Indsendt.
I flere Aviser, navnlig i Lollands-Falsters No. 22 og i Fædrelandet No. 801 er den Idee, at sætte en Mindestøtte for Kong Frederik den Sjette faldet uheldig om end velmeent og dette skal bevises blandt andet derved, at Indbydelsen ei finder Gjenklang imellem Folket, da intet af Betydenhed tegnes; men dette Beviis gjelder i det mindste ikke for Jylland; thi her er alt samlet omtrent 5000 [X], hvorfor en ret passende Støtte kan reises; men da vi ikke vilde have Værket betragtet som et provindsialt Anliggende men som en National-Sag, fandt vi det passende at indbyde vore Brødre paa hiin Side Belterne til Deeltagelse.
I samme Blade yttres ved denne Leilighed, at om end Frederik som privat Mand var i høi Grad elskelig, saa var var hans Regjering dog ulykkelig for Danmark, og at Ulykkerne for en Deel maatte tilskrives hans Regjering, hvorfor man antager at han, som Konge ei kan tilkomme en Mindestøtte.
Da jeg er blandt dem, som have udstædt Indbydelsen hertil, finder jeg mig opfordret til at gjøre Publicum Regnskab for de Grunde, der have bevæget mig til at tiltræde denne Forening. Jeg indrømmer, at det er for Kong Frederik den 6te vi ville opreise en Mindestøtte ei for den private Mand. Jeg veed meget vel at Flaadens Tab og den ulykkelige Krig, der begyndte 1807 og endte med en Stats-Bankerot og Rigets halvering indfaldt i hans Regjeringstid, og jeg vil ei engang sige, at disse Ulykker ene hidførtes af Begivenhedernes uimodstaaelige Magt, men dog tør jeg paastaae at ingen af Dannemarks souveraine Konger bedre end Frederik den 6te har fortjent en Mindestøtte, ja at han har gjort mere end alle hans Forgængere tilsammen for det danske Folk ved at sørge for dets Oplysning, ved at nedrive hæmmende, fra Middelalderen nedarvede Skranker for en frodig Udvikling af Folkets Kræfter, og ved at vække den indslumrede National-Aand til Selvvirksomhed.
Det var ham som i Erkjendelse af, at sand Borgerfrihed kun kan parres med sand Oplysning, uafladeligt arbeidede paa Skolevæsenets Forbedring, som kaldte Sorøe Academi til fornyet Virksomhed, som stiftede Norges Universitet og oprettede Høiskolen og det polytechniske Institut. – Det var ham som førend nogen anden Monark i Europa ophævede Slavehandelen ved Forordn. Af 16 Marts 1792. – Det var ham, der som en 16 Aars Yngling antog sig den forkuede Bondestand, og som, da hans ældre Raadgivere vel bleve nødte til at indrømme Retfærdigheden af hans dristige Reformer til Bondestandens Opkomst, men alligevel yttrede de sædvanlige Betænkeligheder og raadede til Opsættelse, svarede: “Er det godt, hvorfor da ei gjøre det strax?” og Stavnsbaandet brast. – Det var ham, som, da der blev Tale om at indføre raadgivende Stænder i Dannemark og man skildrede ham et saadant Skridt som høist farligt endog for hans egen Magt, i Bevidstheden om Institutionens Gavnlighed i Fremtiden og i Erkjendelsen af Folkets billige Krav sagde: “Jeg vil det saa!” og Dannemark blev vakt af sin politiske Døs. – Ja han har gjort det første Skridt paa en saa vel forberedet Bane, at det vil falde vanskeligt for Nogen af hans Efterkommere at træde tilbage.
Derfor: op med Mindestøtten og Hatten af for Frederik den Sjette!
Daugaard, den 6te Marts 1842.
J. P. With.
Stænderdeputeret.