Juli 1839

Sender

Christine Stampe

Sender’s Location

Nysø

Recipient

Omnes

Dating based on

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Juli 1839.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Abstract

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 4. del af i alt 60.

Document

[side14]

[fortsat…]I

d. 10de JuliII afhentede vi Thorv: (uden at der var blevet rørt ved BystenIII), (: nu lod vi den sende med en Skipper til Nysøe og der holde Vaad med Klude og reiste til Helsingnør, hvor vi med HenrikIV[,]

[side]

HolgerV, ElisaVI, Fr: WulfVII, og StampeVIII, besøgte Lieutnant Chr: WulfIX, ByfogdenX raadte os meget at tage til KullenXI, og vi bestemte os dertil, nu kom Vagtskibets Mandskab og hentede os, førte os om bord paa Vagtskibet der bleve vi trakterteXII og Saluterte ved Bort gangen, de førte os atter til Helsingborg og Steenfeldt, som fulgte os over anbefalede os der til ByefogdenXIII, som var mageløs, artig og opmærksom, han fulgte nu med os til RammeløseXIV, og da han strax tilbød, at sørge for alt, saa bestilte og betalte han Vognen, og alt jeg ordinerede rask væk alt hvad vi vilde have, da jeg naturligvis troede det gik paa min Regning, paa Rameløse saa vi os om, og bleve da inviterede til Diner af Bade GiesterneXV, og Conversationen var meget Animeret, der var en Svensk DameXVI som havde kiendt Thorv: før og hun sendte ham senere hendes Portrait i Mignatür, som den gode Mand, talte om, han vilde diktere mig et Taksigelses brev til, men det blev opsat, og forsømt, da vi vilde reise videre for endnu at naae Kullen, bleve vi nødte til at oppebieXVII, en drik der skulde laves, af Champagne[,] RinskviinXVIII og andet, hvori man vilde drikke Thor’s Skaael, efter dette kiørte vi videre til HøganæsXIX saa Biergværkerne (Kulminerne :) osv ‒ ‒
Byefogden var fortreffelig til at sige besked og var snaksom og munter, og forsikrede vi havde drevet hans Tandpine bort, som meget havde plaget ham, i fleere dage før vi kom, vi kom til Kullen lige som Solen vilde gaae ned, det var den deiligste Aften af Værden, og jeg har aldrig seet noget her i Norden, ligne saa meget IschiaXX som Cullen i den Belysning, det var et deiligt Syn, men da vi en Stund havde glædet os derved følte vi at vi vare trætte, nu maatte vi rede Seng og lave som vi best kunde i en daarlig lille Hytte, jeg sørgede for den beste Stue til Thorv dog da Stampe var meget vanskeligere at tilfredstille, saa overlod Thorv: ham sin Sæng osv[.]

[side]

Mage til Thorvaldsens NøisomhedXXI har jeg aldrig kiendt hos nogen Mand, (jeg siger Mand thi vi Fruentimmer er jo alletider bedre at komme tilrette med) dette fik vi 2 Aar senere leilighed til at skiønne paa, efter en taalelig Natt stod vi Kl 5XXII op og gik paa Kullen, men at være paa den var langtfra saa smukt som at see den Nedefra og veiret var nu koldt og blæsende og det regnede ogsaa lidt, derfra tog vi til en Herre GaardXXIII hvor en Grev var paaeXXIV, og vores Byefogd forsikkrede at der skulde være en prægtig Malerie Samling og udmærkede RaphaellerXXV osv (: vi fandt ingen men nogle Copier af GuidoXXVI troer jeg :) GrevenXXVII men især GrevindenXXVIII vare meget glade ved at see Thorv: og venlige. Haven var styk, og da der intet rart var saa kiørte vi snart bort, man havde sagt at færge folkene fra Helsingnør havde udbudet sig, at maatte hente CoufferneXXIX og da vi havde sagt at vi ville være i Helsingborg Kl: 6: maatte vi skynde os [og] da vi kom vare vi meget sultne[.] tænk altsaa vores overaskelse at blive inviteret til en Stor Diner som Byens HonoratioresXXX gav Thorv: til Ære, (Borgemesteren fra Helsingør var [kommet] os alt her i mød[e], og havde taget et drikkehorn med, som Helsingborgerne ved en Leilighed havde skienket Helsingnør) denne gik rund ved Bordet, ved en heel deel taler, og der herskede megen Munterhed, da vi nu vare ferdige, maatte vi bieXXXI paa færge folkene, thi disse havde længe været kommet, men nu vare de blevne satte tilbords hvor vi stod op fra, og lod dem det smage, vist lige som vi; Nu fulgte heele Sælskabet os til MoloenXXXII [på] Stranden, paa Veien førtes vi til Conditoren, som min Herre (en GenerallXXXIII ved Prinds OscarsXXXIV Regiment :) forsikkrede var famøs, han fylte vore lommer, og man vil i Thorvaldsens Secretair Skuffe endnu finde en Mængde SigarrerXXXV, som hans Lommer bleve

