvor jeg længe havde glemt det, bragte man mig det, det var blevet funden i Sorgenfrei Have :) kort Kl: 12 kom vi til Kiøbenhavn, [...]
