J.P. With
Daugaard ved Vejle.
Omnes
Dateringen fremgår af avisen, hvor teksten blev trykt.
On behalf of the commission for a monument to Frederik 6., With rejects the criticism of the reign of Frederik 6. and emphasizes the things that he finds positive, such as the Abolition of Adscription and the Education Act of 1814. Therefore, he continues to advocate a monument to Frederik 6. on the hill at Skanderborg Castle.
Indsendt.
I flere Aviser, navnlig i Lollands-Falsters No. 22I og i Fædrelandet No. 801II er den Idee, at sætte en Mindestøtte for Kong Frederik den SjetteIII faldet uheldig om end velmeent og dette skal bevises blandt andet derved, at Indbydelsen ei finder Gjenklang imellem Folket, da intet af Betydenhed tegnes; men dette Beviis gjelder i det mindste ikke for Jylland; thi her er alt samlet omtrent 5000 [X],IV hvorfor en ret passende Støtte kan reises; men da vi ikke vilde have Værket betragtet som et provindsialt Anliggende men som en National-Sag, fandt vi det passende at indbyde vore Brødre paa hiin Side Belterne til DeeltagelseV.
I samme Blade yttres ved denne Leilighed, at om end Frederik som privat Mand var i høi Grad elskelig, saa var var hans Regjering dog ulykkelig for Danmark, og at Ulykkerne for en Deel maatte tilskrives hans Regjering, hvorfor man antager at han, som Konge ei kan tilkomme en Mindestøtte.
Da jeg er blandt dem, som have udstædt Indbydelsen hertil, finder jeg mig opfordret til at gjøre Publicum Regnskab for de Grunde, der have bevæget mig til at tiltræde denne Forening. Jeg indrømmer, at det er for Kong Frederik den 6te vi ville opreise en Mindestøtte ei for den private Mand. Jeg veed meget vel at Flaadens Tab og den ulykkelige Krig, der begyndte 1807 og endte med en Stats-Bankerot og Rigets halvering indfaldt i hans RegjeringstidVI, og jeg vil ei engang sige, at disse Ulykker ene hidførtes af Begivenhedernes uimodstaaelige Magt, men dog tør jeg paastaae at ingen af Dannemarks souveraine Konger bedre end Frederik den 6te har fortjent en Mindestøtte, ja at han har gjort mere end alle hans Forgængere tilsammen for det danske Folk ved at sørge for dets Oplysning, ved at nedrive hæmmende, fra Middelalderen nedarvede Skranker for en frodig Udvikling af Folkets Kræfter, og ved at vække den indslumrede National-Aand til Selvvirksomhed.
Det var ham som i Erkjendelse af, at sand Borgerfrihed kun kan parres med sand Oplysning, uafladeligt arbeidede paa Skolevæsenets ForbedringVII, som kaldte Sorøe AcademiVIII til fornyet Virksomhed, som stiftede Norges UniversitetIX og oprettede HøiskolenX og det polytechniske InstitutXI. – Det var ham som førend nogen anden Monark i Europa ophævede Slavehandelen ved Forordn. Af 16 Marts 1792XII. – Det var ham, der som en 16 Aars Yngling antog sig den forkuede Bondestand, og som, da hans ældre Raadgivere vel bleve nødte til at indrømme Retfærdigheden af hans dristige Reformer til Bondestandens Opkomst, men alligevel yttrede de sædvanlige Betænkeligheder og raadede til Opsættelse, svarede: “Er det godt, hvorfor da ei gjøre det strax?” og StavnsbaandetXIII brast. – Det var ham, som, da der blev Tale om at indføre raadgivende StænderXIV i Dannemark og man skildrede ham et saadant Skridt som høist farligt endog for hans egen Magt, i Bevidstheden om Institutionens Gavnlighed i Fremtiden og i Erkjendelsen af Folkets billige Krav sagde: “Jeg vil det saa!” og Dannemark blev vakt af sin politiske Døs. – Ja han har gjort det første Skridt paa en saa vel forberedet Bane, at det vil falde vanskeligt for Nogen af hans Efterkommere at træde tilbage.
Derfor: op med Mindestøtten og Hatten af for Frederik den Sjette!
Daugaard, den 6te Marts 1842.
J. P. With.
Stænderdeputeret.
Dette er et debatindlæg trykt i Aarhus Stiftstidende som modsvar til indlægget i Lollands-Falsters Stiftstidende d. 21.2.1842. Se referenceartiklen for mere herom. Ved at fokusere på de positive, i høj grad uddannelsesmæssige elementer i Frederik 6.s regeringstid forsøger J.P. With at aflede opmærksomheden fra ulykkerne under Englandskrigene 1807-14, censuren under hans regeringstid samt de voksende problemer mellem Danmark og hertugdømmerne. At artiklen som With her svarer på, blev trykt i den nationalliberale avis Fædrelandet vidner om, hvor politisk højspændt sagen var på dette tidspunkt. Withs artikel affødte et modsvar i Aarhus Stiftstidende 24.3.1842.
Last updated 19.11.2018
Dvs. avisartikel af 21.2.1842.
Indlægget i Fædrelandet Nr. 801 er identisk med teksten i Lollands-Falsters Stiftstidende Nr. 22 af 21.2.1842.
Den danske kong Frederik 6., der døde den 3.12.1839.
Tegn for rigsdaler.
Man ønskede altså, at hele landet skulle bidrage til et monument opført i Jylland.
Der tænkes her på begivenhederne 1807-14, også kendt som Englandskrigene, der bl.a. resulterede i Københavns bombardement i 1807 med tabet af den store dansk-norske orlogsflåde, statsbankerotten i 1813 og endelig afståelsen af Norge til Sverige i forbindelse med freden i Kiel 1814.
Dvs. Skoleloven af 1814, forløberen for vore dages folkeskole.
Sorø Akademi havde eksisteret i forskellig form siden middelalderen men blev i 1826 genåbnet af Frederik 6., og blev et vigtig centrum for den danske guldalder.
Universitetet blev grundlagt i 1811 med navnet Kgl. Frederiks Universitet efter Frederik 6. selv, i dag Oslo Universitet.
Dvs. det der i dag kaldes Forsvarsakademiet, oprettet i 1830 under navnet Den Kongelige Militaire Høiskole.
Den Polytekniske Læreanstalt (i dag Danmarks Tekniske Universitet, DTU) blev stiftet i 1829 af Frederik 6. og H.C. Ørsted.
Nok stammede forordningen om ophævelsen af slavehandlen fra 1792, men den trådte først i kraft i 1803. Indtil da havde slavehandlen været lovlig for danske købmænd. Forordningen om ophævelse af slavehandlen afskaffede da heller ikke selve slaveriet på De Dansk-Vestindiske øer. Dette fandt først sted i 1848, flere år efter Frederik 6.s død.
Der tænkes på Landboreformerne af 1788 der bl.a. medførte ophævelsen af stavnsbåndet.
Dvs. de stænderforsamlinger, der i 1834 indførtes af Frederik 6.’s regering i Danmark og hertugdømmerne, med sæde i Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe. De bestod af repræsentanter fra de samfundsgrupper (stænder), man på daværende tidspunkt inddelte samfundet i. Nok havde repræsentanterne stemmeret, men ingen reel indflydelse på regeringens beslutninger, da deres funktion blot var rådgivende. Dog regnes de ofte som det første skridt på vejen mod Grundloven og det begyndende demokrati i 1849.