[side]

fyldte med, og naar jeg senere vilde kaste dem bort, for lugten[s] skyld, satte Thorv: sig altid derimod paastaaende at de bevarede hans Tøi for Møll og saa var det en Erindring om Sverig)
ned ad Gaden gik man arm i Arm, hver med sin, og Thorvaldsen havde 2 Under armen, og 1 Sigar i Munden, saae ret BurschenartigXXXVI ud, og var hvad man kalder fideelXXXVII, ved Moloen var heele Byen forsamlet og nu hørte vi den deiligste Horn Musik (af Prins Oskars Hornblæsere :)[.] Veiret var deiligt og det var ordentlig rørende at see den Edle Skikkelse af Thorvaldsen opreist i den med Flag smykkede SeilsBaad, for at takke for den ham med begeistring bragte 9 gange Hura, og saa Kanonerne, men især Musiken[.] Havet var speilklar, og fleere Skibe vi kom forbie Saluterede NB.
Neppe ankommen til Helsingør maatte vi giøre toilet for at bivaaneXXXVIII en FestXXXIX, som Byen gav Thorv:, Borgemesteren Kom [og] afhentede os Damer, og nogle HonoratioresXL hentede Thorv:, vi bleve bragte paa Bakken [ved] Marienlyst og en 37 Kanonskud modtoge ham, derpaa skingrende Musik, paa Bakken vare anbragte fleere med Krandse smykkede Telte og der serveredes med Thee, Taler, Sange, og siden SoupéXLI, Jordbær, o sv, alt var nydeligt og munter, men især Udsigten og Diner[.] kort vi lagde os tilfredse men ogsaa trette til Sengs. Næste morgenXLII giorde vi endnu et par Visitter, føren[d] vi forlode Byen; og nu toge vi afsked fra vores vakkre, og giestfrie Etatsraad SteenfeldsXLIII, efter hans raad reiste vi over Fredriksborg, og SorgenfreiXLIV, til Kiøbenhavn, paa Sorgenfrei, giorde Thor sin

[side]
Opvartning til Prins ChristianXLV, og GemalindeXLVI og vi andre spadserede saa længe omkring i Skoven, hvor jeg var for første gang, jeg fandt det deiligt men blev dog kied deraf, thi den Eene time gik efter den Anden og Kl: blev 9 før Thor: kom derfra, (han var gaaet Kl: 4) og vi havde kuns et lille Hull paa Værtshuuset at more os med, trætte vare vi, og Kiøbenhavn skulle vi naae. Thorvaldsen havde spadseret med Herskabet i Skoven, og besøgt, en Frue ZøpfenXLVII o sv, der havde været en fremmed dame fra Holsteen osv ‒ og til Slutning, da han listede bort for at gaae til Værtshuuset, gik han vild, hvad han ikke var træt, og Svedt, blev han det nu, endelig fandt vi ham vores Karl, og Stampe og jeg, gik og ledte[.] han var grumme ilde ved at vi havde ventet saa længe, og derved forgik vores løst til at skiende, thi han vilde blodt blive 1 Time bort og nu blev han 5 Timer, aldrig i mit liv har jeg kiedet mig som den Eftermidag, og jeg sandede atter det Ordsprog som Thorvaldsen saa ofte brugte: [”]aspetare i non venire osv e d’a morireXLVIII[”], dertil tabte jeg et SchwallXLIX i Skoven, som ikke var til at finde (2 Aar senere hvor jeg længe havde glemt det, bragte man mig det, det var blevet funden i Sorgenfrei Have :) kort Kl: 12 kom vi til Kiøbenhavn, [...]

[fortsættes…]L

General Comment

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 4.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Archival Reference

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Other references

Subjects

Persons

Works

A876 Ludvig Holberg, 16.8.1839, inv.nr. A876

Commentaries

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. Christine Stampe daterer fejlagtigt afrejsen til 10.7.1839. Thorvaldsen & co. tog fra København til Helsingør og videre 9.7.1839.

  3. Dvs. Ludvig Holberg, A876.

  4. Dvs. Christine og Henrik Stampes ældste søn Henrik Stampe den yngre.

  5. Dvs. Christine og Henrik Stampes søn Holger Stampe-Charisius.

  6. Dvs. Christine og Henrik Stampes ældste datter Elise Stampe.

  7. Dvs. Henriette Wulff.

  8. Dvs. den danske baron af Stampenborg Henrik Stampe.

  9. Dvs. den danske søofficer og komponist Christian Wulff, som var bror til Henriette Wulff.

  10. Dvs. den danske borgmester af Helsingør Jacob August Stenfeldt (1783-1858).

  11. Dvs. det lange forbjerg mellem Øresund og Skälderviken i det nordvestlige Skåne.

  12. Dvs. beværte jf. traktere i Ordbog over det danske Sprog

  13. Højst sandsynlig den svenske borgmester i Helsingborg, Håkan Lundberg (1795–1849).

  14. Dvs. den svenske by Ramlösa, som i dag er indlemmet i Helsingborg.

  15. Dvs. badegæsterne.

  16. Følgende passage: “[...] der var en Svensk Dame [...] hvori man vilde drikke Thor’s Skaael [...]”, bringes ikke i Rigmor Stampe, op. cit.
    Den svenske dame er p.t. ikke identificeret.

  17. Dvs. vente på, afvente, jf. oppebie i Ordbog over det danske Sprog.

  18. Dvs. en hvidvin fra egnen omkring Rhinen, jf. Rhinskvin i Ordbog over det danske Sprog.

  19. Dvs. den svenske by Höganäs i det nordvestlige Skåne.

  20. Dvs. den italienske klippeø 30 km sydvest for Napoli.

  21. Se evt. emneordet Thorvaldsens beskedenhed.

  22. 10.7.1839 rejste selskabet fra Kullen over et besøg hos greve Carl De Geer (1781–1861) på Kulla Gunnarstorp til Helsingborg, hvor der festedes for Thorvaldsen og dansk-svensk broderskab. Ved afsejling til Helsingør hyldedes billedhuggeren af stor folkemængde og orkester.

  23. Dvs. den skånske herregård Kulla Gunnarstorp.

  24. Følgende passage: “[...] hvor en Grev var paae [...] da vi kom vare vi meget sultne [...]”, bringes ikke i Rigmor Stampe, op. cit.

  25. Dvs. malerier af den italienske maler Rafael (1483-1520).

  26. Dvs. den italienske maler Guido Reni (1575-1642).

  27. Dvs. Carl De Geer af Leufsta (1781-1861).

  28. Dvs. Ulrika Sofia De Geer, f. Sprengtporten (1793-1869).

  29. Dvs. kuffert, jf. kuffert i Ordbog over det danske Sprog.

  30. Dvs. fornemmeste personer, mest ansete personer, jf. honoratiores i Ordbog over det danske Sprog.

  31. Dvs. vente på, jf. bie i Ordbog over det danske Sprog.

  32. Dvs. molen.

  33. Denne general er p.t. uidentificeret.

  34. Dvs. den svenske prins Oscar (1799-1859).

  35. Dvs. cigarer.

  36. Dvs. ung, ugift mand, jf. bursch i Ordbog over det danske Sprog.

  37. Dvs. gemytlig, munter, lystig, jf. betydning 2 af adjektivet fidel i Ordbog over det danske Sprog.

  38. Dvs. være til stede, overvære, jf. bivaane i Ordbog over det danske Sprog.

  39. Dvs. festen i Helsingør om aftenen 10.7.1839.

  40. Dvs. fornemmeste personer, mest ansete personer, jf. honoratiores i Ordbog over det danske Sprog.

  41. Dvs. aftensmåltid, aftensselskab, jf. souper i Ordbog over det danske Sprog.

  42. Thorvaldsen rejste fra Helsingør til København 11.7.1839 via Sorgenfri, hvor han besøgte kronprinseparret Christian (8.) Frederik og Caroline Amalie.

  43. Dvs. den danske borgmester i Helsingør Jacob August Stenfeldt (1783-1858).

  44. Dvs. Sorgenfri.

  45. Dvs. den danske kronprins Christian (8.) Frederik.

  46. Dvs. den danske kronprinsesse Caroline Amalie.

  47. Fru Zøpfen er p.t. uidentificeret.

  48. Dvs. “Vente – og ingen kommer – det er til at dø af”.

  49. Dvs. sjal. Bruges om de af kashmiruld vævede firkantede klædestykker, der i orienten bruges som skærf, turban olgn. og indført til Europa bruges af kvinder som et løst overkast (lagt sammen i trekant), der dækker (hoved) skuldre, bryst og ryg, jf. sjal i Ordbog over det danske Sprog.

  50. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Last updated 30.08.2020